Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonPhilips bekræfter lancering af første OLED-tv "senere i år" - FlatpanelsDK

Philips bekræfter lancering af første OLED-tv "senere i år"

18 Feb 2016 | Rasmus Larsen |

Philips bekræftede i dag i Bruxelles, at de vil lancere deres første OLED-tv "senere i år". Der bliver med al sandsynlighed tale om en flad 55” model, men de endelige detaljer er stadig ikke på plads.

Philips OLED-tv på vej

Ved præsentationen af nyhederne for 2016 havde TP Vision, der producerer tv-skærme under Philips-navnet, en overraskelse med. I demorummet for billedkvalitet hang et OLED-tv side-om-side med en LCD-model.

Under demonstrationens sidste fase stod det klart, at Philips ikke havde intentioner om at tale LCD-teknologiens styrker op, men i stedet tale om OLED-skærmens styrker. Afslutningsvis bekræftede selskabet, at de vil lancere deres første OLED-tv senere i 2016.

Philips OLED


De konkrete detaljer er endnu ikke på plads og i demorummet havde man et 2015-panel hængende. Når det endelige produkter kommer, bliver det med et af LG.Display's nye 2016 OLED-paneler. Det betyder indirekte 4K og understøttelse af HDR (high dynamic range). Som tingene ser ud lige nu sigter Philips mod at lancere en flad 55” OLED-model (og ingen 65”), men de advarer om, at planerne stadig kan nå at ændre sig.

Tv’et vil have Philips’ avancerede billedsystemer, som selskabet mener, vil give tv’et en fordel over LG’s skærme. Prismæssigt forventer de således at matche LG’s priser eller ligge lidt over.

Det blev ikke bekræftet om skærmen får Android TV, men sker det, så vil det blive første tv-skærm på markedet, der kombinerer fremtidens skærmteknologi med Google’s ambitioner for fremtidens tv-software.

Hvad “senere i år” helt konkret betyder, ville Philips ikke ud med, men det står klart, at modellen ikke bliver klar til foråret, hvor de andre nye skærme kommer. Vi gætter på, at OLED i stedet bliver et tema for Philips, når vi nærmer os IFA-messen i Berlin.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Viaplay: Reklamepakke og ny indsats mod kontodeling til sommer

23 Apr 2024 |

Apple tæt på globale rettigheder til FIFAs nye fodbold-VM for klubber

23 Apr 2024 |

Sportsanalytiker: Usikkert om Europa League gør en forskel for Disney+

22 Apr 2024 |

Ny type OLED går i masseproduktion i december 2024

22 Apr 2024 |

Max afslører priser: Bliver dyrere uden reklamer

19 Apr 2024 |

Sonys 2024-funktioner kommer også til A95L (QD-OLED)

19 Apr 2024 |