Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonLG vil lancere billigere B6 og C6 OLED-tv senere i år - FlatpanelsDK

LG vil lancere billigere B6 og C6 OLED-tv senere i år

14 Feb 2016 | Rasmus Larsen |

Om nogle uger vil LG’s to nye high-end E6 og G6 OLED-modeller ramme markedet, men det er ikke alt hvad LG har planlagt for i år. Senere på året frigives den flade B6 og den buede C6, som bliver billigere modeller. Her er hvad vi ved indtil videre.

LG B6 og C6 OLED-tv

På CES 2016 udstillede LG kun de to nye high-end-modeller kaldet E6 og G6. Den beslutning blev angiveligt taget kort før messen startede for LG har også to billigere B6 og C6 modeller på vej. Der er sidenhen sluppet en del information ud om de kommende OLED-skærme.

LG B6 OLED


B6 er serie af flade OLED-tv, som kommer i 55 ”og 65”. De er allerede at finde på LG’s amerikanske side, dog uden specifikationer. Alligevel står det klart, at der er tale om OLED-skærme med 4K-opløsning, et større farverum (hvad LG kalder ColorPrime Pro) og understøttelse af HDR (hvad LG refererer til som “HDR Pro” på sine OLED-tv).

Dolby Vision nævnes ikke specifikt for B6 på siden, men det nævnes heller ikke for de to dyrere E6 og G6 modeller, hvor Dolby Vision understøttelse ellers allerede er bekræftet. På CES sagde repræsentanter for LG USA, at alle 2016 OLED-modeller vil understøtte Dolby Vision, så det er så tæt på en bekræftelse, som vi kommer lige nu. B6 vil ikke understøtte 3D.

LG C6 OLED


C6 er en serie af buede OLED-tv, som kommer i 55” og 65”. C6 har de samme egenskaber som B6, altså 4K, HDR og større farverum. Herudover understøtter C6 passiv 3D-teknologi.

Begge modeller beskrives af LG som “pencil thin”. Billedprocessor og stik (inklusiv HDMI 2.0a med HDCP 2.2) befinder sig i en elektronikboks på nedre halvdel af skærmenes bagside. Foden er på begge modeller sort med en gennemsigtig supportstruktur. Som det kan ses på billederne, så har hverken B6 eller C6 den indbyggede soundbar, der kendetegner de dyrere E6 og G6 modeller. Højttalerne er i stedet indbygget i elektronikboksen bagpå og sender lyden nedad.

LG B6 OLED


Begge modeller byder naturligvis på den seneste version af LG’s webOS-styresystem. Med webOS 3.0 får man adgang til Netflix, Viaplay, TV2 Play, YouTube og andre tjenester samt visse nye funktioner. Fjernbetjeningen “Magic Remote” har også fået en opgradering, så den nu har lidt flere knapper end hidtil.

LG’s program for 2016 består således - indtil videre - af fire OLED-skærme. Vi kender endnu ikke priserne på B6 og C6, men det forlyder, at de bliver noget billigere end E6 og G6, som starter på ca. 40.000 kroner.

LG C6 OLED


Det er planen, at topmodellerne E6 og G6 skal lanceres i marts. LG har ikke annonceret lanceringsdato for B6 og C6, men vi hører, at de forventes på markedet i USA til sommer og en smule senere i Europa, formentlig tæt på IFA-messen i september. Flere af 2015-modellerne vil forblive på markedet indtil B6 og C6 lanceres.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Nye EU-regler tvinger producenten til at reparere efter garantien

24 Apr 2024 |

Sonys gratis-kanaler med reklamer klar på LG TV i Danmark

24 Apr 2024 |

Max-rabatkunder beholder 4K lidt længere

24 Apr 2024 |

SkyShowtime er i dag blevet både billigere og dyrere

23 Apr 2024 |

Meta åbner Horizon OS for andre headset-producenter

23 Apr 2024 |

Viaplay: Reklamepakke og ny indsats mod kontodeling til sommer

23 Apr 2024 |