Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonRazer har ikke opgivet ambitionen om en "Android TV"-spilkonsol - FlatpanelsDK

Razer har ikke opgivet ambitionen om en "Android TV"-spilkonsol

16 Nov 2015 | Rasmus Larsen |

Nvidia og Razer var de to første virksomheder, som skabte spilkonsoller baseret på Google’s ”Android TV”-styresystem, men Razer Forge TV-boksen har ikke begejstret og er nu pillet af hylderne. Virksomheden er dog langt fra færdig med Android TV.

Razer Forge TV

Logitech mistede over en halv milliard kroner, da de besluttede sig for at lancere et af de første produkter baseret på "Google TV" for nogle år tilbage. I dag cirka 3-4 år efter må Razer gøre status og kalde deres første spilkonsol baseret på Google’s nye "Android TV"-styresystem en fiasko. Boksen nåede kun at være på hylderne i få måneder og nåede aldrig til Danmark.

Alligevel er tingene lidt anderledes denne gang. Google TV var en fejlslagen platform og Google bar skylden. Android TV er godt nok heller ikke kommet fantastisk fra start, men denne gang er det Razer – ikke Google – der må tage ansvaret. Hvor konkurrenten Nvidia har haft bedre held med deres Shield-konsol, der ligeledes er baseret på Android TV, og frigivet løbende softwareopdatering, har Razer mest af alt ignoreret deres kunder. Der er ikke kommet opdateringer og f.eks. Netflix mangler som app, selvom den findes til Android TV.

Razer Forge TV


Selskabet har dog ikke opgivet drømmen. Faktisk slet ikke. De fortæller Engadget, at de øger indsatsen og stadig har til hensigt at skabe en spilkonsol til stuen baseret på Android TV. Virksomheden har for nylig købt Ouya, et andet selskab med ambitioner om at skabe en spilkonsol, og vil i nærmeste fremtid integrere Ouya’s teknologi i Forge-boksene.

Vi hører formentlig mere om dette projekt på CES 2016 i januar, måske endda før.

- ”Following our acquisition of OUYA, we've been focused on integrating the content we inherited and building a spiritual successor to OUYA with the Forge TV. We're doubling-down on Android gaming in the living room and looking forward to producing the world's largest library of Android TV games, from AAA to indie. Concurrently, we are working to ramp-up production to address present demand and should have more news to share soon.”

- Kilde: Engadget

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Oversigt: Samsung 2024 TV-skærme

28 Mar 2024 |

Læk: Ny hvid Xbox Series X dropper UHD Blu-ray drevet

28 Mar 2024 |

Streaming-kalenderen: Nyt på Disney+ i april

28 Mar 2024 |

Sony søsætter satsning på gratis-kanaler med reklamer i Danmark

28 Mar 2024 |

Philips Hue får dybere integration med Samsung TV

27 Mar 2024 |

Amazon Prime Video skal sende Premier League hver lørdag i Danmark

27 Mar 2024 |