Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonTV2 Play kommer også til ny Apple TV-boks - FlatpanelsDK

TV2 Play kommer også til ny Apple TV-boks

05 Nov 2015 | Rasmus Larsen |

Den nye Apple TV-boks med tvOS kom stærkt fra start i Danmark, da den blev sendt på markedet i fredags. DR TV, Viaplay og HBO Nordic er allerede at finde på boksen og TV2 har ligeså besluttet at udvikle en app, bekræftes det overfor FlatpanelsDK.

TV2 Play på vej til Apple TV

TV2 vil bringe deres populære Play-streamingtjeneste til Apple’s nye tv-boks med en kommende app.

- ”En tvOS app kommer fra TV2, men vi endnu ikke kan sige hvornår. I første omgang vil vi prioritere at få Airplay på alt vores indhold til gavn for flere brugere,” siger Bo Bergstedt, Product Manager hos TV2 Play, til FlatpanelsDK.

 Apple TV


Danskere kan allerede se TV2 Play på den gamle og den nye Apple TV-boks vha. Airplay, men det er ikke alt indhold der understøtter den trådløse teknologi på nuværende tidspunkt. Det vil TV2 også ændre på. En ny fuldblods-app til tvOS vil naturligvis give yderligere muligheder og tilbyde en fuld brugerflade på tv-skærmen, så brugeren kan springe imellem kategorier, live-tv og arkivindhold.

Bo Bergstedt oplyser yderligere, at TV2 igennem det sidste halve år trinvis har opgraderet deres tv-kanaler i Play-tjenesten fra SD-kvalitet til 720p HD-kvalitet. Alle kanaler, på nær TV2 News, kan derfor nu opleves i bedre billedkvalitet på enheder, der understøtter det. Arkivindholdet hos TV2 Play er fortsat i SD-kvalitet.

Vi har lavet en video med vores første oplevelser med den nye Apple TV-boks her.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Danske priser på 2024 Sony TV og lydprodukter

18 Apr 2024 |

YouTube vil blokere tredjeparts apps som SmartTube & NewPipe

18 Apr 2024 |

Eksklusivt første kig: Sonys nye 2024 miniLED LCD og OLED TV

17 Apr 2024 |

Sony vender blikket mod 4000 nits som næste skridt for HDR

17 Apr 2024 |

Første lyt: Sonys 2024 Bravia Theatre soundbarer, 360-lydsystem

17 Apr 2024 |

DR melder om succes med nyt DRTV-arkivtilbud

17 Apr 2024 |