Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonLG sender deres nye HD OLED - 55EG910V - i handlen - FlatpanelsDK

LG sender deres nye HD OLED - 55EG910V - i handlen

16 Oct 2015 | Rasmus Larsen |

LG’s nye OLED-skærm med HD-opløsning er så småt ude i de danske butikker. Det er efterfølgeren til sidste års EC930V og der er stadig tale om en buet 55 tommer skærm. Nyhederne er webOS 2.0 og HEVC-dekodning.

55EG910V har webOS 2.0

LG har for nylig sendt deres 4K OLED-modeller i handlen og nu er den billigere HD-model, EG910V, også i butikkerne. Det er efterfølgeren til EC930V, som kom på markedet for lidt over et år siden.

LG 55EG910V


EG910V kommer kun i 55 tommer og har samme billedkarakteristika som LG’s dyrere modeller. OLED-teknologien kan gengive perfekt sort, høj kontrast, brede betragtningsvinkler og levende farver. Den nye skærm understøtter ikke HDR (high dynamic range), men vil nok alligevel være en opgradering på billedoplevelsen i de fleste stuer.

I forhold til sidste års EC930V har den nye EG910V webOS 2.0 styresystemet. webOS er blevet væsentligt hurtigere pga. kraftigere hardware og optimeret software. Via webOS er der adgang til tjenester såsom Netflix, Viaplay, TV2 Play, YouTube og Blockbuster. Skærmen understøtter også HEVC-dekodning (op til 60fps) og selvom HEVC i dag primært bruges til at levere 4K-indhold, kan det potentielt også forbedre kvaliteten af HD-indhold fra streamingtjenester.

LG 55EG910V


Skærmen har en sølvfarvet ramme og en plastikfod. Bagsiden er hvid med en elektronikboks på den nederste halvdel.

LG’s 55EG910V står pt. til lidt under 18.000 kroner og visse forhandlere kan levere fra denne uge. Du kan se priser og forhandlere her.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

1 million har oprettet login på DRTV

25 Apr 2024 |

Første 480Hz OLED panel til high-end gaming nu i masseproduktion

25 Apr 2024 |

Nye EU-regler tvinger producenten til at reparere efter garantien

24 Apr 2024 |

Sonys gratis-kanaler med reklamer klar på LG TV i Danmark

24 Apr 2024 |

Max-rabatkunder beholder 4K lidt længere

24 Apr 2024 |

SkyShowtime er i dag blevet både billigere og dyrere

23 Apr 2024 |