Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonKun 35.000 OLED-tv solgt i 1. kvartal, men LG tror på stigning - FlatpanelsDK

Kun 35.000 OLED-tv solgt i 1. kvartal, men LG tror på stigning

09 Jul 2015 | Rasmus Larsen |

Analyseselskabet DisplaySearch estimerer, at der blev solgt 35.200 OLED-skærme på verdensplan i 1. kvartal af året. OLED er stadig en niche, men LG tror på en markant stigning i 2. halvår og kommende år. 

OLED er stadig en niche

Det føles som om, at OLED har spøgt i kulissen i årene. Helt tilbage i 2008 sendte Sony en lille 11” på markedet, men først i 2013 lancerede LG og Samsung OLED i stueformat. Sidenhen er markedet rykket videre fra HD til 4K, hvorfor salget af HD OLED-skærme aldrig rigtig kom i gang.

De 35.200 solgte enheder i 1. kvartal afslører, at OLED stadig er en niche. Det svarer til knap 400 solgte skærme om dagen på verdensplan. LG er alene om at trække læsset og ifølge DisplaySearch blev 31.200 solgt som LG-skærme, mens resten fordeles imellem de kinesiske producenter Skyworth (2.300), Hisense (1.100), Konka (1.100) og Changhong (100). LG leverer OLED-paneler til alle fire.


Med til historien hører det, at LG stadig prøver at få gang i produktionen af 4K OLED. Som bekendt er modellerne først lanceret i Danmark i denne måned og det samme gør sig gældende for mange andre regioner. I Danmark starter priserne på 37.999 kroner.

LG forventer at sælge 600.000 skærme baseret på den nye skærmteknologi i år, altså en kraftig acceleration i salget i 2. halvår, hvor der tilføjes flere modeller. Næste år forventes salget af HD og 4K OLED at stige til 1,5 millioner og i 2020 tror LG på, at der vil blive solgt over 12 millioner 4K OLED. Salget dækker over paneler, som LG også sælger til andre producenter.

LG har tidligere sagt, at OLED-skærme om nogle år kan blive billigere end LCD-skærme.

- Kilde: DisplaySearch, ETNews

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Apple Home & AirPlay support for første gang i 2024 Philips OLED TV

25 Apr 2024 |

1 million har oprettet login på DRTV

25 Apr 2024 |

Første 480Hz OLED panel til high-end gaming nu i masseproduktion

25 Apr 2024 |

Nye EU-regler tvinger producenten til at reparere efter garantien

24 Apr 2024 |

Sonys gratis-kanaler med reklamer klar på LG TV i Danmark

24 Apr 2024 |

Max-rabatkunder beholder 4K lidt længere

24 Apr 2024 |