Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonLG lancerer første 4K OLED-tv i Danmark i næste uge - FlatpanelsDK

LG lancerer første 4K OLED-tv i Danmark i næste uge

01 Jul 2015 | Rasmus Larsen |

Så er de her endelig! LG’s første OLED-tv med 4K-opløsning kaldet EG960V lanceres i Danmark i næste uge. Den flade model, EF950V, lanceres til oktober. Priserne starter på 37.999 kroner.

LG lancerer 4K OLED i Danmark

Der skulle egentlig være kommet et 4K OLED-tv fra LG i slutningen af 2014, men LG sprang modellen over på disse kanter og går nu direkte til 2015-modellerne, som byder på det seneste indenfor webOS (version 2.0) med apps såsom Netflix, Viaplay, TV2 Play og Blockbuster.

I næste uge lancerer LG det første 4K OLED-tv i Norden i form af EG960V. Der er tale om en buet model, der kommer i 55 og 65 tommer. Til oktober tilføjes EF950V, der er en flad pendant, der også kommer i 55 og 65 tommer.

LG EG960V


Begge modeller understøtter HEVC og VP9-dekodning, som gør dem i stand til at vise Netflix og YouTube i 4K-opløsning. Når Ultra HD Blu-ray-afspillere lanceres senere på året kan de tilsluttes via HDMI-stikket. Der er indbyggede DVB-C/S2/T2 tuner til hhv. kabel-tv, antenne og parabol. Højttalersystemet er udviklet i samarbejde med Harmon Kardon, siger LG, og skærmene understøtter 3D vha. de billige passive 3D-briller fra biograferne.

- ”LG var i 2013 det første firma i verden til at lancere TV med OLED-teknologi og siden har vi modtaget adskillige priser for både billedkvalitet og design. Nu tager vi et skridt videre i udviklingen, og vi er meget stolte over og glade for at kunne tilbyde alle hjemmebiograf-entusiaster i Norden vores fantastiske 4K OLED-TV”, siger Erik Åhsgren, nordisk produktspecialist i Home Entertainment hos LG Electronics.
”Kombinationen af OLED-teknologiens fantastiske intensitet, kontrast, farvegengivelse og den detaljerigdom, som 4K-opløsning giver, betyder, at jeg trygt kan sige, at LG tilbyder markedets klart bedste billedkvalitet.”

Det er de første skærme, som kombinerer den nye OLED-skærmteknologi med 4K-opløsning. LG tror på, at de med skærmene kan tage billedkvalitet til nye højder. EG960V vandt for nylig ”King of TV” i den årlige amerikanske ”TV shootout”. LG har desuden lovet, at opdatere EG960V med HDR (high dynamic range) support senere på året.

LG har også præsenteret to billigere OLED-skærm i dag kaldet EG920V og EG910V.

LG EF950V


Pris og tilgængelighed
LG EG960V er tilgængelig i butikkerne fra næste uge til en vejledende udsalgspris på 37.999 DKK for 55" (55EG960V) og 55.999 DKK for 65" (65EG960V). Den er allerede dukket op hos forhandlerne her.

LG EF950V i 55” (55EF950V) og 65” (65EF950V) forventes at være klar i oktober til samme vejledende udsalgspris, som sit buede modstykke. Også denne er dukket op hos danske forhandlere.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Rygte: PS5 Pro bliver tre gange så kraftig som PS5

18 Mar 2024 |

Første danske streaming-apps bekræftet til FireTV

18 Mar 2024 |

DRs nye tv-arkiv 'Gensyn' åbner i dag på DRTV

15 Mar 2024 |

Ny Beoconnect Core forbinder gamle B&O højttalere til ethvert TV

15 Mar 2024 |

TCL's næste flagskib forventes at have 14000 miniLED zoner, 6500 nits

13 Mar 2024 |