Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonLG reducerer 4K OLED produktionspriser hastigt - FlatpanelsDK

LG reducerer 4K OLED produktionspriser hastigt

12 Jun 2015 | Rasmus Larsen |

Mens vi stadig venter på dem i Danmark, beretter LG, at færre OLED-skærme må kasseres under produktion. Særligt Ultra HD OLED bliver hastigt billigere at producere. Det kan gøre OLED-skærmene væsentligt billigere for forbrugerne allerede i år.

6 ud af 10 UHD OLED-tv kan sælges

OLED-skærme kan levere fantastisk billedkvalitet, men de er notorisk svære at producere. Indtil videre har kun LG haft succes med at masseproducere skærmene i tv-formater og arbejdet går hastigt fremad. På halvandet år er prisen på et Full HD OLED-TV faldet fra 80.000 kroner til i dag at koste 15.000 kroner.

En af de primære grunde til prisfaldet er, at flere af de OLED-paneler som produceres, rent faktisk kan sælges. I starten kunne kun 1 ud af 10 sælges, men i slutningen af 2014 var tallet steget til 8 ud af 10. LG beretter, at ”yield” (udbyttet) nu er på ”over 80%” for Full HD OLED-paneler. LG har tidligere sagt, at OLED-tv kan konkurrere med LCD-tv på pris, når man rammer 95%.

LG EG960V


Ultra HD OLED-tv er stadig væsentlig dyrere fordi produktionen er mere vanskelig, men LG beretter, at man nu har nået over 65% yield. Målet er at nå 87%, 85% og 75% for hhv. 77”, 65” og 55” Ultra HD OLED-paneler ved udgangen af året. Forløber det planmæssigt, vil produktionen blive fordoblet og priserne vil kunne sænkes betydeligt. LG har også planer om at levere OLED-paneler til andre producenter i slutningen af 2015.

- "It has taken a year and half for us to raise the yield to this level (for OLEDs), while it'd taken nearly 10 years to achieve the yield for LCDs," sagde Yeo Sang-deog, chef for LG Display's OLED-division i sidste måned.

LG arbejder også på en ny “ink jet”-produktionsmetode, der forventes at kunne sænke produktionsomkostningerne yderligere.

LG har lanceret Ultra HD OLED-tv i flere regioner, men de kommer først til Norden i 3. kvartal af 2015. Priserne forventes at starte på omkring 38.000 kroner for en 55” model.

- Kilde: ETNews

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

'Dune 2' kan nu købes og lejes i 4K Dolby Vision & Atmos – se priser

16 Apr 2024 |

Bekræftet: Disney+ får Europa League & Conference League i Danmark

16 Apr 2024 |

Streamingforbruget når nye højder Danmark

16 Apr 2024 |

Altibox udmelder store prisstigninger på tv-pakker

16 Apr 2024 |

DTS:X lander på Disney+ i maj med 18 Marvel-film og Queens-koncert

15 Apr 2024 |

Medie: Disney tæt på store fodbold-rettigheder i Danmark

15 Apr 2024 |