Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonOculus har skabt sin første VR-film kaldet Lost - FlatpanelsDK

Oculus har skabt sin første VR-film kaldet Lost

27 Jan 2015 | Rasmus Larsen |

Oculus, firmaet bag Rift virtual reality headsettet, har annonceret sin første film lavet specifikt til VR på Sundance Film Festival. ”Lost” er en kort animeret film, som er skabt for at overbevise Hollywood om perspektiverne i VR.

Oculus vil skabe "VR cinema"

Oculus Rift blev oprindeligt skabt primært til spil, men har sidenhen vist sig at have potentiale til langt mere. Folk der er involveret i VR anser det generelt som et ny medieplatform, der kan bruges til film, spil, kommunikation, arbejde og meget anet.

Efter Facebook købte selskabet for ca. 11 milliarder kroner i 2014, er alles øjne rettet mod selskabet. På den årlige Sundance Film Festival meddelte Oculus, at de har skabt Story Studio; et initiativ som skal danne grundlag for at udforske og skabe film i VR. Den første film fra studiet hedder Lost, og varierer i længde fra 3 til 10 minutter afhængigt af hvor hurtigt du bevæger dig fremad inde i VR-omgivelserne.

Lost for Oculus Rift


Da Oculus første gang tog kontakt til Hollywood for at vise virtual reality frem, måtte de erkendte, at det først er nødvendigt at etablerede hvad ”VR Cinema” egentlig er og kan være. Så de gik tilbage til tegnebrættet og skabte Story Studio, der i dag beskæftiger omkring 10 personer, herunder en tidligere Pixar-ansat, Saschka Unseld, der har været tovtrækkeren bag Lost-kortfilmen.

I processen har Oculus også erfaret, at mens traditionelle film primært en ensrettet vej, dikteret af filminstruktøren, kan ”VR Cinema” give seeren kontrollen til at udforske og beslutte. Det lyder grundlæggende som et historie-baseret spil, men Oculus mener, at det også kan fungere i film.

Story Studio forventer at præsentere 4 andre projekter i år, og studiet lader til at have ambitioner om mere storstilede VR-filmprojekter i de kommende år.

Forbrugerversionen af Oculus Rift headsettet er endnu ikke frigivet og lanceringsdatoen er ikke afsløret, men du kan læse vores test af 2. udviklerversion her.

- Kilde: Oculus via The Verge

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Max afslører priser: Bliver dyrere uden reklamer

19 Apr 2024 |

Sonys 2024-funktioner kommer også til A95L (QD-OLED)

19 Apr 2024 |

'Auto-kalibreret' Prime Video-profil introduceres i Sony TV

19 Apr 2024 |

Første kig: Nintendo retro-spil på Apple TV 4K og TV via AirPlay

19 Apr 2024 |

Danske priser på 2024 Sony TV og lydprodukter

18 Apr 2024 |

YouTube vil blokere tredjeparts apps som SmartTube & NewPipe

18 Apr 2024 |