Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonAmazon vil lave film til biograf og streaming - FlatpanelsDK

Amazon vil lave film til biograf og streaming

20 Jan 2015 | Rasmus Larsen |

Ligesom Netflix, vil Amazon i 2015 begynde at producere film til visning i biografer og på egen streamingtjeneste. I modsætning til Netflix, får filmene ikke debut samtidig. Amazon sigter mod at skabe "tæt på tolv film om året".

Omkring tolv film om året

Netflix og Amazon begyndte begge at producere tv-serier for nylig, og begge selskaber begynder at producere film i 2015. Amazon’s aktiviteter skal vil blive styret af Ted Hope, som var med til at skabe produktionsselskabet bag den oprindelige Crouching Tiger, Hidden Dragon film.

Amazon’s streamingtjeneste er endnu ikke tilgængelig i Danmark, men visse af deres tv-serier er. Tv-serien Transparent vandt for nylig en Golden Globe og kan ses på Viaplay – i hvert fald indtil Amazon tager skridtet ind på det nordiske marked.

Målet er at producere eller købe tæt på 12 film årligt, fra små produktioner til mellemstore. Budgetterne svinger typisk fra 32 til 160 millioner kroner per film. Ulig Netflix, går Amazon dog mindre aggressivt til værks. Filmene skal vises i biograferne først, hvorefter de fire til otte uger kommer på Amazon-streamingtjenesten. Der går normalt 39 til 52 uger før en film forlader biografen.

Ted Hope og Roy Price, Amazon


- “We look forward to expanding our production efforts into feature films. Our goal is to create close to twelve movies a year with production starting later this year,” udtaler Roy Price, Vice President, Amazon Studios. “Not only will we bring Prime Instant Video customers exciting, unique, and exclusive films soon after a movie’s theatrical run, but we hope this program will also benefit filmmakers, who too often struggle to mount fresh and daring stories that deserve an audience.”

Trods ambitionerne, kan Amazon få svært ved at vinde biografernes accept. Efter Netflix annoncerede sine filmambitioner, meldte flere biografkæder ud, at de nægtede at vise Netflix’s opfølger til Crouching Tiger, Hidden Dragon. Biografer fortrækker have filmen i minimum 90 dage, men det har Amazon ikke intentioner om at give dem.

Den begrænsede tilgængelighed til Amazon’s streamingtjeneste, der pt. kun findes i USA, Storbritannien, Tyskland og Japan giver også Amazon mindre forhandlingsstyrke i forhold til Netflix, som har langt bredere distribution til over 53 millioner seere.

Amazon er dog fast besluttet på at forsøge som led i en plan om at bringe deres streamingtjeneste ud til et bredere publikum.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Apple Home & AirPlay support for første gang i 2024 Philips OLED TV

25 Apr 2024 |

1 million har oprettet login på DRTV

25 Apr 2024 |

Første 480Hz OLED panel til high-end gaming nu i masseproduktion

25 Apr 2024 |

Nye EU-regler tvinger producenten til at reparere efter garantien

24 Apr 2024 |

Sonys gratis-kanaler med reklamer klar på LG TV i Danmark

24 Apr 2024 |

Max-rabatkunder beholder 4K lidt længere

24 Apr 2024 |