Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonGoogle Cast til lyd skal tage kampen op med Airplay - FlatpanelsDK

Google Cast til lyd skal tage kampen op med Airplay

09 Jan 2015 | Rasmus Larsen |

Du kender måske allerede Chromecast, der sender billedet fra telefonen op på tv-skærmen. Snart kommer Google Cast til lyd, så du kan sende lyd og musik videre til højttalere. Systemet skal tage kampen op med Airplay i blandt andet soundbars.

Google Cast til lyd

Airplay blev oprindeligt præsenteret af Steve Jobs under navnet AirTunes. Det skete den 7. juni 2004 – altså mere end 10 år siden. Når man har tygget lidt på den, skal det dog siges, at systemet – ud over at have skiftet navnet – har udviklet sig meget siden da. Blandt andet med tilføjelse af video.

Google er her 10 år efter nu endelig ved at have et alternativ til Airplay, der ikke har rykket sig synderligt meget i de seneste par år. Det sker med Google Cast til lyd, som blev præsenteret og fremvist på CES 2015. Det skal indbygges direkte i højttalere, receivere og soundbars.

Google Cast til lyd


Til at starte med fokuserer Google på det åbenlyse; du kan afspille musik trådløst fra musiktjenester på Android og iOS telefoner og tablets til en højttaler i huset. Google fortæller, at når man sender lyd videre til en højttaler, overtager højttaleren streamingen til internetserveren.

Men perspektiverne er langt større og på CES gives der lidt hints til, hvor Google gerne vil.. Nyheden præsenteres sammen med Android TV på CES og Google fortæller, at systemet rulles ud i foråret 2015 – samtidig med Android TV-skærmene fra Sony, Philips og Sharp.

Det er ikke svært at forestille sig, at Google Cast er en central del i Google’s planer om at udvide Android til hjemmet. Home automation er et andet element og sammen med f.eks. Android TV kan komponenterne bindes sammen. Vores mavefornemmelse siger os, at systemet også kommer til Android TV, så man kan tilslutte trådløse højttalere til tv’et og slippe for kablerne. Så kan der streames fra Netflix, hvor billedet sendes til tv’et og lyden til højttalerne.

Apple arbejder på præcis det samme med Airplay i Apple TV, der allerede i dag kan sende filmlyden trådløst ud af Apple TV over til f.eks. en soundbar, når man streamer fra Netflix, iTunes eller andre tjenester.

Det ser mere end sandsynligt ud, at Google Cast til lyd også kommer til Android TV før eller siden. Google Cast lander i lydsystemer fra Sony, LG, Denon i foråret. Den gode nyhed er, at Sony og Denon vil understøtte både Google Cast og Airplay.


Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Nye EU-regler tvinger producenten til at reparere efter garantien

24 Apr 2024 |

Sonys gratis-kanaler med reklamer klar på LG TV i Danmark

24 Apr 2024 |

Max-rabatkunder beholder 4K lidt længere

24 Apr 2024 |

SkyShowtime er i dag blevet både billigere og dyrere

23 Apr 2024 |

Meta åbner Horizon OS for andre headset-producenter

23 Apr 2024 |

Viaplay: Reklamepakke og ny indsats mod kontodeling til sommer

23 Apr 2024 |