Guide: Bedste streamingtjenester & apps - FlatpanelsDK
Google Play Film

Guide: Bedste streamingtjenester & apps

24 Oct 2014 | Rasmus Larsen |

Danmark er med i front på verdensplan. Streamingtjenester er rullet ind over landet. I denne guide giver vi dig et overblik over de bedste streamingtjenester, fordele og ulemper og priser. Se også overblikstabellen længere nede over teknik og indhold.

Opdateret 30.06.2017: Tabel opdateret, Netflix har fået Dolby Atmos, Amazon Prime Video tilføjet, Viaplay hæver lyd- & billedkvalitet, TV3 Play blevet til Viafree, Eurosport på Apple TV, HBO Nordic hæver pris, YouTube i HDR, Netflix har fået offline-funktion, Min Bio har fået offline-funktion, Dansk Filmskat på LG, Philips & Samsung Smart TV, Telia TV på Apple TV, Beskrivelser af tjenester opfrisket til 2017-forhold, CDON’s filmudlejning nedlagt, Waoo webTV tilføjet samt diverse småændringer
Opdateret 18.11.2016: Canal Digital GO tilføjet i tabel
Opdateret 14.07.2016: Eurosport Player tilføjet, TV2 Play på Apple TV, mindre tekst i tabel for bedre overblik, diverse opdateringer
Opdateret 09.05.2016: DR TV nu i HD, C More på Apple TV, Min Bio på Apple TV, Google Play Film nu i 5.1 lyd på Android TV, Netflix nu i HDR-kvalitet, mere 5.1 lyd fra Blockbuster
Opdateret 18.01.2016: Dansk Filmskat findes nu på Apple TV
Opdateret 18.12.2015: Dplay tilføjet i overblik og i tabel
Opdateret 14.12.2015: Tabel opdateret for bl.a. DR TV, HBO Nordic, Google Play Film, TV2 Play, TV3 Play m.fl.
Opdateret 4.12.2015: Nvidia Shield og Nexus Player tilføjet i tabellen med angivelse af hvilke streamingtjenester de understøtter
Opdateret 15.06.2015: YouTube og Dansk Filmskat tilføjet, Viaplay findes nu på Apple TV, TV2 Play findes nu på Smart TV & Chromecast, Android TV tilføjet til platform, billede/lyd-kategorier opdateret i tabel, Headweb/Film2home er blevet til Plejmo, HBO har fået 1080p & Chromecast-support
Opdateret 18.03.2015: HBO og Blockbuster har fået Chromecast og ægte Airplay + andre opdateringer af guiden

Guide: bedste streamingtjenester

Vi har gennem årtier haft tv-kanaler. Det har været måden at modtage film, tv-serier, sport, nyheder og underholdning på. Men en ny realitet er under opsejling. Du skal ikke længere sidde klar i sofaen klokken 8 til fredagsfilmen og du skal ikke længere vente en uge imellem hvert afsnit i en tv-serie.

Med streamingtjenester er du selv herre over din tid. Du kan trykke play, når du har tid og lyst, og du kan gøre det både ude og hjemme på hvilken som helst enhed. Det giver frihed sammenlignet med tv-kanaler, som traditionelt har været bundet til stuen. Streamingtjenesterne er i mange tilfælde også helt reklamefri.

Der er dog samtidig stor forskel på tjenesterne. Visse er abonnementsbaserede, mens man på andre lejer film eller tv-serier per afsnit. Se tabellen nederst for et samlet overblik.

Men hvad skal man så vælge? Hvad hvis man godt kan lide en god film? Hvad hvis man er vild med serier? Hvad med dokumentarer? Og kan man egentlig se sport via streamingtjenester? FlatpanelsDK har opstillet dem imod hinanden i tabellen herunder. Læs også mere om hver tjeneste under tabellen.





Netflix

Netflix

Netflix er på alles læber. Til en overkommelig pris får man adgang til film, tv-serier og dokumentarer. Der er adgang til et stort katalog, der dækker bredt. Netflix producerer egne tv-serier såsom House of Cards og Orange is the New Black samt film, der har premiere globalt på samme tidspunkt.

Netflix kan også ses på nærmest enhver enhed, du ejer med en skærm via apps. Netflix har også en stor børnesektion. Billede er op til 4K/HDR og lyd i op til Dolby Atmos surround.

Pris: 79-119 kr/md
Indhold: Film, tv-serier, børneindhold og dokumentarer
Kan ses på: Nærmest alle enheder
Hvor: netflix.dk (gratis prøveperiode)



Viaplay

Viaplay

Viaplay har film, tv-serier og meget af det indhold, som du kender fra TV3-kanalerne, inklusiv tv-programmer til teenage-segmentet såsom Paradise Hotel. Viaplay findes i dag på en stigende række enheder, inklusiv telefoner, tablets, Apple TV, Smart TV, spilkonsoller og andet.

Den store fordel ved Viaplay er naturligvis deres sport. Du får adgang til fodbold fra Champions League, Premier League, Superligaen, Europa League, såvel som golf, ishockey og meget andet. Viaplay har også en Fighting-pakke med MMA.

Pris: 89 kr/md (269/299 kr/md med sport)
Indhold: TV3-programmer (& kanaler), film, tv-serier & sport
Kan ses på: Apple TV, iOS, Android TV, Android, Smart TV (Samsung, LG, Panasonic, Philips, Panasonic), Chromecast, PS4, PS3, Xbox One, Xbox 360, PC/Mac
Hvor: viaplay.dk (gratis prøveperiode)



DR TV

DR TV

Næsten alle danskere betaler medielicens og via streamingtjenesten DR TV har du adgang til DR’s indhold “når du vil og hvor du vil”. DR TV spiller dog andenviolin til DR-kanalerne, forstået på den måde, at du kun har adgang til tv-programmerne i en kort periode efter de har været sendt på tv-kanalerne. Du kan også se DR-kanalerne på DR TV fra de fleste enheder.

Til gengæld kan du kigge med på DR TV på mange forskellige enheder, inklusiv Apple TV, mobil, tablet og Smart TV via HbbTV. Senest har DR udvidet med HD-kvalitet på live-kanaler og arkiv.

Pris: 205 kr/md for medielicens
Indhold: DR-programmer
Kan ses på: Apple TV, PlayStation 3 og 4, iOS, Android, Smart TV (via HbbTV & app), Chromecast, Airplay, PC/Mac
Hvor: dr.dk/tv



TV2 Play

TV2 Play

TV2 Play er stedet, hvor du kan se tv-programmer fra TV2 universet, såsom Natholdet, Klovn, Dicte, Danish Dynamite og meget andet. Det er også muligt at se film og TV2-kanalerne. TV2 Play har et meget stort katalog af dansksproget indhold.

Ligesom på Viaplay, er der adgang til det sport, som sendes på TV2-kanalerne, inklusiv landskampe. TV2 Play findes stadig ikke på så mange forskellige enheder, men antallet vokser. Apple TV er seneste tilføjelse.

Pris: 39-119 kr/md
Indhold: TV2-programmer (& kanaler), film, tv-serier & sport
Kan ses på: Apple TV, iOS, Android, Chromecast, Smart TV (Sony, LG, Philips, Samsung), Airplay (Apple TV), PC/Mac
Hvor: tv2play.dk



HBO Nordic

HBO Nordic

Norden er første region, som fik direkte adgang til de måske mest kendte og anmelderroste tv-serier i verden, inklusiv Game of Thrones, True Detective og The Sopranos. Det sker med HBO Nordic tjenesten. De kalder sig selv “The Home of Series”. Der er også visse film tilgængelige fra forskellige studier.

HBO er endnu kun tilgængelig på relativt få enheder, men har senest udvidet til Xbox 360, Chromecast og Apple TV.

Pris: 89 kr/md
Indhold: HBO tv-serier
Kan ses på: Apple TV, iOS, Android, Smart TV (Samsung), PS4, PS3, Xbox 360, Chromecast, PC/Mac
Hvor: hbonordic.dk (gratis prøveperiode)



Amazon Prime Video

Amazon Prime Video

Amazon er den andenstørste streamingtjeneste globalt efter Netflix og tog i december 2016 skidtet ud i samtlige lande, herunder Danmark. Det lægger blødt ud med begrænset indhold til 25 kr/md. hvilket senere vil blive skaleret op. Amazon er nok bedst kendt for ’The Grand Tour’ med det tidligere Top Gear-hold og tv-serier såsom ’Man in the High Castle’.

Amazon er endnu ikke tilgængelig på populære platforme som Apple TV og Chromecast, men findes til visse Smart TV samt mobilenheder.

Pris: 25 kr/md
Indhold: HBO tv-serier
Kan ses på: iOS, Android, Smart TV (LG, Samsung, Sony), PC/Mac, FireTV-produkter
Hvor: primevideo.com (gratis prøveperiode)



iTunes

iTunes

Apple iTunes er ikke en abonnementstjeneste, men i stedet en filmlejebutik, hvor du kan leje eller købe de nye og seneste premierefilm umiddelbart efter de har været i biografen. Der kan vælges dansk tale og danske undertekster. Priserne svinger typisk mellem 19-49 kroner for lejefilm. Alt er i god 1080p HD og måske den bedste HD-billedkvalitet blandt streamingtjenesterne i dag.

iTunes kan ses på alle Apple-produkter, herunder iPhone, iPad, iPod, Mac og Apple TV. Film kan også ses via en Windows PC med iTunes. iTunes er dog primært til Apple-brugerne.

Pris: 19-49 kr. pr. film
Indhold: Film & dokumentarer
Kan ses på: Apple TV, iPhone, iPad, iPod, PC/Mac
Hvor: itunes.apple.com



Google Play Film

Google Play Film

Google Play Film er Googles pendant til iTunes. Udvalget er ikke helt så omfattende. Prisniveauet er nogenlunde det samme. Film kan lejes med dansk eller engelsk tale. Der er også danske undertekster på de fleste film. Der kan leveres HD-kvalitet på visse film, men det når stadig ikke Blu-ray-kvalitet.

Google Play Film kan sendes op på tv-skærmen med Chromecast og visse nyere skærme og medieboks har "Android TV" bygget ind, hvor Google Play Film findes som app. Herudover har LG og Samsung Smart TV en Google Play Film-app. Det er også muligt at downloade film, så de kan ses uden internet (kun på Android).

Pris: 17-49 kr. pr. film
Indhold: Film
Kan ses på: Android TV, Chromecast, Smart TV (LG & Samsung), Android, Airplay (Apple TV), iOS, PC/Mac
Hvor: play.google.com



Eurosport Player

Eurosport Player

Eurosport ejes i dag af Discovery, som også ejer Kanal 4, Kanal 5, 6’eren, Canal 9 m.fl. Discovery kører også Dplay-streamingtjenesten, men fremover skal alt sport vises på Eurosport Player.

Her vil man fremover kunne se fodbold, cykelløb, tennis og meget andet. Eurosport Player er kun tilgængelig på ganske få enheder, herunder Apple TV. De understøtter også Chromecast og Airplay.

Pris: 29 til 69 kr./md.
Indhold: Sport
Kan ses på: Apple TV; Chromecast, Airplay, iOS, Android, PC/Mac
Hvor: eurosportplayer.dk



Blockbuster

Blockbuster

TDC har overtaget Blockbuster-navnet og har lanceret en filmbutik på nettet. Her lejer du film og tv-serier stykvis – der er altså intet abonnement. De siger, at de har Danmarks største katalog af film, herunder 700-800 danske fra start. Blockbuster findes på en del enheder.

Blockbuster kan betragtes som en direkte konkurrent til iTunes og Google Play Film. De tilbyder modsat de andre også tv-serier. Blockbuster har ingen app til Apple TV eller Android TV.

Pris: 17-49 kr. pr. film
Indhold: Film, dokumentarer, tv-serier
Kan ses på: Smart TV, PS4, PS3, Chromecast, Airplay (Apple TV), iOS, Android, PC/Mac
Hvor: blockbuster.dk



Dplay

Dplay

Dplay er Discoverys streamingtjeneste, hvor man kan se indhold fra Kanal 4, Kanal 5, 6’eren, Canal 9, Discovery Channel, TLC og Animal Planet. Der er en gratis adgang til nogle få programmer,men herudover skal du tegne abonnement. Dplay har for nylig ændret i sin pakke-struktur, så alt sport fremover skal findes i Eurosport Player, som også ejes af Discovery. Se afsnittet for Eurosport Player for mere information. Der leveres billede i op til HD-kvalitet.

Dplay findes på udvalgte enheder, herunder Apple TV og Chromecast, men er stadig ikke så bredt ud som mange af konkurrenterne.

Pris: 79-159 kr. pr. mdr.
Indhold: Tv-programmer og serier
Kan ses på: iOS, Android, PC/Mac, Apple TV, Airplay, Chromecast (kun Android pt.)
Hvor: dplay.dk



Min Bio

Min Bio

Min Bio er streamingtjeneste til de mindste. Det er Nordisk Film, som står bag. På Min Bio findes over 400 tegnefilm tilgængelige og brugerfladen er nem at navigere. Indholdet dækker bl.a. over Rasmus Klump og Babar og Badous Eventur.

Min Bio tilbyder et abonnement for 45 kroner månedligt og kan ses på bl.a. Apple TV.

Pris: 45 kr/md
Indhold: Børneindhold
Kan ses på: Apple TV, iOS, Android, Chromecast og PC/Mac
Hvor: minbio.dk



Plejmo

Plejmo

Plejmo er en nordisk filmudlejningstjeneste, der er opstået som fusion imellem Headweb og Film2home. Her kan du leje film enkeltvis ligesom hos Blockbuster, iTunes og Google Play Film.

Plejmo er endnu ikke så bredt ude, men de arbejder på at komme på flere platforme. De leverer billedkvalitet i HD 1080p, naturligvis med undertekster.

Pris: 19-39 kr. pr. film
Indhold: Film, tv-serier & børneindhold
Kan ses på: PC/Mac, iOS/Android, Smart TV (Chromecast senere)
Hvor: plejmo.dk



SF Anytime

SF Anytime

SF Anytime er en filmlejebutik på nettet, som også findes på visse Smart TV. Der er både danske og udenlandske film og priserne starter på 29 og går op til 49 kroner for premierefilm. Det er også muligt at se SF Anytime på Android, men der er ingen app til Apple iOS.

Der leveres HD på mange film, men billedkvaliteten er ikke tæt på Blu-ray. Du kan heller ikke fortsætte filmen på en anden enhed end den, som du oprindeligt lejede den på.

Pris: 19-49 kr. pr. film
Indhold: Film & børneindhold
Kan ses på: Smart TV (Samsung, LG, Sony, Philips og Panasonic), Airplay (Apple TV), Android og PC/Mac
Hvor: sfanytime.dk



C More Play

C More

C More dækker over lidt af hvert. Her er blandt andet film, tv-serier, børneindhold og dokumentarer. Der vises også visse sportsgrene såsom Tennis, UFC, speedway og golf. C More har rettighederne til en del amerikansk kvalitetsindhold, som bestemt er værd at se.

Det er igennem den seneste tid blevet lettere at få C More op på tv-skærmen, bl.a. med app til Apple TV. Det meste af indholdet er efterhånden i 720p HD-kvalitet.

Pris: 99 kr/md (59 kr/md for golf)
Indhold: Film, tv-serier, dokumentarer, børneindhold & sport
Kan ses på: Apple TV, Chromecast, iOS, Xbox One, Android, PC/Mac, Samsung Smart TV (Tizen)
Hvor: cmore.dk (gratis prøveperiode)



YouTube

YouTube

YouTube kræver vist ingen nærmere introduktion. Her er alt fra seriøse til højest useriøse videoer fra nær og fjern. YouTube er gratis (med reklamer), men efterhånden er der begyndt at komme dokumentarer og indhold, der går i direkte konkurrence med nogle af de feltet, som de abonnementstjenesterne konkurrerer på.

Og så er det ikke mindst værd at bemærke, at YouTube lige pt. fører an hvad angår billedinnovation. De streamer nu i både 4K og 8K samt HDR (high dynamic range).

Pris: Gratis
Indhold: Alt imellem himmel og jord
Kan ses på: Apple TV, Smart TV, Chromecast, Android TV, PlayStation, Xbox, iOS, Android, PC/Mac, m.fl.
Hvor: youtube.com



TV3 Play

Viafree

Viafree erstattede TV3 Play i august 2016. Det er en gratis streamingtjeneste, som finansieres af reklamer imellem programmerne. På Viafree kan man se TV3-programmer såsom Paradise Hotel, Divaer i Junglen og meget andet. Det kan ses direkte på PC’en eller på din mobil via en app.

Viafree findes på Apple TV samt mobile enheder.

Pris: Gratis (med reklamer)
Indhold: TV3-programmer
Kan ses på: Apple TV, Airplay, iOS, Android & PC/Mac
Hvor: viafree.dk



Dansk Filmskat

Dansk Filmskat

Dansk Filmskat er Nordisk Films forsøg på at lave en abonnementstjeneste med danske filmklassikere såsom Olsen Banden og Dirch Passer-film. Man betaler 49 kroner om måneden for ubegrænset adgang til hele kataloget.

En del film er blevet restaureret i HD, men indtil videre er listen af supporterede enheder ikke så lang. Det er muligt at se med fra bl.a. Apple TV, Samsung Smart TV og Chromecast.

Pris: 49 kr/md
Indhold: Danske filmklassikere
Kan ses på: Apple TV, iOS, Android, PC/Mac, Chromecast, Airplay, Smart TV (Samsung, Philips & LG), PS4, PS4
Hvor: danskfilmskat.dk (gratis prøveperiode)



Andre streamingtjenester

Vi har fremhævet de største streamingtjenester herover, men der findes også andre. Mange tv-udbydere tilbyder streamingtjenester eller lejetjenester, som en del af tv-abonnementet. Herunder et kort overblik over nogle af de andre tjenester som findes:

  • Boxer Play: Filmleje & tv-programmer forbeholdt Boxer-kunder
  • Canal Digital GO: TV-programmer og arkiv forbeholdt Canal Digital kunder
  • DanishDox: Danske dokumentarfilm
  • Filmcentralen / For alle: Gratis kort- og dokumentarfilm + guide til dokumentarer andre steder.
  • Filmstriben: Bibliotekernes filmtjeneste - lej film som du lejer bøger på biblioteket
  • Movielocker: Filmleje
  • Stofa web-tv: Tv-programmer og arkiv forbeholdt Stofa-kunder
  • Telia TV: Tv-kanaler streamet over nettet
  • YouSee Play: Tv-programmer og arkiv forbeholdt YouSee-kunder
  • Waoo web TV: Tv-programmer og arkiv forbeholdt Waoo-kunder

    Se også guide til mediebokse
    Se også streamingsektion

    Del gerne dine erfaringer i kommentarfeltet og hjælp os gerne med at holde oversigtstabellen opdateret.



  • Del på:


    Flere nyheder

    Sony Dolby Atmos soundbar

    Sony lancerer sin første Dolby Atmos-soundbar

    24 Jul 2017 | Rasmus Larsen |
    TCL Roku TV

    Førende tv-platform i USA runder 15 mio. aktive brugere

    24 Jul 2017 | Rasmus Larsen |
    Farang C More

    Interview: C More søsætter satsning på originalt indhold

    21 Jul 2017 | Rasmus Larsen |
    Dolby Vision

    Paramount vil frigive film i Dolby Vision & Atmos på UHD Blu-ray

    21 Jul 2017 | Rasmus Larsen |
    Dunkirk

    Christopher Nolan kritiserer skarpt Netflix's filmsatning

    20 Jul 2017 | Rasmus Larsen |
    Bedste mediebokse

    Guide: Bedste mediebokse til HBO, Netflix, TV2 Play, Viaplay m.fl.

    19 Jul 2017 | Flatpanels |
    HLG HDR on LG 2016 OLED

    LG 2016 OLED har fået HLG HDR support med seneste opdatering

    19 Jul 2017 | Rasmus Larsen |
    Dolby Cinema

    Dolby og partnere har åbnet Dolby Cinema nummer 100

    18 Jul 2017 | Rasmus Larsen |