Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonNetflix's første film får premiere samtidig med bio - FlatpanelsDK

Netflix's første film får premiere samtidig med bio

30 Sep 2014 | Rasmus Larsen |

Netflix har allerede haft stor succes med at producere tv-serier og dokumentarer. Næste fase bliver film og projektet skydes i gang med en opfølger til Tiger på spring, Drage i skjul. Den kommer på Netflix og i biografer samtidig.

På Netflix og i biograf samtidig

Hvis den danske filmmafia ikke rystede i bukserne allerede, så kommer de med garanti til at gøre det nu. Opfølgeren til Ang Lee’s Crouching Tiger, Hidden Dragon bliver Netflix’s første satsning på film-genren.

Filmen Crouching Tiger, Hidden Dragon: The Green Destiny bliver udgivet samtidig i samtlige Netflix-lande, herunder Danmark, og IMAX-biografer verden over. Det sker den 28. august 2015. Det er første gang, at en film udgives på Netflix samtidig med biografen og Netflix antyder, at det kun er begyndelsen.

Crouching Tiger, Hidden Dragon: The Green Destiny


Filmudgivelser har normalt fulgt de vanlige ”udgivelses-vinduer”: Først biografen, dernæst DVD/Blu-ray, dernæst leje og til sidst tv-kanaler og Netflix. Det er denne fødekæde, som Netflix vil nedbryde ved at springe direkte ind i første vindue; et vindue som biograferne hidtil har haft eksklusivret på. Netflix arbejder også på andre film.

- "Biografoplevelser udvikler sig hastigt, og Netflix er uden tvivl på forkant med denne udvikling," siger filmproducenten Harvey Weinstein.

Med mere end 50 millioner seere på verdensplan har Netflix et stærkt kort på hånden. Og hvem ved hvor mange seere de har et år fra nu, hvor Crouching Tiger, Hidden Dragon: The Green Destiny får premiere? Netflix har som bekendt netop søsat en kæmpe ekspansion i Europa, blandt andet i Tyskland og Frankrig.

Startskuddet lyder næste år den 28. august. Til den tid har den danske filmbranche enten haft held i deres lobbyisme med at få penge fra internetudbydernes lommer, eller fået et rap over nallerne, som forhåbentlig tvinger dem til at bringe deres forretning ind i dette århundrede. Og så får vi ikke mindst svar på branchens påstand om, at en film ikke kan få succes i Danmark uden at starte i biografen.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

SkyShowtime er i dag blevet både billigere og dyrere

23 Apr 2024 |

Meta åbner Horizon OS for andre headset-producenter

23 Apr 2024 |

Viaplay: Reklamepakke og ny indsats mod kontodeling til sommer

23 Apr 2024 |

Apple tæt på globale rettigheder til FIFAs nye fodbold-VM for klubber

23 Apr 2024 |

Sportsanalytiker: Usikkert om Europa League gør en forskel for Disney+

22 Apr 2024 |

Ny type OLED går i masseproduktion i december 2024

22 Apr 2024 |