Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonSlice medieafspilleren lanceres via Kickstarter - FlatpanelsDK

Slice medieafspilleren lanceres via Kickstarter

22 Sep 2014 | Rasmus Larsen |

Slice er en medieafspiller til alle dine video og musikfiler, såvel som billeder. Som flere andre projekter i branchen, lanceres den på Kickstarter og har lige nu samlet knap 2 millioner kroner sammen.

Slice afspiller dine mediefiler

Ligesom danske Airtime, lanceres Slice via ”crowdfunding”. Der er tale om en lille medieafspiller med indbygget harddisk og en brugerflade baseret på XBMC (nu Kodi). Ifølge skaberne æder den nærmest alle videofiler og formater, som du kaster efter den – dog ikke HEVC.

Medieafspilleren skal først have dine mediefiler overført. Det sker ved fysisk at tilslutte den til en PC og overføre filerne, som man ville gøre på en USB-nøgle. Herefter henter Slice selv filmcovers og information om filmene og du er klar til at nyde dem i stort format på tv’et.

Slice-medieafspiller


Slice er primært bygget til de filer, som du har på dit lokale netværk. Der er således ikke adgang til Netflix, YouTube og andre streamingtjenester direkte på boksen. Holdet bag Slice siger dog, at Airplay er understøttet, så ejer man en iPhone eller iPad er det muligt at sende video og musik trådløst til boksen fra apps.

Den lille Slice-afspiller er skabt i aluminium og kommer som udgangspunkt med en harddisk på 1 TB. Det er også muligt at købe den med en 2 TB harddisk. Der medfølger desuden en lille fjernbetjening og den kan også styres via iOS og Android-telefoner og tablets.

Slice har netop nu samlet knap 2 millioner danske kroner sammen og der er 3 dage tilbage af Kickstarter-kampagnen. Du kan læse mere om Slice-afspilleren her.


Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

1 million har oprettet login på DRTV

25 Apr 2024 |

Første 480Hz OLED panel til high-end gaming nu i masseproduktion

25 Apr 2024 |

Nye EU-regler tvinger producenten til at reparere efter garantien

24 Apr 2024 |

Sonys gratis-kanaler med reklamer klar på LG TV i Danmark

24 Apr 2024 |

Max-rabatkunder beholder 4K lidt længere

24 Apr 2024 |

SkyShowtime er i dag blevet både billigere og dyrere

23 Apr 2024 |