Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonDR TV, Blockbuster & TV2 Play på vej til LG webOS - FlatpanelsDK

DR TV, Blockbuster & TV2 Play på vej til LG webOS

12 Sep 2014 | Rasmus Larsen |

LG er på vej med en større udrulning af nye apps til webOS Smart TV-platformen. Indenfor få uger kommer Spotify og indenfor få måneder kommer DR TV, TV2 Play og den nye Blockbuster-tjeneste fra TDC.

Nye streamingtjenester på webOS

LG lancerede i foråret de første tv-skærme med den nye webOS-platform. Fordi platformen er helt ny, er app-udvalget også stadig noget spinkelt. Men der arbejdes på at ændre på det faktum.

LG webOS TV


Den første nyhed bliver Spotify musiktjenesten, som kommer om ”få uger”. Det vides på nuværende tidspunkt ikke om app’en også vil inkludere Spotify Connect fra start. Om ”få måneder” - i 2014 – tilføjes apps til DR’s nye DR TV streamingtjeneste, TV2 Play samt Blockbuster, som TDC vil gøre til en filmlejebutik på nettet. Blockbuster er endnu ikke lanceret, men kommer ifølge TDC før jul.

Vi stillede naturligvis også LG det uundgåelige spørgsmål: Hvad med HBO Nordic? LG siger, at de er i dialog med HBO Nordic om at bringe en app til deres webOS-platform, men der er intet konkret at fortælle på nuværende tidspunkt.

webOS findes udelukkende på LG’s 2014 Smart TV. LG er alene om satsningen på webOS, ligesom Samsung og Panasonic også kører på deres egen Smart TV platform. Sony, Philips og Sharp vil alle begynde at bruge Android TV fra foråret 2015.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Meta åbner Horizon OS for andre headset-producenter

23 Apr 2024 |

Viaplay: Reklamepakke og ny indsats mod kontodeling til sommer

23 Apr 2024 |

Apple tæt på globale rettigheder til FIFAs nye fodbold-VM for klubber

23 Apr 2024 |

Sportsanalytiker: Usikkert om Europa League gør en forskel for Disney+

22 Apr 2024 |

Ny type OLED går i masseproduktion i december 2024

22 Apr 2024 |

Max afslører priser: Bliver dyrere uden reklamer

19 Apr 2024 |