Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonLG afslører nyt OLED-TV med frisk design & webOS - FlatpanelsDK

LG afslører nyt OLED-TV med frisk design & webOS

30 Jul 2014 | Rasmus Larsen |

LG meldte på CES ud, at vi kunne se frem til nye OLED-TV i 2014 - og her er så den nye Full HD-model. 55” 55EC930V har et minimalistisk design og webOS; LG’s nye lovende Smart TV-platform.

LG 55EC930V afsløret

LG lancerer nu et nyt 55” OLED-TV med Full HD opløsning. Det er en del af EC930V-serie, som placerer sig under EC970V-serien, der senere på året vil bestå af Ultra HD-modeller.

LG 55EC930V OLED TV


55EC930V er den direkte afløser for den nuværende 55EA980V, som vi tildelte vores Reference Award tidligere på året. Blandt nyhederne finder man et frisk design, hvor den gennemsigtige plastikfod er erstattet af en bue-formet fod, monteret i midten. Den nye skærm lover også endnu bedre gengivelse af hurtige bevægelser samt en smule højere lysstyrke.

Den nye skærm er også LG’s første OLED-TV med webOS, som er den Smart TV platform der fremover skal satses helhjertet på. webOS giver adgang til apps og streamingtjenester såsom Netflix og YouTube, hvor simpelthed har været omdrejningspunktet i brugerfladen. Herlighederne styres med Magic Remote, der reagerer på bevægelse og du kan desuden spejle billedet fra telefonen og tablet med Miracast.

LG 55EC930V er endnu ikke officiel lanceret i Danmark, men LG bekræftede den under CES tilbage i januar. I USA skal skærmen koste $4999 dollars og lanceres i august, men vi kender endnu ikke den danske pris og lanceringsdato.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Danske priser på 2024 Sony TV og lydprodukter

18 Apr 2024 |

YouTube vil blokere tredjeparts apps som SmartTube & NewPipe

18 Apr 2024 |

Eksklusivt første kig: Sonys nye 2024 miniLED LCD og OLED TV

17 Apr 2024 |

Sony vender blikket mod 4000 nits som næste skridt for HDR

17 Apr 2024 |

Første lyt: Sonys 2024 Bravia Theatre soundbarer, 360-lydsystem

17 Apr 2024 |

DR melder om succes med nyt DRTV-arkivtilbud

17 Apr 2024 |