Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonAndroid TV vil se ens ud på alle Smart TV - ingen skins - FlatpanelsDK

Android TV vil se ens ud på alle Smart TV - ingen skins

30 Jun 2014 | Rasmus Larsen |

Google tillader, at producenter af Android-smartphones lægger deres egen brugerflade oven på Android, hvorfor Android ser forskellig ud afhængig af hvilken telefon du holder i hånden. Det samme bliver ikke muligt for tv-producenter, der indbygger Android TV.

Ingen skins til Android TV

Android TV vil se identisk ud på Smart TV fra Sony, Sharp og Philips, da Google ønsker fuld kontrol over softwaren og oplevelsen.

Det betyder, at du vil opleve præcis samme brugerflade på alle Smart TV, mediebokse og endda spilkonsoller, som har Android TV indbygget. Initiativet betyder også, at Google bliver i stand til at opdatere softwaren på alle enheder samtidig; du behøver ikke længere at vente på, at producenten frigiver en opdatering.

Android TV


Tv-producenter vil dog have mulighed for at indbygge deres egne apps fra start. For Sony’s vedkommende er det noget rimelig sikkert at antage, at de vil indbygge Music Unlimited tjenesten og måske endda også PlayStation Now spil-tjenesten.

Vi hører, at Sony er all-in på den nye Android TV platform, startende fra 2015. Alle Sony’s Smart TV vil køre på den nye platform. Philips sælger allerede tv-skærme med Android, men det er ikke den officielle version fra Google. Det er stadig uklart om nuværende tv-skærme fra Philips kan opgraderes, men 2015-modellerne vil køre på Android TV. Sharp’s position er endnu uklar.

Læs mere om Android TV her.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Max afslører priser: Bliver dyrere uden reklamer

19 Apr 2024 |

Sonys 2024-funktioner kommer også til A95L (QD-OLED)

19 Apr 2024 |

'Auto-kalibreret' Prime Video-profil introduceres i Sony TV

19 Apr 2024 |

Første kig: Nintendo retro-spil på Apple TV 4K og TV via AirPlay

19 Apr 2024 |

Danske priser på 2024 Sony TV og lydprodukter

18 Apr 2024 |

YouTube vil blokere tredjeparts apps som SmartTube & NewPipe

18 Apr 2024 |