Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonNetflix starter streaming i 4K med House of Cards i '14 - FlatpanelsDK

Netflix starter streaming i 4K med House of Cards i '14

19 Dec 2013 | Rasmus Larsen |

Netflix har tidligere talt om 4K-streaming og nu bekræfter de, at 4K-streaming starter i 2014 med House of Cards sæson 2. Til at starte med vil kun Smart TV kunne streame i 4K. Spilkonsoller og mediebokse kommer på senere. De vil fortælle mere på CES 2014, skriver Stuff.tv.

Netflix starter 4K-streaming i 2014

Netflix vil drive udviklingen mod 4K – også kaldet Ultra HD. Det starter småt ud i 2014 med anden sæson af hitserien House of Cards, men de understreger, at det vil tage tid at opbygge et katalog af materiale i 4K-opløsning.

Til at starte med vil kun de indbyggede apps i Smart TV med 4K-opløsning kunne håndtere 4K-streaming fra Netflix. Spilkonsoller såsom PlayStation 4 og Xbox One vil ikke være med fra start fordi der stadig er udfordringer mht. kopibeskyttelse og HDMI 2.0.

Netflix demonstrerer 4K-streaming
Netflix demonstrerede 4K-streaming på dette års CES, og i januar 2014 vil de lancere teknologien


- "The new game consoles may eventually be 4K-capable, but the ability to take 4K out of the box and drop it into a separate television is lacking some standards and HDMI 2.0, and it's just a little premature. So we probably will see that, but right now we're talking about 4K Netflix built into the smart TV." siger Neil Hunt, Netflix’s Chief Product Officer til Stuff.tv

Netflix lover også, at de vil fokusere på flere elementer i Ultra HD-standarden end bare antallet af pixels. I forbindelse med at Netflix skaber nye originaler tv-serier vil de også begynde at fokusere på flere billeder per sekund og bedre farver, som Ultra HD-standarden kan indeholde. Neil Hunt forventer, at Netflix vil begynde at fokusere på højere billedfrekvens i 2015, og begynde at fokusere på de bedre farver i 2015 eller 2016.

Netflix vil fortælle mere om deres 4K-planer på CES 2014 i Las Vegas, hvor FlatpanelsDK er til stede. Her vil tv-producenterne også fortælle mere om deres planer for at understøtte 4K-streaming.

- Kilde: Stuff.tv

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Rygte: PS5 Pro bliver tre gange så kraftig som PS5

18 Mar 2024 |

Første danske streaming-apps bekræftet til FireTV

18 Mar 2024 |

DRs nye tv-arkiv 'Gensyn' åbner i dag på DRTV

15 Mar 2024 |

Ny Beoconnect Core forbinder gamle B&O højttalere til ethvert TV

15 Mar 2024 |

TCL's næste flagskib forventes at have 14000 miniLED zoner, 6500 nits

13 Mar 2024 |