Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonLGs afluring eskalerer, LG lover en opdatering - FlatpanelsDK

LGs afluring eskalerer, LG lover en opdatering

22 Nov 2013 | Rasmus Larsen |

I går rapporterede vi, at LGs Smart TV indsamler oplysninger om dine tv-vaner samt USB-filnavne, men afluringen er endnu mere omfattende. Tv’ene indsamler og sender også filnavne fra dit netværk, f.eks. fra delte mapper på en PC eller NAS – også selvom du aldrig har afspillet videofilerne på tv’et.

LGs afluring eskalerer, LG lover en opdatering

Efter de første afsløringer tog en anden LG-ejer et nærmere kig på hans LG Smart TV. Det viser sig, at LGs Smart TV ikke blot sender filnavnene på de USB-nøgler du har tilsluttet direkte til tv’et, men også filnavnene på de filer der ligger på dit hjemme- eller kontornetværk i delte mapper.

LG Smart TV holder øje med dig
LG Smart TV holder øje med dine tv-vaner – selv hvis du beder det om at lade vær


Det indebærer således filer i netværksmapper på f.eks. din PC/Mac eller din netværksharddisk, hvor du har din film- eller hjemmevideosamling. Det er uden betydning om du har set videoerne på tv’et eller ej, tv’et fortsætter med at indsamle og sende oplysningerne til LGs servere. Selv efter LG-ejeren flyttede filerne ud af den delte mappe, fortsatte tv’et med at sende oplysninger om filernes tidligere placering, hvilket sandsynligvis betyder, at tv’et cacher (midlertidigt gemmer) oplysningen i tv’et.

LG-ejeren skriver:
- ”Now the clear problem I see with this is even if I did agree to this in any T&Cs presented to me, I doubt guests I have round using my WIFI connection would be too happy with filenames from their shared media being dispatched to LG. Personally I’m not too happy that files you assume aren’t leaving the network are having their names broadcasted to LG, even worse so that it’s unencrypted.”

LG udsendte i går en erklæring til FlatpanelsDK, og har sidenhen erkendt, at tingene ikke foregår helt efter bogen. LG lover også en softwareopdatering, som fjerner afluringen af filnavner og respekterer privatlivs-indstillingen i menuen. LG siger, at funktionen der samlede filnavne ind var en del af en kommende tjeneste, som skulle hente mere information om dine film og tv-serier, og præsentere denne information for dig.

Opdatering: LG Nordic har udsendt denne erklæring i dag.

- Kilde: Ars Technica & Ramblings

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

SkyShowtime er i dag blevet både billigere og dyrere

23 Apr 2024 |

Meta åbner Horizon OS for andre headset-producenter

23 Apr 2024 |

Viaplay: Reklamepakke og ny indsats mod kontodeling til sommer

23 Apr 2024 |

Apple tæt på globale rettigheder til FIFAs nye fodbold-VM for klubber

23 Apr 2024 |

Sportsanalytiker: Usikkert om Europa League gør en forskel for Disney+

22 Apr 2024 |

Ny type OLED går i masseproduktion i december 2024

22 Apr 2024 |