Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonAnalytiker: Apple TV kommer i 2015 eller senere - FlatpanelsDK

Analytiker: Apple TV kommer i 2015 eller senere

12 Nov 2013 | Rasmus Larsen |

Hvor er det Apple TV, som vi har hørt rygter om så længe? Det kommer tidligst i 2015, siger en tv-industri analytiker hos DisplaySearch. Det påstås, at Apple har problemer med at få indholdsaftalerne på plads.

Analytiker: Apple TV kommer i 2015

Paul Gagnon, nordamerikansk chef for TV Research hos DisplaySearch har publiceret en rapport, hvor han fortæller om de seneste rygter fra forsyningskæden i tv-industrien. Han hævder, at Apple havde sigtet mod at lancere et tv-produkt i anden halvdel af 2014 i 2-3 skærmstørrelse med 4K-opløsning, men at planerne nu ”er sat på hold igen”. I artiklen påstod han, at Apple i stedet vil skubbe lanceringen til tidligst 2015, men artiklen er senere blevet redigeret uden en notits.

Apple TV
Apples tv-skærm kommer I 2015 eller senere, ifølge en analytiker


Okay, lad os blot påpege et par ting her. DisplaySearch er kendte og respekterede. De er ikke de sædvanlige Wall Street finansanalytikere. De driver et solidt industrianalytikerfirma og har gode kæder i skærm-forsyningskæden. Derfor er det også mærkværdigt, at rapporten påstår, at ”forsinkelsen skyldes indhold”. Hvordan ved de det? De er industrianalytikere. Producenterne i skærm-forsyningskæden har naturligvis ingen konkret information om, hvad Apple – eller andre - planlægger mht. indholdsaftaler.

Paul Gagnon siger desuden, at Apples tv-planer er blevet sat på hold, muligvis fordi de er erstattet af en udrulning af ”wearable devices”. Måske, måske ikke, men hvorfor ikke begge? Alle kan spekulere. Lad os for sjov skyld sige, at 2015 er året, kan analytikere af enhver baggrund så venligst stoppe med at sprede nye rygter gennem hele 2014? Ikke flere ”Apples tv er forsinket”-rygter. Hvordan kan et produkt, som ikke er annonceret endnu, overhovedet være ”forsinket”?

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Meta åbner Horizon OS for andre headset-producenter

23 Apr 2024 |

Viaplay: Reklamepakke og ny indsats mod kontodeling til sommer

23 Apr 2024 |

Apple tæt på globale rettigheder til FIFAs nye fodbold-VM for klubber

23 Apr 2024 |

Sportsanalytiker: Usikkert om Europa League gør en forskel for Disney+

22 Apr 2024 |

Ny type OLED går i masseproduktion i december 2024

22 Apr 2024 |

Max afslører priser: Bliver dyrere uden reklamer

19 Apr 2024 |