Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonDell lancerer 4K UP3214Q med 10-bit farver - FlatpanelsDK

Dell lancerer 4K UP3214Q med 10-bit farver

01 Nov 2013 | Rasmus Larsen |

Dell omtalte deres første 4K-skærm i juli og UltraSharp 32 er nu officielt tilgængelig i Dells onlinebutik. Den 31,5” store UP3214Q har 3840x2160 pixels, 10-bit farver og et IGZO-baseret IPS-panel.

Dells første 4K-skærm er landet

Dells første 4K PC-skærm er landet. Den kæmpe 31,3” mammut med 3840x2160 pixels er skabt til folk, som arbejder professionelt med grafik, video, spil eller fotografisk redigering. Dell lover således “exceptionel farvepræcision” fordi skærmen kommer præ-kalibreret fra fabrikken (med Delta-fejl <2).

Dell UP3214Q
Dells nye 4K UP3214Q


Skærmen har et klassisk Dell design med en matsort ramme og en sølvfarvet fod. Standen tilbyder højde, dreje og vippejustering.

UP3214Q kan også prale med ægte 10-bit farunderstøttelse, og den kan samtidig gengive både sRGB-farverummet og 99 % af AdobeRGB-farverummet. Andre tekniske specifikationer som kan fremhæves, er 176/176 graders betragtningsvinkler, 8 ms (g2g ) responstid, 350 cd/m2 lysstyrke og et kontrastforhold på 1000:1. 4K-panelet er baseret på tv-standarden med 3840x2160 pixels i 16:9.formatet. Det er et såkaldt IPS LCD-panel med IGZO TFT’er, der angiveligt skal sikre bedre pixelmobilitet og større gennemsigtighed, som ikan oversættes til lavere responstid og bedre lysstyrke/strømeffekt-udnyttelse.

Skærmen kan tilsluttes til en PC via DisplayPort, mini-DisplayPort eller HDMI 1,4, men vær opmærksom på, at kun DisplayPort kan levere 3840x2160 pixels ved 60 Hz. HDMI kan ikke gå højere end 30 Hz ved denne opløsning. UP3214Q har også en 4-port USB 3.0 hub og en 6-i-1 kortlæser.

Dells 4K UP3214Q er tilgængelig nu fra Dells onlinebutik, men kun i Hong Kong-sektionen. Her koster den HK$41,899, hvilket svarer til omkring 29.500 danske kroner.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Nye EU-regler tvinger producenten til at reparere efter garantien

24 Apr 2024 |

Sonys gratis-kanaler med reklamer klar på LG TV i Danmark

24 Apr 2024 |

Max-rabatkunder beholder 4K lidt længere

24 Apr 2024 |

SkyShowtime er i dag blevet både billigere og dyrere

23 Apr 2024 |

Meta åbner Horizon OS for andre headset-producenter

23 Apr 2024 |

Viaplay: Reklamepakke og ny indsats mod kontodeling til sommer

23 Apr 2024 |