Canal Digital er klar med en ny international musikkanal, som fokuserer på R&B, hiphop og dance musik. Trace Urban HD har allerede over 60 millioner seere og går i luften den 1. november i Family-pakken.
Trace Urban HD er største musikkanal
Trace Urban kanalen findes i mere end 166 lande og ses af omkring 60 millioner husstande. Det er en rendyrket musikvideo-kanal med over 90 % musikvideoer og de resterende 10 % eksklusive interview og nyheder. Nu kommer den første gang til Danmark hos Canal Digital.
- ”Det er spændende at være først i Skandinavien med en af verdens mest populære og markante musikkanaler. Vi oplever, at der er stor efterspørgsel på helt rendyrkede musikkanaler blandt vores kunder, og derfor er vi meget glade for at kunne tilbyde en så fremgangsrig kanal som TRACE Urban HD,” siger Catja Middelboe Andersen, kommunikationsdirektør i Canal Digital Danmark.
Tv-kanalen fokuserer på målgruppen 15-34 år og genrene R&B, hiphop og dance. Trace Urban har kørt siden 2003 og har oplevet kæmpe succes. Det er i dag den største musikkanal uanset genre i over 60 lande.
Trace Urban sendes desuden ud i HD-billedkvalitet.
Kanalen vil være tilgængelig hos Canal Digital i Family-pakken fra 1. november på kanalplads 98. Læs mere på www.canaldigital.dk.
Canal Digital melder også, at VH1-musikkanalen vender tilbage på deres net d. 15. november på kanalplads 99. VH1 sender i tidsrummet 21.00 til 05.00.