Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonBenQs flimmerfri GW2760HS kommer i april - FlatpanelsDK

BenQs flimmerfri GW2760HS kommer i april

20 Mar 2013 | Rasmus Larsen |

Vi forklarede tidligere i marts, hvorfor moderne PC-skærme med LED kan flimre på grund af PWM. BenQ vil nu eliminere problemet med den nye 27” GW2760HS, som er "flimmerfri".

Opdatering: Der er begyndt at komme danske priser på modellen. Se Komplett.dk.

BenQ GW2760HS er flimmerfri

Eizo frigav for nylig den første flimmerfri skærm, der ikke bruger lavfrekvens-PWM og derved kan modvirke flimmer, som kan give træthed i øjnene hos brugeren. BenQ har også en flimmerfri skærm på vej ud på markedet.

BenQ GW2760HS
BenQ GW2760HS

Den 27-tommer store GW2760HS bruger et VA panel med LED-bagbelysning. Men LED-bagbelysningen anvender ikke den konventionelle PWM (Pulse Width Modulation) metode, hvilket ifølge BenQ betyder, at de har været i stand til at fjerne flimmer og dermed belastningen på brugerens øjne. BenQ siger også, at det fungerer ved stort set alle lysstyrkeniveauer, så man kan indstille skærmens lysstyrke uden at bekymre sig om flimmer. Skærmen har desuden en opløsning på 1920x1080 pixels og en responstid på 4 ms (g2g). Skærmen er derved rettet mod de brugere, som sidder flere timer dagligt foran PC-skærmen. BenQ fortæller også, at teknologien er på vej i f.eks. mobil, laptop og tablet-skærme, som danskerne også bruger mange timer foran.

BenQ GW2760HS
BenQ GW2760HS

Skærmen er tynd og har en beskeden ramme, som måler 11,5 mm. Rammen er lavet af højglans, sort plastik og foden giver mulighed for at vippe skærmen bagover; men ikke højde/dreje-justering. Skærmen kan tilsluttes til en PC vha. DVI, HDMI eller D-SUB (VGA). Det har også indbygget 2x1W højttalere og et hovedtelefonstik. Bemærk venligst, at BenQ har også en GW2760HM-variant på markedet, som ikke er flimmerfri. Den flimmerfrie BenQ GW2760HS lander på det danske marked i april. Prisen er ikke afsløret. Opdatering: Der er begyndt at komme danske priser på modellen. Se Komplett.dk.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Danske priser på 2024 Sony TV og lydprodukter

18 Apr 2024 |

YouTube vil blokere tredjeparts apps som SmartTube & NewPipe

18 Apr 2024 |

Eksklusivt første kig: Sonys nye 2024 miniLED LCD og OLED TV

17 Apr 2024 |

Sony vender blikket mod 4000 nits som næste skridt for HDR

17 Apr 2024 |

Første lyt: Sonys 2024 Bravia Theatre soundbarer, 360-lydsystem

17 Apr 2024 |

DR melder om succes med nyt DRTV-arkivtilbud

17 Apr 2024 |