Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonGuide: Sådan streamer du Super HD hos Netflix - FlatpanelsDK

Guide: Sådan streamer du Super HD hos Netflix

31 Jan 2013 | Rasmus Larsen |

Netflix åbnede op for Super HD-niveauet i januar. Super HD skal ikke forveksles med Ultra HD, men er i stedet Full HD med mindre komprimering end hidtil. I denne lille guide forklarer vi hvordan du kan begynde at modtage Super HD hos Netflix.

Sådan får du Super HD hos Netflix

Super HD er et nyt initiativ fra Netflix, efter de er begyndt at bruge en mere effektiv komprimering fra et firma kaldet EyeIO, der angiveligt kan reducere dataforbruget på streaming med 50 %, ligesom den bedre komprimering også kan bruges til at forbedre billedkvaliteten.

Netflix Super HD
Der er to kriterier der skal være på plads, før du kan streame ”Super HD” fra Netflix


Super HD tilbydes dog kun til Netflix-brugere, hvis internetudbyder er med i det såkaldte Open Connect-initiativ, som Netflix også står bag. Danske internetudbydere kan vælge at gå med i Open Connect eller lade vær. Det koster ikke noget. Går de med i Open Connect, placerer Netflix hardware ude hos internetudbyderens knudepunkter. Det afhænger dog ikke kun af din internetudbyder, men også din placering i Danmark. Kunder i Hovedstanden kan således godt være omfattet uden kunder i Nordjylland er det.

Du kan tjekke om din internetudbyder kan levere Super HD på dette link.

Herudover skal din internetforbindelse også være på minimum 6 Mb/s. Har du ikke Super HD, så prøv at kontakt din internetudbyder for at høre deres planer om at gå med i Open Connect.

Kan din afspiller klare Super HD?

Det kræver herudover, at du har et tv eller en boks, som understøtter ”Super HD” via Netflix-app’en (i princippet bare Full HD ved god bitrate).

Pt. understøttes Super HD af følgende enheder:
  • PlayStation 3
  • Apple TV3 (skal opdateres til seneste software)
  • Roku-bokse med 1080p (findes ikke i Danmark)
  • Nintendo Wii U
  • Windows 8
  • Nyere Smart TV og Blu-ray-afspillere (typisk 2012-modeller og fremefter)

    Opfylder du kriterierne, vil du bemærke, at der står ”Super HD” på en række titler, når du kigger i Netflix-kataloget. Det er ikke alle titler, som tilbydes i Super HD, ligesom ældre titler heller ikke altid findes i normal HD (720p).

    Læs også vores guide til de bedste mediebokse til streaming her. Eller Prøv Netflix gratis her.
  • Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

    Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

    Flere nyheder

    Oversigt: Samsung 2024 TV-skærme

    28 Mar 2024 |

    Læk: Ny hvid Xbox Series X dropper UHD Blu-ray drevet

    28 Mar 2024 |

    Streaming-kalenderen: Nyt på Disney+ i april

    28 Mar 2024 |

    Sony søsætter satsning på gratis-kanaler med reklamer i Danmark

    28 Mar 2024 |

    Philips Hue får dybere integration med Samsung TV

    27 Mar 2024 |

    Amazon Prime Video skal sende Premier League hver lørdag i Danmark

    27 Mar 2024 |