Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonSamsung afslører plan for bøjelige Youm-skærme - FlatpanelsDK

Samsung afslører plan for bøjelige Youm-skærme

23 Jan 2013 | Rasmus Larsen |

Der har været skrevet meget om Samsungs bøjelige OLED-skærme, men på det afsluttende CES-pressemøde afslørede Samsung officielt planerne og fremviste en række prototyper af de bøjelige skærme, der åbner op for helt nye muligheder. De kaldes Youm.

Samsung Youm: Bøjelige OLED-skærme

Samsung Youm. Det er et navn du kommer til at høre meget mere til i de kommende år. Skærmene er baseret på OLED-teknologien og kan skabes vha. f.eks. bøjeligt plastik, bøjeligt metal eller endda bøjeligt glas.

På CES fremviste Samsung blandt andet Youm-skærme integreret i telefoner, der bøjer i hhv. toppen og kanten af telefonen, så man kan se skærmen på kanten.

Samsung YOUM
Samsung præsenterer Youm-skærmene, billede: CNET


Samsung arbejder på at starte masseproduktionen af Youm-skærme så snart som muligt og vil ikke gøre det til en eksklusiv Samsung-teknologi. Andre producenter vil også kunne købe skærmene, der kan bøjes, rulles og foldes, til deres produkter. LG og Sharp arbejder også på bøjelige skærme.

Samsung YOUM
Samsung præsenterer Youm-skærmene, billede: CNET


Youm-skærmene behøver dog ikke nødvendigvis at give bøjelige gadgets, men kan også integreres i en enhed blot for at gøre enheden tyndere, lettere eller stærkere. De bøjelige skærme er nemlig også ekstremt hårdføre. Der tales endda om at Youm-skærmene kan finde vej ind i vores dagligdagstøj på sigt, ligesom de skal være med til at starte ”wearable technology”-trenden; altså teknologi som kan bæres på kroppen.

Samsung YOUM
Samsung præsenterer Youm-skærmene, billede: CNET


På trods af skærmenes bøjelige egenskaber, har de stadig dyderne fra OLED-teknologien, herunder høj kontrast og ultrahurtig responstid. Den største udfordring lige nu er at øge opløsningen på de bøjelige skærme, men det er bestemt ikke umuligt. Forestil dig mulighederne.

Se videoerne herunder fra præsentationen af Youm-skærmene.





- Kilde: Samsung, CNET

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Max afslører priser: Bliver dyrere uden reklamer

19 Apr 2024 |

Sonys 2024-funktioner kommer også til A95L (QD-OLED)

19 Apr 2024 |

'Auto-kalibreret' Prime Video-profil introduceres i Sony TV

19 Apr 2024 |

Første kig: Nintendo retro-spil på Apple TV 4K og TV via AirPlay

19 Apr 2024 |

Danske priser på 2024 Sony TV og lydprodukter

18 Apr 2024 |

YouTube vil blokere tredjeparts apps som SmartTube & NewPipe

18 Apr 2024 |