Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonWaoo: Køb flere tv-kanaler med fjernbetjeningen - FlatpanelsDK

Waoo: Køb flere tv-kanaler med fjernbetjeningen

22 Jan 2013 | Rasmus Larsen |

Waoo! gør det nemmere at købe ekstra tv-kanaler. Fremover bliver det muligt at købe ekstra tv-kanaler direkte via fjernbetjeningen. Har man grundpakken, kan man købe tv-kanaler enkeltvis, så længe man minimum køber 4.

Køb ekstra tv-kanaler via fjernbetjeningen

Der er meget snak om frit valg af tv-kanaler i branchen og vi er på vej i den retning. Waoo! mener dog, at det er for besværligt at ringe ind hver gang man skal købe en ekstra tv-kanal. Derfor åbnes op for, at man kan købe direkte med fjernbetjeningen på få minutter.

Waoo frit-valg af tv-kanaler
Waoo! gør det nu muligt at købe tv-kanaler enkeltvis direkte via fjernbetjeningen

- ”Vi har i praksis givet kunderne større valgfrihed ved at gøre det meget nemmere at vælge kanaler til og fra. Så hvis man i TV-guiden ser, at der er noget spændende, fx en fodboldkamp, på en kanal, man ikke har, kan man fem minutter senere være klar til at se kampen,” siger Waoo!’s administrerende direktør Anders Christjansen. Kunderne skal minimum have en grundpakke og mindst fire valgfri kanaler. Herefter kan kunderne skifte de fire kanaler ud enkeltvis. Copydan har bestemt, at kunderne oven på grundpakken som minimum skal købe fire tv-kanaler. Bindingsperioden på de fire ekstra kanaler er en måned. - ”Der er et stigende ønske fra såvel forbrugerne som politikere om at få flere fritvalgs-kanaler og at gøre op med de store TV-pakker, og Waoo! arbejder løbende på at udvide vores porteføjle af fritvalgs-kanaler og forhandler med Copydan om færre restriktioner på salg af fritvalgs-kanaler,” siger Anders Christjansen og lover, at Waoo! så snart, Copydan måtte åbne op for muligheden, naturligvis vil sælge kanalerne til kunderne enkeltvis uden krav om køb af mindst fire kanaler. For at sikre mod fejl og misbrug skal kunderne indtaste en pinkode hver gang, de med fjernbetjeningen bestiller nye kanaler ─ det er i øvrigt den samme kode, som de benytter til at leje video on demand på Waoo!’s TV-portal. Det er forskelligt, hvad fritvalgs-kanalerne koster. Eksempelvis koster TV2 Film 20 kr., BBC World News 10 kr. og Discovery 30 kr. om måneden. I alt kan der frit vælges mellem 83 kanaler. Læs mere på waoo.dk. - Kilde: Waoo! pressemeddelelse, red

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Max afslører priser: Bliver dyrere uden reklamer

19 Apr 2024 |

Sonys 2024-funktioner kommer også til A95L (QD-OLED)

19 Apr 2024 |

'Auto-kalibreret' Prime Video-profil introduceres i Sony TV

19 Apr 2024 |

Første kig: Nintendo retro-spil på Apple TV 4K og TV via AirPlay

19 Apr 2024 |

Danske priser på 2024 Sony TV og lydprodukter

18 Apr 2024 |

YouTube vil blokere tredjeparts apps som SmartTube & NewPipe

18 Apr 2024 |