Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonJapan Display på vej med OLED & pixelfyldte LCD'er - FlatpanelsDK

Japan Display på vej med OLED & pixelfyldte LCD'er

05 Nov 2012 | Rasmus Larsen |

Japan Display - samarbejdet mellem Sony, Toshiba og Hitachi – er en relativ ny spiller. De viser dog, at de kan være helt med fremme blandt skærmproducenterne og har netop vist et højtopløseligt 4,5” OLED-panel samt et imponerende LCD-panel frem.

Japan Display med i front

Sony, Toshiba og Hitachi er gået sammen og formet Japan Display Inc (JDI), der producerer skærme til håndholdte enheder. Japan Display har til mål at blive den største skærmproducent i dette segment og de ser ud til at være godt på vej både teknologisk og aftalemæssigt.

JDI OLED-skræm
Japan Display gør klar til at producere deres første OLED-skærm

På FPD International 2012 messen i Japan har JDI først og fremmest fremvist deres første OLED-prototype, der går i produktion i 2014. Skærmen er 4,5-tommer stor, men har alligevel en opløsning på 1280x720 pixels. Det svarer til en pixeltæthed på 326 ppi (pixels per tomme) – altså på samme niveau de nyeste smartphones i dag. Det har ikke hidtil været muligt at producere OLED-skærme med så høj pixeltæthed, med mindre man brugte PenTile-pixels, der har en række ulemper. JDI havde oprindeligt planer om at starte OLED-produktion i 2013, men dette specifikke panel er først klar i 2014. Den høje pixeltæthed giver en utrolig detaljegrad på skærmene. JDI viste også et nyt 4,38” LCD-panel frem med Full HD-opløsning. Det kan oversættes til en pixeltæthed på 503 ppi, hvilket på niveau med de mest detaljerige skærme i dag. Full HD-opløsning er det samme som er i vores 40-60” tv-modeller – nu presset ned i et lille 4,38” panel. Hvornår masseproduktionen starter vides endnu ikke. Afslutningsvis melder JDI et 2,3” LCD-panel på vej med et svimlende høj pixeltæthed på 651 ppi, baseret på en opløsning på 1280x800 pixels. Dette panel er tidligere blevet vist frem. JDI ser således ud til at være helt i front teknologisk og udfordre Samsung og LGs skærmproduktion. JDI producerer også skærme til Apples iPhone 5. - Kilde: TechOn

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Max afslører priser: Bliver dyrere uden reklamer

19 Apr 2024 |

Sonys 2024-funktioner kommer også til A95L (QD-OLED)

19 Apr 2024 |

'Auto-kalibreret' Prime Video-profil introduceres i Sony TV

19 Apr 2024 |

Første kig: Nintendo retro-spil på Apple TV 4K og TV via AirPlay

19 Apr 2024 |

Danske priser på 2024 Sony TV og lydprodukter

18 Apr 2024 |

YouTube vil blokere tredjeparts apps som SmartTube & NewPipe

18 Apr 2024 |