Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonSamsung: PenTile i Galaxy SIII "holder længere" - FlatpanelsDK

Samsung: PenTile i Galaxy SIII "holder længere"

15 May 2012 | Rasmus Larsen |

Skærmen i Samsungs nye Galaxy SIII smartphone blev mødt med skuffelse, fordi den bygger på de kritiserede PenTile pixels. Samsung reagerer nu offentligt ved at sige, at OLED-skærme med PenTile pixels "holder længere". Betyder det dermed, at Samsungs kommende OLED-TV med RGB pixels ikke gør?

Samsung svarer på PenTile-kritik

Samsungs nye Galaxy SIII smartphone har masser af hardwaremuskler, men når det kommer til skærmen, har Samsung skåret hjørner og implementeret PenTile pixel-strukturen, der slører tekst og påvirker farvegengivelsen. De fleste store teknologisider har allerede kritiseret PenTile i anmeldelser, og FlatpanelsDK publicerede også tidligere en analyse, som udløste debat.

Samsung Galaxy SIII
Samsung vender tilbage til kritiserede PenTile pixels i Galaxy SIII

Derfor er beslutningen om at vende tilbage til PenTile i Galaxy SIII (fra ”ægte” RGB i SII-versionen) naturligvis blevet mødt med skuffelse. Selvom OLED-teknologi har en række billedmæssige fordele, så hører PenTile-teknologien til i fortiden. Samsung svarer nu offentligt på kritikken og siger, at PenTile ”holder længere” (end ægte RGB OLED). Det var da også det oprindelige argument for at skabe PenTile. Fordi de tre grundfarver i OLED-skærme falmer over tid – lysstyrken falder – så kan PenTile-designet med 1 rød og 1 blå subpixel for hver 2. grønne bedre kompensere for lysstyrkefaldet. Men giver det mening? Ikke rigtig. Når man husker på, at de fleste brugere kun benytter deres smartphone i et par år, og at PenTile ikke løser problemet, men blot udsætter det, så bliver forklaringen endnu sværere at acceptere.

Samsungs 55-tommer Super OLED-TV
Hvis PenTile OLED-skærme holder længere, betyder det så, at Samsungs RGB OLED-TV dør hurtigt?

Og når man så husker, at Samsung benytter ægte RGB OLED pixels i deres OLED-TV, giver det anledning til endnu flere spørgsmål. Et Tv formodes at holde længere end det 1-2 årige gennemsnit for smartphones, ikke sandt? Så siger Samsung rent faktisk, at deres OLED-TV kun holder et par år? Og kritiserer Samsung nu RGB OLED-skærmen i den tidligere Galaxy SII? Den som de fortalte os var meget bedre end PenTile da SII blev lanceret? Eller forsøger Samsung blot at forsvare deres beslutning om at springe over, hvor gærdet er lavest for at holde fart i pixelræset? Hvad mener du? Del din mening i kommentarfeltet nedenfor. - Source: MobileBurn, via The Verge

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Sonys gratis-kanaler med reklamer klar på LG TV i Danmark

24 Apr 2024 |

Max-rabatkunder beholder 4K lidt længere

24 Apr 2024 |

SkyShowtime er i dag blevet både billigere og dyrere

23 Apr 2024 |

Meta åbner Horizon OS for andre headset-producenter

23 Apr 2024 |

Viaplay: Reklamepakke og ny indsats mod kontodeling til sommer

23 Apr 2024 |

Apple tæt på globale rettigheder til FIFAs nye fodbold-VM for klubber

23 Apr 2024 |