Ifølge Digitimes kan Philips muligvis afsløre et OLED-TV allerede på
IFA 2012 i september. OLED-panelerne skal leveres fra LG.Displays OLED-produktion.
Afslører Philips et OLED-TV på IFA?
Rygtet startede allerede tilbage i februar 2012. Nu fylder Digitimes mere brænde på bålet efter at have talt med kilder i industrien. Ifølge kilder, vil TPVision der for nylig
overtog Philips TV-brandet, fremvise et OLED-TV på IFA 2012 i Berlin.

Philips vil muligvis fremvise et OLED-TV på IFA 2012 til september, melder kilder
Da rygterne startede tilbage i februar, blev 2013 nævnt som en mulig lanceringsdato. Digitimes kilder kan ikke bekræfte dette, men peger blot på, at det skal ”fremvises” på den store forbrugerelektronikmesse i Berlin.
Philips vil angiveligt benytte OLED-paneler fra LG.Displays OLED-produktion, hvor teknologien er baseret på hvide OLED med farvefiltre. LG udstillede selv et
55” OLED-TV på CES 2012 tilbage i januar 2012.
Sony meldes også interesseret i at bruge LGs OLED-paneler.
Vi skal understrege, at dette stadig er et rygte, men det er dog plausibelt.
IFA 2012 starter 31. august og slutter 5. september i Berlin.
-
Kilde: Digitimes