I FlatpanelsDKs store fødselsdagskonkurrence kan du vinde det spritnye Sony W905 tv. Svar rigtigt på et nyt spørgsmål hver dag og forøg dine vinderchancer!
Det er dine licenskroner det handler om! Den uofficielle DR NU app til Samsung og LGs Smart TV blokeres af DR. Er det et udtryk for et DR, der ikke følger udviklingen? Deltag i debatten.
Der bliver tale om meget mere end en spilkonsol og Microsoft præsenterer den som "det ultimative alt-i-ét hjemmeunderholdningssystem", der samler spil, tv, film, musik, sport og Skype. Xbox One lander senere på året.
Nu med mediebokse. Se vores liste over officielle anbefalinger af både TV og monitors. Listen opdateres løbende. Opdateret: 8. marts 2013.
Du har Netflix, YouBio, Viaplay og måske HBO. Men vidste du, at forskellige bokse giver forskellige billedkvalitet? Hvilke bokse har hvilke streamingtjenester? Hvad med strømforbrug? FlatpanelsDK kigger på de bedste løsninger til streaming. Opdateret
Tilbudsjagten er et simpelt koncept. Hver uge finder vi de bedste tilbud på fladskærms-tv og tilbehør i samarbejde med jer brugere. Alle tilbuddene samles her i Tilbudsjagten. Vær med!
FlatpanelsHD
Her er du: Startside - Nyheder


TV2 Play Web-Tv
TV 2 Play erstatter Sputnik med live-Tv & on-demand


Af Rasmus Larsen (@flatpanelsdk)
18 Apr 2012

Spring til Kommentarer

TV 2 vil nu satse endnu mere på Tv via internettet. Den nuværende Sputnik-tjeneste skal erstattes med TV 2 Play, som byder på både on-demand og TV 2’s direkte Tv-kanaler. Prisen bliver 119 kroner om måneden. Det skriver Børsen.

TV 2 Play Web-Tv

TV 2 har gennem flere år tilbudt deres Sputnik-tjeneste via internettet, og den kom i 2011 også ind på Sonys Smart TV. Nu vil TV 2 udvide deres satsning på internettet og det sker med TV 2 Play, der skal erstatte Sputnik på sigt.

TV2 Play
TV 2 Play skal erstatte Sputnik og vil blive tilgængelig ”når og hvor du vil”


TV 2 Play vil give adgang til hovedkanal, Zulu, Charlie, News og Film. Herudover er der masser af on-demand tjenester, såsom filmleje, Tv-arkiv og udvalgte live-events. Der lægges op til at TV 2 Play skal være tilgængelig ”når og hvor du vil”, hvilket nok bedst kan tolkes som både ude og hjemme, samt på en række forskellige platforme såsom PC, smartphone, tablet og Smart TV.

Merete Eldrup, administrerende direktør for TV 2 siger i dag til Børsen:
- "Dette initiativ er meget langsigtet tænkt. I vores nye strategiplan er dette et af hoved-initiativerne. Distribution af tv over nettet - et fænomen, der i branche-jargonen også kendes som OTT eller Over The Top - kan vende op og ned på tv-branchens vante rutiner: Broadcastere kan pludselig blive distributører, og helt nye spillere kommer måske ind fra højre."

TV 2 Sputnik har i dag omkring 60.000 betalende kunder, og TV 2 håber at kunne flytte størstedelen over på TV 2 Play, der skal koste 119 kroner om måneden. TV 2 vil også tilbyde muligheden for blot at abonnere på TV 2’s hovedkanal for 19 kroner om måneden.

TV 2 Play er lanceret som beta-version nu og kan ses her play.tv2.dk. Blandt andet eksisterende Sputnik-brugere har adgang indenfor.

- Kilde: Børsen





Afstemning



Tilmeld dig nyhedsbrevet herunder




Annoncer





Populære
artikler