Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonLG præsenterer slankt PM970T plasma-Tv - FlatpanelsDK

LG præsenterer slankt PM970T plasma-Tv

09 Jan 2012 | Rasmus Larsen |

I 2012 frigiver LG sin nye plasma-tv-serie, PM970T, som både har bedre farvegengivelse og er 40 procent mere sort. Dette, sammen med energieffektivitet og et superslankt design, gør serien til et must for enhver plasma-entusiast, mener LG.

LG PM970T plasma-TV

I de senere år er rammerne på plasmafjernsyn blevet tyndere og tyndere. Ved at spare på glas og andre dele har LG formået at skabe et plasma-tv med forbrugermarkedets tyndeste ramme. Skærmens skarpere kanter og føddernes nye design giver den nye plasmaserie et slankt formsprog, hvor fokus er trukket i retning af skærmens høje kvalitet.

LG PM970T plasma-Tv
LG PM970T plasma-TV


Den nye plasmaserie kan, takket være en ny type fosfor, forbedre billedkvaliteten på en række punkter. Med den nye Super Black Panel-teknologi er den sorte farve 40 procent mørkere end før, og med en ny algoritme forbedres kontrasten, så farverne bliver lysere og det sorte bliver mørkere.

Ny struktur og nye materialer i skærmen har muliggjort en rationalisering af energiforbruget i LGs nye plasmaskærme. Alle modeller i den nye serie er ErP B-klassificerede, hvilket betyder, at de er i overensstemmelse med EU-retningslinjerne og er mærket med EU's EcoFlow-mærkat.

Smart TV

De nye plasmamodeller er udstyret med LGs nyeste Smart TV-koncept, der, med hjælp fra den nye version af Magic Motion Remote, giver en smartere og mere brugervenlig oplevelse. Med den gyro-baserede Magic Motion-fjernbetjening kan brugeren pege og klikke på skærmen, og nu kan man endda scrolle og bruge fagter til at navigere hurtigere.

Dashboard 2.0 er det nye opdaterede look. Interfacet kan skræddersys – for eksempel ved, at brugeren kan arrangere sine favoritknapper, så de hurtigere kan nås. Med SmartShare 2.0 kan billeder fra andre enheder, såsom smartphones, bærbare computere og tablets, deles trådløst med tv’et på en meget enkel måde.

Tilgængelighed

Den nye plasmaserie PM970T vil være tilgængelig fra andet kvartal af 2012. Prisen kendes endnu ikke

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Nye EU-regler tvinger producenten til at reparere efter garantien

24 Apr 2024 |

Sonys gratis-kanaler med reklamer klar på LG TV i Danmark

24 Apr 2024 |

Max-rabatkunder beholder 4K lidt længere

24 Apr 2024 |

SkyShowtime er i dag blevet både billigere og dyrere

23 Apr 2024 |

Meta åbner Horizon OS for andre headset-producenter

23 Apr 2024 |

Viaplay: Reklamepakke og ny indsats mod kontodeling til sommer

23 Apr 2024 |