Hvad betyder Ultra HD og 4K rent faktisk for vores tv-skærme, afspillerbokse, film og spil? FlatpanelsDK giver et indblik i Ultra HD, der handler om meget mere end antallet af pixels. Ultra HD er fremtiden.
Vi kan afsløre deres nye 2013 LED og plasma-tv, samt de nye Ultra HD-tv. Samsungs OLED-TV forventes også lanceret i 2013. I 2013 handler det først og fremmest om Smart TV og nye funktioner, men Samsung lover også flere forbedringer på billedkvalitet.
Smart TV-funktionerne kan findes i flere tv end nogensinde og LG vil også lancere deres første OLED-TV og Ultra HD-tv, sammen med nye LED og plasma-modeller. Blandt Smart TV-nyhederne finder man Miracast og NFC, og Cinema 3D er også integreret i de fleste tv.
Nu med mediebokse. Se vores liste over officielle anbefalinger af både TV og monitors. Listen opdateres løbende. Opdateret: 8. marts 2013.
Du har Netflix, YouBio, Viaplay og måske HBO. Men vidste du, at forskellige bokse giver forskellige billedkvalitet? Hvilke bokse har hvilke streamingtjenester? Hvad med strømforbrug? FlatpanelsDK kigger på de bedste løsninger til streaming. Opdateret
Spar penge når lagrene skal tømmes: Der sælges lige nu ud af 2012-fladskærme for at gøre plads på lagrene til 2013-fladskærmene. Derfor er det et godt tidspunkt at købe tv på. Vi giver et overblik i Tilbudsjagten.
FlatpanelsHD
Her er du: Startside - Nyheder


TV2 bliver betalingskanal i 2012
TV 2 bliver betalingskanal i 2012


Af Rasmus Larsen (@flatpanelsdk)
13 Apr 2011

Spring til Kommentarer

TV 2 meldte for kort tid siden, at de er på vej med hovedkanalen i HD, men TV2 foretager også visse andre ændringer i starten af 2012. Her overgår TV2 til betalingskanal, hvilket betyder, at du ikke længere kan se TV 2 gratis efter 11. januar 2012. TV 2 skal nu koste 10 kroner per måned (opdatering: 20-25 kroner).

FlatpanelsDK kører i disse dage et stort HDTV Tema, hvor vi sætter fokus på HDTV, digitalt Tv, priser på Tv-pakker, TV2s udvikling og de mange nye muligheder på internettet.


TV 2 som betalingskanal i 2012

TV 2 har haft ondt i finanserne i noget tid, og i 2012 overgår TV 2 for første gang til en betalingskanal. TV2 Regionerne vil fortsat skulle udfylde public service krav, som licenspengene dækker.


TV2s hovedkanal er på vej i HD


Den planlagte ændring vil først og fremmest betyde, at du ikke længere kan modtage TV 2 ”gratis” vha. husantenne eller stueantenne. For folk som allerede abonnerer på Tv-pakker, kan det betyde, at du ikke fremover kan se TV 2 i den mindste TV-pakke.

Som led i 2. fase af digital overgang

Det er folketinget, som har besluttet ændringen. Endnu mangler der en godkendelse fra EU (den er kommet nu. Læs her), men den betragtes blot som formel. TV 2 vil fremover koste 10 kroner per måned (opdatering: 20-25 kroner).

Ændringen træder i kraft natten mellem d. 10. og 11. januar 2012. Det sker samtidig med, at 2. fase af den digitale overgang indtræffer. D. 11. januar 2012 vil også alle DR-kanaler overgå til MPEG4, så har du endnu ikke et Tv eller en modtager-boks, som understøtter MPEG4, skal du snart overveje, hvad du stiller op.

TV 2 Regionerne vil stadig kunne ses gratis, men TV 2 hovedkanalen vil fremover antage en rolle, der ligger tættere på TV 2 Zulu og TV 2 Charlie – altså kanaler, som man ikke nødvendigvis kan se. Der har tidligere været tale om at kryptere TV2, så der kræves et afkrypteringskort, der skal indsættes i fladskærmen, men den idé er politikerne – heldigvis – gået væk fra igen.

TV2 bliver betalingskanal
TV 2 hovedkanalen bliver fremover en betalingskanal ligesom TV 2News


Helt konkret betyder det, at folk der modtager Tv via antenne ikke længere kan se TV 2 gratis. Her skal de abonnere på Boxer, som dog planlægger at tilbyde TV 2 á la carte, så man kan abonnere på den kanal og ingen andre.

Folk der modtaget Tv via parabol eller kabel-Tv hos f.eks. YouSee, Canal Digital, Viasat eller Stofa bliver også berørt, men det er endnu ikke besluttet hvordan. Tv-udbyderne kan vælge at flytte TV 2 ud af den billigste grundpakke og op i mellempakken, eller de kan lade prisen på grundpakken stige. Endeligt kan de lade prisen forblive urørt, og derved selv tage sig regningen for TV 2. Ingen af de store Tv-udbydere har endnu besluttet hvad der kommer til at ske.

Hold derfor øje med hvad der sker efter d. 11. januar 2012, hvor den næste digitale skift sættes i gang. Læs også mere om hvilke ændringer det betyder for DR-kanalerne eller følg med i vores HDTV-tema her.





Afstemning



Tilmeld dig nyhedsbrevet herunder




Annoncer





Populære
artikler