Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonPhilips danske 2011 fladskærme - FlatpanelsDK

Philips danske 2011 fladskærme

08 Mar 2011 | Rasmus Larsen |

Philips har afsløret deres danske 2011 fladskærme ved et arrangement i Barcelona. Du kan blandt andet se frem til Cinema 21:9 Gold, 9000, 8000 og 7000 modeller. Af teknologier kan der nævnes 3D Max, Easy 3D, Smart TV, Ambilight, USB-optagelse og meget mere. I denne artikel vil vi give dig det fulde overblik over Philips 2011 fladskærme.

Opdateret 25-07-2011: 6000, 5000, 4000 og 3000 serierne tilføjet til listen med fulde specifikationer og billeder.

Følg også debatten af Philips 2011 fladskærme her
Se Philips 2011 TV Galleri
Tilmeld dig Nyhedsbrev eller RSS for at få besked, når anmeldelser er online
Læs flere Philips nyheder i Philips sektionen

This article in english: Philips' 2011 TV line-up


Philips 2011 Tv i hovedtræk

Philips har afsløret deres nye 2011 fladskærms-Tv, og vi tager et kig på de nye teknologier og funktioner. Længere nede i artiklen finder du specifikationer og billeder for hver modelserie. Priserne vil blive opdateret i denne artikel snarest.

Philips 2011 TV
Philips 2011 TV


Philips har præsenteret en ny billigere variant af deres ekstra brede TV i 21:9 format. Den nye model hedder Cinema 21:9 Gold og skal supplere Cinema 21:9 Platinum modellen, der blev lanceret i slutningen af 2010. Den nye Gold udgave kommer i 50 tommer, mens Platinum findes i større formater.

Philips 2011 TV
Philips 2011 TV


Den nye flagskibsmodel er 9000-serien (kaldet 9606H & 9706H), der kommer med den mest avancerede billedteknologi fra Philips. Philips gør endnu en gang brug af deres Perfect Pixel HD Engine i 2011 samt Natural Motion billedet der skal skabe mere flydende bevægelser.

Philips 2011 TV
Philips 2011 TV


I 2011 vil Philips lancere to forskellige 3D-teknologier kaldet henholdsvis 3D Max og Easy 3D. Den første variant er aktiv 3D-teknologi, med aktive 3D-briller, der kræver batterier. Den anden er passiv 3D-teknologi, som udnytter de billigere polariserede 3D-briller, som kendes fra biograferne. LG lancerede også fladskærme med passiv 3D-teknologi for nylig i deres Cinema 3D fladskærme.

Ved at give brugeren valget, mener Philips, at det kan skabe en alsidig portefølje af 3D-produkter. Som en ny smart funktion har Philips også udviklet et system til at vise to forskellige billeder på samme skærm. Vha. 3D og 3D-briller kan Philips give multiplayer-spil fra f.eks. en PlayStation 3 en ny dimension. I stedet for at dele billedet op i to enten over hinanden eller side-om-side, kan der nu vises to forskellige billeder til de to forskellige spillere. Det betyder eksempelvis, at spiller 1 ser ét billede i skydespillet, mens spiller 2 ser et helt andet – vel og mærke i fuld skærm og på samme Tv. Det kræver dog 3D-briller og alt foregår i 2D.

Philips 2011 TV
Philips 2011 TV


Philips vil også udvide deres Smart TV funktionalitet i 2011 og vil fokusere på de fire forskellige områder benævnt med SimplyShare, Control, Net TV og Program. Det betyder basalt set, at du kan tilgå en række video-on-demand og filmudlejningstjeneste, ligesom der kan tilføjes flere Apps senere. Smart TV-funktionen dækker også over DLNA, så du kan streame video, musik og billeder fra andre enheder til fladskærmen, samt muligheden for at styre alle herlighederne vha. Apple og Android smartphones og tablets.

Philips 2011 TV
Philips 2011 TV


Philips introducerer USB-optagelse i deres 2011 fladskærme. Ved at tilslutte en ekstern USB-harddisk eller en USB-nøgle, kan man optage Tv-programmer og film. Man kan tilmed sætte direkte Tv-udsendelser på pause og vende tilbage senere for at se resten af programmet.

Ambilight er naturligvis stadig et fokusområde for Philips, og både mellempris-modellerne og de dyrere modeller vil have Ambilight, der oplyser bagvæggen afhængigt af hvad der vises på skærmen.

Philips danske 2011 fladskærme

Herunder finder du et overblik over de nye fladskærme fra Philips. De dyreste modeller listes først og herefter de billigere.

Philips Cinema 21:9 Gold

Philips er klar med et nyt Tv i det ekstra brede 21:9 format. Tv’et hedder Cinema 21:9 Gold og skal fungere som et supplement til det dyrere Cinema 21:9 Platinum, som blev lanceret i slutningen af 2011.

Philips Cinema 21:9 Gold
Philips Cinema 21:9 Gold


  • 21:9 format
  • Easy 3D (passiv 3D)
  • To-skærms gaming med 3D-briller
  • Ambilight Spectra 2
  • Pixel Precise HD Engine
  • 100 Hz Clear LCD
  • Edge LED
  • Smart TV med SimplyShare, Control, Net TV og Program
  • Multiview
  • USB-optagelse

    Philips Cinema 21:9 Gold bliver tilgængelig i 50 tommer kaldet 50PFL7956H.

    Philips 9000 LED

    Philips 9000 er den nye flagskibsmodel i normalt bredformat. Modellen kommer med Philips Ambilight, LED local dimming og de mest avancerede billedsystemer fra Philips.

    Philips 9606H
    Philips 9606H


  • 3D Max (aktiv 3D)
  • To-skærms gaming med 3D-briller
  • Pixel Perfect HD Engine
  • Ambilight Spectra XL
  • 400 Hz Clear LCD
  • LED Pro with local dimming
  • Perfect Natural Motion0
  • Smart TV med SimplyShare, Control, Net TV og Program
  • USB-optagelse
  • Moth Eye filter (only 9706H)

    Philips 9606H (9706H) bliver tilgængelig i 32, 37, 40, 46 og 52 tommer kaldet 32PFL9606H, 37PFL9606H, 40PFL9606H, 46PFL9707H og 52PFL9606H.

    Philips 8000 LED

    Philips 8000-serie er skridtet ned fra 9000-serien. Den kommer stadig med 3D - men nu med 3D Max, som er aktiv 3D-teknologi, der kræver 3D-briller med batterier. 8000-serien har også Smart TV funktionalitet, men mangler nogle af de mest avancerede billedkredsløb.

    Philips 8606H
    Philips 8606H


  • 3D Max (aktiv 3D)
  • To-skærms gaming med 3D-briller
  • Pixel Perfect HD Engine
  • Ambilight Spectra 2
  • 200 Hz Clear LCD
  • Edge LED
  • Perfect Natural Motion
  • Smart TV med SimplyShare, Control, Net TV og Program
  • USB-optagelse

    Philips 8606H bliver tilgængelig i 37, 40 og 46 tommer kaldet 37PFL8606H, 40PFL8606H og 46PFL8606H.

    Philips 7000 LED

    Philips 7000 er en mellempris-model med Smart TV og Easy 3D, som udnytter de billigere polariserede 3D-briller.

    Philips 7606H
    Philips 7606H


  • Easy 3D (passiv 3D)
  • To-skærms gaming med 3D-briller
  • Ambilight Spectra 2
  • Pixel Precise HD Engine
  • 100 Hz Clear LCD
  • HD Natural Motion
  • Edge LED
  • Smart TV with Net TV
  • USB-optagelse

    Philips 7606H bliver tilgængelig i 32, 37, 42, 47 og 55 tommer kaldet 32PFL7606H, 37PFL7606H, 42PFL7606H, 47PFL7606H og 55PFL7606H.

    Priser:
  • 37” 37PFL7606H her
  • 42” 42PFL7606H her
  • 47” 47PFL7606H her

    Philips 6000 LED

    Philips 6000 serie er endnu en mellemprismodel, men uden 3D.

    Philips 6606H
    Philips 6606H


  • Pixel Plus HD
  • Edge LED
  • Smart TV with Net TV

    Philips 6606H bliver tilgængelig i 32, 37, 42, 47 og 55 tommer kaldet 32PFL6606H, 37PFL6606H, 40PFL6606H, 46PFL6606H og 55PFL6606H.

    Priser:
  • 32” 32PFL6606H her
  • 37” 37PFL6606H her
  • 40” 40PFL6606H her
  • 46” 46PFL6606H her
  • 55” 55PFL6606H her

    Philips 5000 LED

    Philips 5000 serie placerer sig lige under 6606H og kommer uden Philips Smart TV og 3D.

    Philips 5606H
    Philips 5606H


  • Pixel Plus HD
  • Edge LED

    Philips 5606H bliver tilgængelig i 32, 40 og 46tommer kaldet 32PFL5606H, 40PFL5606H, og 46PFL5606H.

    Priser:
  • 32” 32PFL5606H her
  • 40” 40PFL5606H her

    Philips 4000 LED

    Philips 4000 serie er en lavprismodel, som vil blive solgt gennem blandt andet varehuse.

    Philips 4606H
    Philips 4606H


  • Pixel Plus HD

    Philips 4606H bliver tilgængelig i 32, 42 og 47 tommer kaldet 32PFL4606H, 42PFL4606H og 47PFL4606H.

    Priser:
  • 32” 32PFL4606H her
  • 42” 42PFL4606H her
  • 47” 47PFL4606H her

    Philips 3000 LED

    Philips 3000 serie er bundskraberen, der kun tilbyder de mest grundlæggende Tv-funktioner.

    Philips 3606H
    Philips 3606H


  • Full HD

    Philips 4606H bliver tilgængelig i 32 og 42 tommer kaldet 32PFL3606H og 42PFL3606H.

    Priser:
  • 32” 32PFL3606H her
  • 42” 42PFL3606H her

    Overblik

    Nedenfor finder du et overblik over Philips 2011 fladskærme med de vigtigste specifikationer for hver model.

    Philips 2011 specs
    Klik for større billede


    Priser

    Priserne er nu opdateret ind under de respektive modelserier. Kun topmodellerne har endnu ikke fået officielle danske priser.

    Følg også debatten af Philips 2011 fladskærme her
    Se Philips 2011 TV Galleri
    Tilmeld dig Nyhedsbrev eller RSS for at få besked, når anmeldelser er online
    Læs flere Philips nyheder i Philips sektionen
  • Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

    Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

    Flere nyheder

    Apple eksperimenterer med sport i 8K 3D

    29 Mar 2024 |

    Streaming-kalenderen: Nyt på Netflix i april

    29 Mar 2024 |

    Oversigt: Samsung 2024 TV-skærme

    28 Mar 2024 |

    Læk: Ny hvid Xbox Series X dropper UHD Blu-ray drevet

    28 Mar 2024 |

    Streaming-kalenderen: Nyt på Disney+ i april

    28 Mar 2024 |

    Sony søsætter satsning på gratis-kanaler med reklamer i Danmark

    28 Mar 2024 |