Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonEt kig på Samsungs nye 2011 Touch-fjernbetjening - FlatpanelsDK

Et kig på Samsungs nye 2011 Touch-fjernbetjening

10 Jan 2011 | Rasmus Larsen |

I 2010 introducerede Samsung for første gang deres Touch-fjernbetjening sammen med topmodellen C9005. I 2011 kommer der en opdateret version med 3-tommer berøringsfølsom skærm, og et design, der er smukt, men samtidig i mistænkelig grad ligner det på Apple iPhone 4.

Samsungs 2011 Touch-fjernbetjening

Generelt er fjernbetjeninger til Tv ikke ligefrem design-vidundere, men nu gør Samsung en indsats for at bringe lidt nytænkning ind i hverdagen. Med den nye Touch-fjernbetjening kan man ikke bare styre Tv’et, man får også adgang til hjemmets billeder, musik og video direkte på fjernbetjeningens 3-tommer skærm.

Ved at tilslutte fjernbetjeningen til hjemmets trådløse netværk, kan man nemlig vise billeder, musik og video fra hjemmets andre DLNA-enheder direkte på den lille skærm og herefter føre dem op på den store skærm, så alle kan se med.

Samsungs nye Touch-fjernbetjening
Samsungs nye Touch-fjernbetjening


Designet er elegant, men ligner i mistænkelig grad det som Apple har imponeret verden med på deres iPhone 4 telefon. Selve skærmen på Samsungs nye fjernbetjening er 3-tommer stor og er berøringsfølsom. Det betyder, at den styres ligesom en telefon og at man kan placere forskellige ikoner på hovedskærmen.

Fjernbetjeningen gør det også nemmere at udnytte Samsungs nye internet-funktioner i deres Tv. I stedet for at sidde og fedte med små taster, kan Touch-fjernbetjeningen hive et fuldt QWERTY-tastatur frem, så det bliver nemmere at indtaste søgninger på f.eks. YouTube. Fjernbetjeningen kan i øvrigt også styre andre enheder i hjemmet, når den blot er sat op. Enten vha. bluetooth eller infrarød.

Samsungs nye Touch-fjernbetjening medfølger, når man køber Samsungs nye D8000 LED-model og D8000 plasma-model, og kan tilkøbes til de andre fladskærms-serier. Læs i øvrigt mere om Samsungs 2011 LED-modeller her og Samsungs 2011 plasma-modeller her. Fjernbetjeningen fungerer også til Samsungs 2010 modeller med trådløst netværk.

Fjernbetjeningen, der har fået navnet RMC30D, vil lande i foråret 2011 sammen med Samsungs 2011 fladskærme. Prisen kendes endnu ikke.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

SkyShowtime er i dag blevet både billigere og dyrere

23 Apr 2024 |

Meta åbner Horizon OS for andre headset-producenter

23 Apr 2024 |

Viaplay: Reklamepakke og ny indsats mod kontodeling til sommer

23 Apr 2024 |

Apple tæt på globale rettigheder til FIFAs nye fodbold-VM for klubber

23 Apr 2024 |

Sportsanalytiker: Usikkert om Europa League gør en forskel for Disney+

22 Apr 2024 |

Ny type OLED går i masseproduktion i december 2024

22 Apr 2024 |