Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonTV2 Sport HD bliver nu spejl af TV2 Sport - FlatpanelsDK

TV2 Sport HD bliver nu spejl af TV2 Sport

25 Nov 2010 | Rasmus Larsen |

Fra årsskiftet ændres indholdet på TV 2 SPORT HD, hvilket indebærer, at programfladen bliver 100 procent identisk med TV 2 SPORT. For seerne betyder dette, at de fremover får et langt mere varieret udbud af programmer i høj kvalitet på HD-kanalen.

Flatpanels kører i denne uge et stort HDTV-tema. I denne uge bringer vi nyheder, tests og artikler omkring HDTV og kigger nærmere på mulighederne der findes for HDTV på det danske marked, samt tester de danske Tv-udbyderes billedkvalitet. Følg vores store HDTV Tema her.

TV2 Sport HD bliver spejl-kanal

TV 2 SPORT HD blev lanceret i januar 2008 som Danmarks første tv-kanal udelukkende med HD-produceret indhold - blandt andet fodbold, amerikansk fodbold, motorsport, ishockey og golf.

- ”I takt med at et stigende antal programmer bliver produceret i High Definition, vælger flere og flere kanaler at tilbyde hele deres programflade i HD, og fra nytår gælder det altså også for Danmarks sportskanal. Relanceringen af TV 2 SPORT HD som en spejling af TV 2 SPORT sker på baggrund af et udtalt ønske fra seerne om et bedre og mere varieret HD-indhold, og vi er glade for nu at kunne imødekomme dette ønske”, siger administrerende direktør Claus Bretton-Meyer. TV 2 SPORT har rettighederne til nogle af de mest attraktive danske og internationale sportsbegivenheder, blandt andet UEFA Champions League, Superligaen, NFL, NHL, Wimbledon, Diamond League, All England Open, NASCAR og World Rally Championship – og alle disse begivenheder kan altså fra årsskiftet følges simultant på TV 2 SPORT og TV 2 SPORT HD. En tredjedel af programmerne – rundt regnet 2.200 timer om året - produceres i ægte HD-format, heraf op mod 800 timer live, mens de resterende opskaleres til HD. Seerne vil dog opleve en forbedret billedkvalitet på alle programmer, når de vælger at se dem på HD-kanalen - selv på de opskalerede. TV 2 SPORT HD distribueres via parabol, kabel-tv og bredbånd, og kanalen er tilgængelig for de kunder, som får leveret deres tv-signal fra blandt andet Canal Digital, YouSee og Viasat. - TV2 Sport HD pressemeddelelse, red

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Apple Home & AirPlay support for første gang i 2024 Philips OLED TV

25 Apr 2024 |

1 million har oprettet login på DRTV

25 Apr 2024 |

Første 480Hz OLED panel til high-end gaming nu i masseproduktion

25 Apr 2024 |

Nye EU-regler tvinger producenten til at reparere efter garantien

24 Apr 2024 |

Sonys gratis-kanaler med reklamer klar på LG TV i Danmark

24 Apr 2024 |

Max-rabatkunder beholder 4K lidt længere

24 Apr 2024 |