Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonSamsung hopper også på Google TV til januar – rygte - FlatpanelsDK

Samsung hopper også på Google TV til januar – rygte

19 Nov 2010 | Rasmus Larsen |

Samsung er i dag verdens største producent af Tv, og ifølge Bloomberg planlægger Samsung at indbygge Google TV-platformen i udvalgte fladskærme fra januar. Sony var den første producent til at lave et samarbejde med Google TV.

Samsung og Google TV

I oktober 2010 annoncerede Sony deres fladskærme med Google TV indbygget. Disse modeller har endnu kun fundet vej til det amerikanske marked, men trenden med at integrere internettet i fladskærme, er også dominerende i Europa.

Sony Google TV
Ovenfor ses Sonys Google TV – Samsung er angiveligt på vej med deres variant


Ifølge avisen Bloomberg vil Samsung nu springe på samme vogn og lancere Tv med Google TV integreret. Det skal angiveligt ske i januar 2011, hvilket falder meget belejligt sammen med den store forbrugerelektronik-messe CES, der hvert år afholdes i Las Vegas.
Bloomberg fortsætter og siger, at ikke alle detaljer i planen er på plads.

Google TV er en platform, som integrerer internettet i fladskærme og eksterne bokse. Herfra kan man søge på en række videotjenester vha. Googles søgeværktøjer og få dem vist direkte på Tv-skærmen. Google TV gør det på den måde let for brugeren at få meget af det spændende indhold der ligger tilgængeligt på internettet, frem på Tv-skærmen.
Læs mere om Google TV her eller se introduktionsfilmen herunder.


Hvis Bloombergs kilder taler sandt, kan vi med stor sandsynlighed forvente at høre mere om Samsung og Googles flirt på CES 2011 udstillingen, der løber fra 6. til 9. januar 2011 i Las Vegas. En messe, som FlatpanelsDK naturligvis dækker tæt igen i år.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Danske priser på 2024 Sony TV og lydprodukter

18 Apr 2024 |

YouTube vil blokere tredjeparts apps som SmartTube & NewPipe

18 Apr 2024 |

Eksklusivt første kig: Sonys nye 2024 miniLED LCD og OLED TV

17 Apr 2024 |

Sony vender blikket mod 4000 nits som næste skridt for HDR

17 Apr 2024 |

Første lyt: Sonys 2024 Bravia Theatre soundbarer, 360-lydsystem

17 Apr 2024 |

DR melder om succes med nyt DRTV-arkivtilbud

17 Apr 2024 |