Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonElectro Days 2010 besøgsartikel - del 2 - FlatpanelsDK

Electro Days 2010 besøgsartikel - del 2

20 Oct 2010 | Rasmus Larsen |

FlatpanelsDK tog til Odense i weekenden d. 16-17. oktober for at besøge Electro Days 2010. Her er anden del af den store besøgsartikel fra Electro Days 2010.

Dette er anden del af vores store Electro Days messedækning. Vi skriver i dag om Samsung, Panasonic, Philips og Loewe. Første del hvor vi kiggede på Bang & Olufsen, Sony, LG og Grundig kan læses her: Electro Days 2010 besøgsartikel - del 1

Electro Days 2010

Electro Days 2010 følger op på succesen fra sidste års Electro Days 09 messe. Messen der tidligere har heddet Hi-Fi High-End skiftede sidste år navn til Electro Days efter man udvidede til en række nye produktgrupper og således skabt en bredere messe for hele familien. Electro Days 2010 blev besøgt et utal danskere, der havde sat nogle timer af over weekenden på at besøge de mange producenters stande. Og der var god grund til at aflægge Electro Days 2010 et besøg, for der var masser af demonstrationer af både nuværende og kommende produkter. I denne artikel kigger vi nærmere på nogle af de produkter og løsninger som blev præsenteret på messen. Vi deler artiklen op i to dele. I første del kiggede vi nærmere på Bang & Olufsen, Sony, LG og Grundig. I anden del af artiklen her kigger vi på Samsung, Panasonic, Philips og Loewe.

Samsung

Samsung var stærkt repræsenteret ligesom på sidste års Electro Days udstilling, med deres stand lige i midten af den ene af hallerne. Her havde man ikke så overraskende fokus på 9-serien af fladskærme, som er Samsungs nye ultratynde fladskærm.

Samsung C9005
Samsung C9005

Fladskærmen måler blot 7,98 mm i dybden, men giver stadig mulighed for 3D, Internet, DLNA og optagefunktionalitet. Skærmen tiltrak sig da også sin portion opmærksomhed med undrende og imponerede blikke fra de forbipasserende. Vi har tidligere kigget på C9005 modellen i denne artikel: Samsung 9-serie lancering – med danske priser Samsungs 9-serie – eller C9005 – er på markedet nu i en rækek forskellige tommestørrelser.

Samsung C9005
Samsung C9005

Ligeså interessant var Samsungs C7705 plasma-model, og selvom den var henvist til en lidt mere diskret plads på udstillingen, tåler den et lille blik, efter vi i vores test af den kårede den som en af de bedste skærme på markedet i år.

Samsung C7705 3D-plasma
Samsung C7705 3D-plasma

C7705-modellen er også en af Samsungs 3D-fladskærme, og kommer med det meget tynde design, som karakteriserer mange af Samsungs skærme. Vi fandt også en af Samsungs oversete 2010-modeller i form af 6-serien indenfor plasma-Tv. Den har samme tynde design, som mange af Samsungs andre skærme på omkring 3,5 centimenter, men er en mere prisbillig plasma-skærm, der genbruger mange af de teknologier, som gjorde sidste års B855 model til en af de mest anbefalede fladskærme.

Samsung C6505
Samsung C6505

Tv’et kommer også i 58 tommer under modelbetegnelse PS58C6505, men uden 3D, som der sidder i storebroderen i 7-serien (C7705 som ses lidt højere oppe). Samsung havde medbragt to nyheder i form af deres to nye PC skærme, der anvender samme designfilosofi, som Samsungs 2010 fladskærms-Tv.

Samsung FX2490HD
Samsung FX2490HD

Den første har et brunt design og hedder FX2490HD. Skærmen er dog mere end en PC-skærm, for den har også indbyggede digitale tunere, så man kan tilslutte Tv-signaler og anvende PIP (picture-in-picture funktioner). Den anden nyhed er BX2350 modellen, som har et design i blank sort, og en fod i metal-look.

Samsung BX2350
Samsung BX2350

Samsung BX2350 er så småt på markedet nu.

Panasonic

Panasonic var naturligvis også repræsenteret på dette års Electro Days 2010 messe, og ligesom flere af de andre producenter havde de fokus på deres 3DTV og Internet. Den første model vi stødte på, var den nye GT20 3D-plasmamodel, som vi senest har testet. Modellen der tager mange af elementerne fra Panasonics absolutte topmodel og bringer dem ned i et mere komfortabelt prisleje, blev brugt til at demonstrere 3D-billedkvalitet.

Panasonic GT20 3DTV
Panasonic GT20 3DTV

GT20 modellen kørte på en PlayStation 3 med spillet Avatar. Og på trods af en lidt fesen spiloplevelse, var 3D-effekten generelt gavnende for spiloplevelsen, og det lod generelt til at specielt det yngre publikum fandt glæde i opstillingen. Panasonic havde også medbragt deres gigantiske 65 tommer 3D-model i topserien VT20. Den stod ud til gangen og man kunne derfor følge interessen for 3D-billederne der blev afspillet fra Grand Canyon 3D Blu-ray-skiven.

Panasonic 65” VT20
Panasonic 65” VT20

Og demonstrationen viste ikke mindst, at 3D stadig er ekstremt nyt for størstedelen af de folk, der befandt sig på messen. Panasonic viste endelig en demonstration af deres Internet-funktionalitetet på deres fladskærme, dog uden, at der var store nyheder på denne front.

Philips

Philips havde taget en lang række af deres nye produkter med i både den høje prisende og mellemprisklassen. Vi fremhæver her nogle af de mest interessante. Philips fremhævede både Tv og lydprodukter på deres stand og lagde specielt vægt på deres EISA-vindere, herunder 9705H fladskærmen med blandt andet LED local dimming og Ambilight. Ambilight i sig selv er altid et fokusområde fra Philips side og flere og flere af de nye modeller anvender da også Ambilight stemningsfunktionen.

Philips 9705H
Philips 9705H

Herunder ses Philips 9705H model, som har vundet EISA-prisen for årets Europæiske LCD-TV. Tv’et kan også vise 3D, hvis man køber Philips separate 3D-sæt.

Philips 9705H
Philips 9705H

Tv’et er opbygget i metal-look og nederst ser du de integrerede højttalere, som stadig er et fokusområde hos Philips. Mange af Philips topmodeller indenfor fladskærme har således stadig anstændige højttalersystemer integreret. Vi gik videre til Philips nye 3D Cinema 21:9 Platinum skærm, som er efterfølgeren til den første fladskærm i 21:9 format, som Philips præsenterede i 2009. Den nye skærm har fået en kraftig opdatering på den tekniske front, og har nu de samme billedsystemer som Philips andre topmodeller, herunder LED, local dimming, 400 Hz, scanning backlights og Ambilight.

Philips 3D Cinema 21:9 Platinum
Philips 3D Cinema 21:9 Platinum

Det ekstra brede 21:9 format giver mening for filmfolket, altså dem der fortrinsvis anvender deres fladskærm til store filmoplevelser. Det skyldes den simple årsag, at biograffilm i dag typisk laves i et bredere format end traditionelle fladskærme anvender. Vi rundede af hos Philips med et andet bemærkelsesværdig produkt, der også er tildelt en EISA-Award for det grønneste Tv-produkt. Tv’et der hedder Econova 42PFL6805H er baseret på et panel med LED backlight, der er med til at sænke strømforbruget betydeligt.

Philips Eco Tv
Philips Eco Tv

Fjernbetjeningen er også ganske unik idet dens bagside er en solfanger. På den måde oplader den sig selv i oplyste rum og kræver derfor ikke batterier.

Philips Econova TV
Philips Econova TV

Philips havde naturligvis også medbragt 3D-demonstrationer, der blandt andet kørte på deres nye 3D Cinema 21:9 skærm.

Loewe

Loewe introducerede en række nye produkter i forbindelse med IFA 2010 messen i Berlin tilbage i starten af september. Nogle af disse havde også nået vej til dansk grund og mest interessant er nok Individual og Connect-serierne samt nogle af de nye multimedia-funktioner, som Loewe har indbygget.

Loewe Connect
Loewe Connect

Vi startede med at tage kigge nærmere på Loewes Follow Me-funktion, der i al sin enkelthed fungerer ligesom navnet antyder. Ser du et program fra Tv på f.eks. stuens Tv, kan du med tryk fra en knap pause programmet, gøre dig klar til at gå i seng, og dernæst gå ind i soveværelset og fortsætte programmet uden du er gået glip af noget. Follow Me-funktionen indbygges i de fleste af Loewes nye Tv, og kan tilmed opdateres på nogle af de eksisterende Tv, der står ude i de danske hjem vha. en opdatering over internettet. Tv’et du ser herover er det nye Loewe Connect. Herunder ses også Loews nye Individual fladskærms-Tv sammen med Loewes ekstremt slanke højttalere. Individual kan – som navnet også signalerer – individualiseres efter brugerens behov.

Loewe Individual
Loewe Individual

Det betyder blandt andet, at man kan montere det på en række forskellige stande, ligesom det også kan integreres i møbler eller hænge på væggen. Endeligt kan man skifte sidepanelerne ud i foruddefinerede farvevalg, eller selv vælge farven. Loews nye Tv begynder så småt at blive tilgængelige fra nu af og ind gennem oktober/november. Det var alt for denne gang. Læs også første del af messedækningen her: Electro Days 2010 besøgsartikel - del 1 Var du selv på Electro Days 2010? Fortæl os om dine erfaringer og hvilke produkter du synes var mest fremtrædende på udstillingen i kommentarfeltet herunder. Vi ses næste år til Electro Days 2011.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Danske priser på 2024 Sony TV og lydprodukter

18 Apr 2024 |

YouTube vil blokere tredjeparts apps som SmartTube & NewPipe

18 Apr 2024 |

Eksklusivt første kig: Sonys nye 2024 miniLED LCD og OLED TV

17 Apr 2024 |

Sony vender blikket mod 4000 nits som næste skridt for HDR

17 Apr 2024 |

Første lyt: Sonys 2024 Bravia Theatre soundbarer, 360-lydsystem

17 Apr 2024 |

DR melder om succes med nyt DRTV-arkivtilbud

17 Apr 2024 |