Her er du:  Startside - Nyheder
You need the latest flash-plugin to view this page. Download here






Fladskærms brugeranmeldelser



Annoncer



Find priser på LCD, LED og Plasma TV


Anbefalinger
Flatpanels Awards
HDTV priser
TV Købsguide
Hvor stort TV?



FlatpanelsHD English

Samsung LED-TV 9000
CES 2010: Samsung 7000, 8000 og 9000 LED-TV har 3D
Af Rasmus Larsen - 07 Jan 2010


Samsung har præsenteret deres komplette portefølje af LED-TV på CES 2010. Og du kan godt begynde at glæde dig, for dette års Tv er smukkere end nogensinde. Samsungs tre topserier skal hedde 7000, 8000 og 9000 og kommer med indbygget 3D. 9000 serien er kun 8 mm tyk.

Følg også debatten omkring de nye Samsung LED-TV her

FlatpanelsDK følger i disse dage CES 2010, hvor alle producenterne præsenterer deres nye 2010 fladskærme og produkter. Læs mere om alle nyhederne fra bl.a. Sony, Samsung, Sharp, LG, Philips og Panasonic her: CES 2010 Tema


Samsung LED-TV 9000

Samsung har præsenteret deres nye absolutte topmodel. Flagskibet i C9005 serien er tyndere end nogensinde og smukkere end nogensinde med et design i sølv metal og sort. LED-TV’et (LCD med LED) har desuden indbygget 3D understøttelse, som kan bruges sammen med 3D indhold i 2010.

Samsung 9000 serien
Samsung 9000 serien


En del af hemmeligheden bag det ultra tynde design på 8 mm, er anvendelsen af Edge LED; hvor dioderne sidder langs kanten af skærmen. For at gøre Tv’et endnu tyndere har Samsungs også flyttet noget af styreelektronikken ned i foden, der kan omarrangeres, når Tv’et skal vægmonteres.

Samsung 9000 serien
Samsung 9000 serien (C9000)


Samsungs nye 9000 serie kan vise ægte 3D indhold sammen med f.eks. en 3D Blu-Ray afspiller (vi omtaler Samsungs nye 3D Blu-Ray afspiller snart), men den kan også konvertere 2D indhold til 3D (selvom kvaliteten formentlig er langt fra ægte 3D).

Samsung 9000 serien
Samsung 9000 serien


Der er udviklet en helt ny fjernbetjening sammen med 9000 serien – og der er virkelig kræset for den. Den nye fjernbetjening har lidt Apple look over sig, og fungerer vha. berøringsfølsomme knapper på skærmen. Fjernbetjeningen kan endda fungere som udvidet skærm, så du kan se live-Tv direkte på fjernbetjeningen, mens du ser Blu-Ray på selve Tv’et.

Du kan endda kigge igennem al din musik, dine billeder og dine videoklip fra en anden PC i hjemmet vha. DLNA teknologien. Når du har fundet feriebilledet du gerne vil se på fjernbetjeningens skærm, kan du ”slå ud i luften” med fjernbetjeningen i retning af Tv’et og indholdet vil nu blive vist i fuld skærm på Tv’et.

Samsung 9000 serien
Samsung 9000 serien


9000 serien har 240 / 200 Hz teknologi (som er påkrævet for 3D), samt understøttelse af Internet@TV. Internet@TV åbner op for en lang række online-tjenester, såsom YouTube, Twitter mm.

- "For bare ganske få år siden var meget af det, som Samsung i dag viser her i Las Vegas, den rene science fiction. I år bliver det virkelighed og en mulig oplevelse for Samsungs nordiske forbrugere", siger Thomas Anderfelt, nordisk markedsdirektør hos Samsung.

Der er også integreret ”Samsung Apps”. Samsung App er et system i stil med Apples App Store, hvor diverse udviklere og forbrugere kan skabe programmer, der fungerer sammen med Tv’et. Internettet på Samsung 9000 er naturligvis trådløst.

Samsung 9000 serien
Samsung 9000 serien


Samsungs B9000 serie kommer i 46 (UE-46C9000) og 55 tommer (UE-55C9000). Lanceres senere på året.

Samsung LED-TV 8000 (C8705)

Samsung lancerer også deres 8000 serie af LED-TV, som har et nyt design, der også kombinerer sølv metal med en gennemsigtig ramme.

Modellen er ikke lige så slank som sin storebror i 9000 serien, men Samsung proklamerer, at selvom 8000 serien har Edge LED teknologi, så har man været i stand til at udnytte fordelene ved local dimming, der ellers hidtil har været forbeholdt modeller med LED backlight bag skærmen. Samsung forklarer ikke yderligere.

Samsung 8000 serien
Samsung 8000 serien


8000 serien understøtter også 3D og konvertering af 2D til 3D, og har et 200 Hz system, samt Internet@TV, DLNA og ”Samsung Apps”.

Samsung har også udviklet en ny fod til 8000 serien, der består af fire ben i metal. Foden skal ifølge Samsung udstråle elegance, og idéen med foden og Tv’et er, at den nærmere skal fungere som et møbel end et Tv.

Samsung 8000 serien
Samsung 8000 serien


Samsung nye fjernbetjening følger ikke med til 8000 serien, men kan købes separat.

8000 serien lanceres i 32 (UE-32C8705, kun 100 Hz) 40 (UE-40C8705), 46 (UE-46C8705), 55 (UE-55C8705) og 65 tommer (UE-65C8705). Kommer i butikker i andet kvartal af 2010.

Samsung LED-TV 7000 (C7705)

Tager man skridtet ned igen, finder man 7000 serien, der bruger samme fir-benede fod som 8000 serien. Designet er baseret på Samsungs ”Touch of Color” filosofi fra 2009 modellerne.

Samsung 7000 serien
Samsung 7000 serien


7000 serien er også slank og har Edge LED, dog uden local dimming som 8000 serien.

7000 serien gengiver også 3D og kan konvertere 2D til 3D. Der er indbygget et 200 Hz system, samt Internet@TV, DLNA og ”Samsung Apps”.

Samsung 7000 serien
Samsung 7000 serien


Samsungs nye fjernbetjening følger ikke med til 8000 serien, men kan købes separat.

7000 serien lanceres i 40 (UE-40C7705), 46 (UE-462C7705) og 55 tommer (UE-55C7705). Kommer i butikker i andet kvartal af 2010.

Samsung 6500 og 5000 LED-TV (C6705 og C5005)

Endeligt lancerer Samsung to "små" LED-TV serier, hvor 3D understøttelse ikke er omfattet. Det er 6500 serien og 5000 serien.

Samsung 6500 serien
Samsung 6500 serien


6500 serien har 100 Hz, Touch of Color deusnde, DLNA, Samsungs Apps. Lanceres i første halvdel af 2010. Samsung nævner desuden indbygget DVB-S (satellit / parabol) modtager i 6000 serien.

5000 serien fokuserer på lavt strømforbug, har DLNA, og USB.

Samsung 6500 serien
Samsung 6500 serien


6500 serien lanceres i 32 (UE-32C6705), 37 (UE-37C6705), 40 (UE-40C6705), 46 (UE-46C6500) og 55" (UE-55C6705) og lander i andet kvartal af 2010.
6000-serien findes i tre forskellige designs; hvid, blanksort og mørkebrun med bølgemønster.

Pris og lancering

Samsung 9000, 8000, 7000, 6500 og 5000 serierne lanceres i 2010. Der er endnu ingen indikation af prisniveauet.

Læs mere om de andre producenters nyheder fra CES 2010:
CES 2010: LG Infinia LE9500, LE8550 og LE7500
CES 2010: Sonys nye Tv har Monolith design og 3D
CES 2010: LG lancerer verdens første 3D-tv
CES 2010: LG El9500: verdens største OLED-TV
CES 2010: Panasonic lancerer G20, G25 og 3DTV

Læs også flere nyheder fra CES 2010 her i vores CES 2010 Tema

Kommentarer (29)


Flere nyheder: