Sharp har præsenteret deres nye LED-serie LE705, der følger op på LE700 serien. Sharp LE705, der kommer i 32, 40, 46 og 52 tommer har nu fået priser.
Sharp LE705 LED-TV
Sharp LE705 er anden model fra Sharp med LED backlight. Forgængeren LE700 havde et sort finish med en falmede blå nuance i bunden. Den nye LE705 har et design, der er mere i stil med LE600 serien, men med en eksklusiv aluminiumsbund, der skaber en strømlinet og minimalistisk design.
Sharp LC-52LE705s
Sharp har placeret LED bag LCD panelet frem for langs siderne, som det kendes fra Samsungs LED-TV modeller. LED kan således bidrage til at skabe ensartet lys over hele skærmen, samtidig med, at det nedbringer elforbruget drastisk.
Med LE705 serien har Sharp også integreret deres nye X-Gen panel og et såkaldt Optical Filter, der skal forbedre betragtningsvinklerne og billedgengivelsen. Herudover kan der nævnes funktioner som 100 Hz og 10-bit interne farver.
Sharp LC-40LE705s
LE705 priser
LE705 har nu fået vejledende priser på det danske marked. Bemærk at modellerne hedder"s" til sidst i modelnavnet, hvilket indikerer, at der er tale om en nordisk model med de fungerende danske tunere.
Vejledende priser:
32" LC-32LE705s: 7.999,-
40" LC-40LE705s: 9.999,-
46" LC-46LE705s: 11.999,-
52" LC-52LE705s: 14.999,-
Sharp LC-46LE705s
Læs mere
Læs om Sharp LE705 her
Læs også mere på www.sharp.dk