Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reason<div class="billede"><img src="billeder/mini_BV10.jpg"></div>B&O lancerer Beovision 10 40" - FlatpanelsDK B&O lancerer Beovision 10 40"">

B&O lancerer Beovision 10 40"

19 Oct 2009 | Torben Rasmussen |

Vi bringer her den officielle B&O Pressemeddelelse for Beovision 10. Se også vores egen gennemgang af pressemødet her. FlatpanelsDK får i øvrigt snart BeoVision 10 ind til en test. Tilmeld dig vores nyhedsbrev for at få direkte besked når anmeldelsen er online.

BeoVision 10, BV40-10

Foto: B&O

Bang & Olufsen lancerer 40″ visuelt vidunder

Det nye BeoVision 10 er skabt til at give din væg nyt liv. Dette slanke LED-baserede fjernsyn oser af Bang & Olufsen stil og er den perfekte fladskærm til at hænge på stuevæggen. Med andre ord et elegant fjernsyn, der harmonerer fantastisk med dine andre kunstværker på væggene og din indretning.

"BeoVision 10 er Bang & Olufsens version af en vægmonteret fladskærm. Hver eneste detalje i designet er gennemtænkt med henblik på vægplacering, og samtidig har det været afgørende at sikre den fantastiske lydkvalitet – selv når det gælder et så slankt fjernsyn som dette", forklarer Product Manager Heidi Hausted Fredberg.

Bang & Olufsens nye 40″ Full HD-fjernsyn er en LED-baseret LCD-skærm med 200/240 Hz, som leverer en imponerende billedkvalitet takket være de sidste nye teknologier. Billedopdateringshastigheden på 200/240 Hz og den sofistikerede bevægelseskompensering er bare to af de teknologier, som gør billederne på denne LCD-fladskærm skarpere og mere glidende end nogensinde. Men ud over den fantastiske visuelle oplevelse byder dette slanke kunststykke på en imponerende lydkvalitet. Under skærmen sidder en integreret stereohøjttaler bag et farvet frontstof. BeoVision 10 har integrerede surround sound- og DVB-HD-modul, elektroniske gardiner og et omfattende tilslutningspanel, hvor du kan tilslutte hele fem ekstrahøjttalere og få en komplet surroundopsætning.

BeoVision 10
BeoVision 10

BeoVision 10 vægmonteres ved hjælp af et diskret hængsel, som kan fastgøres på venstre eller højre bagside. Dermed bliver det muligt at vippe fjernsynet ud fra væggen i en 45-graders vinkel, så det vender perfekt for dig.

Diodebaseret LCD-teknologi giver slankt design

Det slanke design af BeoVision 10 er lykkedes takket være en ny LCD-teknologi, som bruger LED-lys langs kanten af skærmen, og ved at integrere chassis og højttalere under skærmen. LED-lysenheden er udstyret med mere end 300 hvide lysdioder, som sidder rundt langs skærmens kant, og et optisk lysstyringssystem sørger for at fordele lyset fra dioderne jævnt over hele skærmen.

Forsiden af BeoVision 10 er dækket af en elegant glasskærm med avanceret antirefleksbehandling og indrammet af to højglanspolerede aluminiumsprofiler, der danner en for- og en bagside. Designeren har udforsket forskellige overfladebehandlinger og vinkler for at få skærmen til at syne så stor som muligt, og de to aluminiumsprofiler er vinklet på en måde, så de kun fylder en meget lille del af fjernsynets samlede glasoverflade. Resultatet er ét stort stykke kvadratisk sort glas, som er med til at fremhæve indtrykket af BeoVision 10 som et elegant kunststykke på væggen, uanset om det er tændt eller slukket.

Det slanke udseende fremhæves yderligere af den buede bagprofil, som reflekterer væggens farve og får det til at se ud som om, at rammen er en del af væggen. Rammen er delt i en for- og en bagprofil, hvilket får fjernsynet til at fremstå endnu smallere. Faktisk er bagprofilen næsten usynlig, selv når man ser fjernsynet fra siden.

Kombinationen af glas, højglanspoleret aluminium og en kulsort skærm gør BeoVision 10 til et ekstremt stilfuldt fjernsyn – i alle slags omgivelser.

BeoVision 10
BeoVision 10

Banebrydende akustik

Selvom BeoVision 10 er et fladskærmsfjernsyn, er lyden alt andet end flad. I kabinettet sidder et aktivt, tovejs stereohøjttalersystem med centerbas og egen basport, mens diskant- og mellemtoneenhederne sidder i et separat trykkammer. Med denne banebrydende basportløsning har Bang & Olufsens akustiske ingeniører taget udfordringen op – og sejret – ved at skabe fantastisk lyd i et slankt fjernsyn. Basportens munding sidder bag skærmen, hvilket forbedrer basgengivelsen, idet eventuelt støj fra basporten dæmpes af skærmen. Alle tre højtalerkabinetter er ophængt i gummibøsninger for at minimere uønsket kobling af kabinetvibrationer til resten af TV’et.

Vælg selv højttalerfarven

Fjernsynets stilfulde sorte glasoverflade brydes kun af det rektangulære frontstof til højttalerne. Det farvede frontstof er omgivet af glas, hvilket får det til at se ud som om, at stoffet svæver over glasoverfladen. Vælg selv mellem sort, hvid, sølv, mørkegrå, blå og orange. Frontstoffet sidder fast ved hjælp af magneter, så du kan nemt skifte farve, når du har lyst. Prisen pr. frontramme skulle lande omkring 1.300 kr.

Prisen for BeoVision 10 er 43.500 kr. for modellen uden antireflektiv coating (inkl. Beo4). Med coating hedder prisen 49.500 kr. (også inkl. Beo4).

Læs mere om BeoVision 10 her og se frem til vores anmeldelse af Tv'et.

Tekniske specifikationer

DESIGN David Lewis
MÅL (B × H × D)/VÆGT

100,9 × 94,5 × 6,4 cm (6,8 cm med vægbeslag)/45 kg

RAMME/FRONTSTOF

Sølv/sort, sølv/sølv, sølv/hvid,                 sølv/mørkegrå, sølv/blå, sølv/orange

FJERNBETJENING

Beo5 (ikke inkluderet) eller Beo4 (inkluderet)

STRØMFORBRUG Typisk 193 W/standby 1 W
TEMPERATUR OMRÅDE 10-40 Â°C
   
BILLEDE  
KONTRASTSKÆRM Ja
BILLEDE OG TEKST-TV

Tekst-tv og billede, 9 hukommelsessider, WSS  

SKÆRMTYPE 40″ 16:9 TFT LCD med højglansoverflade, 16,7 mil. farver, diodebaglys
OPLØSNING

1920 × 1080 pixel (Full HD) billedopdateringshastighed 200/240 Hz

LYSSTYRKE typisk 450 cd/m2
KONTRASTFORHOLD typisk 4000:1
RESPONSTID typisk 6 ms
KIGGEVINKEL typisk +/-89 Â° både lodret og vandret
   
DIGITALT TV-SYSTEM DVB-HD, terrestrisk og kabel
AKTIV ANTENNE (DVB-T) Ja
MHEG (UK) Ja

ANTAL INDGANGE – ALM. OG SMART CARD

1 × Smart Card (Conax), 1 × PCMCIA (Common interface)

TUNER – FREKVENSOMRÅDE DVB-C

48 – 862 MHz

TUNER – FREKVENSOMRÅDE DVB-T VHF 174 – 230, UHF 470 – 862 MHz (bånd 3, 4 og 5) 7 og 8 MHz
HD- OG/ELLER SD-AFKODNING

480i, 576i, 576p, 720p og 1080i Decoding af video og audio Video: MPEG2 (MP@ML, MP@HL), H.264(MPEG4, MP@L3, HP@L3, HP@L4) Audio: MPEG1, MPEG2, AAC, HE-AAC (AAC+), AC3 og E-AC3 decoding og down mixing

SURROUND SOUND-SYSTEMER

Dolby Digital 5.1, DTS 5.1, DTS Digital     Surround - Neo:6, Pro-Logic II

PLAY TIMER Nej
SLEEP TIMER Ja
MENUSPROG

Engelsk, dansk, hollandsk, spansk, italiensk, tysk, fransk og svensk

   
HØJTTALERE  
EFFEKTIVT FREKVENSOMRÅDE 85 - 20.000 Hz
KABINETPRINCIP/VOLUMEN Basreflekskabinet (1,8 liter)
HØJTTALERENHEDER Basenhed (100 mm), mellemtoneenhed (50 mm, fuldtonetype), diskantenhed (19 mm, kuppeltype)
BASEQUALISER Adaptive Bass Linearisation (ABL)
   
TILSLUTNINGER  
ANTENNEINDGANGE TV: 75 ohm antennestik (hun) DVB-T/C: 75 ohm antennestik (hun)
IR-KONTROLUDGANGE (PUC) 4 × minijack (PUC1-4)
USB

1 × USB (kun til opdatering af DVB-HD-software)

ETHERNET

1 × RJ45 (kun til opdatering af DVB-HD-software)

OPTAGEUDGANGE

AV1, AV2 og AV4 (CVBS, L/R)

STEREOHOVEDTELEFONER

1 × minijack

BEOLINK Master Link
BEOLINK VIDEOFORDELING

75 ohm IEC-stik (han) (modulatorudgang)

HØJTTALERUDGANGE

5 × Power Link

DIGITALE AUDIOINDGANGE

2 × SPDIF (koaksial)

PC-INDGANG

VGA/HDMI

HD-INDGANG

2 x HDMI

   
TILBEHØR

Gulvstand (sølv) Vægbeslag (sølv) Antirefleksbehandlet frontglas Kabel skjuler (aluminium)

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

SkyShowtime er i dag blevet både billigere og dyrere

23 Apr 2024 |

Meta åbner Horizon OS for andre headset-producenter

23 Apr 2024 |

Viaplay: Reklamepakke og ny indsats mod kontodeling til sommer

23 Apr 2024 |

Apple tæt på globale rettigheder til FIFAs nye fodbold-VM for klubber

23 Apr 2024 |

Sportsanalytiker: Usikkert om Europa League gør en forskel for Disney+

22 Apr 2024 |

Ny type OLED går i masseproduktion i december 2024

22 Apr 2024 |