Vores store HDTV tema ruller! Vi bringer nyheder, anmeldelser og artikler og kigger nærmere på mulighederne der findes for HDTV og digitalt Tv på det danske marked. Følg vores store HDTV og Digitalt Tv Tema her
Den 1. oktober udvider Canal+ tv-stationens portefølje med den nye kanal, SF-kanalen, der udelukkende viser film fra SF Film.
Det er det store svenske filmselskab, SF Film, der med et stort udbud af skandinaviske filmtitler står bag SF-kanalen. SF-kanalen kan derfor tilbyde et filmsortiment med alt fra Bergman-klassikere over svenske krimier til de populære filmatiseringer af Astrid Lindgrens børnebøger.
Canal+ Film pakken giver i forvejen seerne adgang til de største Hollywood-succeser blandet med kvalitetsfilm fra Europa og resten af verden længe før de kommer på andre tv-kanaler, da Canal+ har et samarbejde med store filmselskaber som Dreamworks, MGM United Artists, New Regency, Paramount, 20th Century Fox, Universal og Warner.

Den nye SF-kanal
-
”Med lanceringen af SF-kanalen er vores filmudbud hos Canal+ efterhånden komplet. SF-kanalen alene er et sandt overflødighedshorn med et stadigt voksende skatkammer af skandinavisk producerede filmperler, hvor der både er børne- og familiefilm, komedier, dramaer, krimi, gys og spænding,” udtaler Mats Örbrink, programdirektør hos Canal+.
Med tilgangen af SF-kanalen udvides antallet af kanaler i Canal+ totalpakken hermed til elleve kanaler. Den nye kanal indgår desuden i filmpakken, der nu udgør Canal+’s syv filmkanaler.
SF-kanalen koster ikke abonnenter af Canal+’s filmpakker ekstra. Canal+ kan blandt andet fås hos
Canal DigitalCanal+ totalpakken indeholder nu følgende kanaler:
Canal+ First
Canal+ Hits
Canal+ Action
Canal+ Drama
Canal+ Comedy
SF-kanalen
Canal+ Sport 1
Canal+ Sport 2
Canal+ Sport Extra
Canal+ Sport HD
Canal+ Film HD