Hvad betyder Ultra HD og 4K rent faktisk for vores tv-skærme, afspillerbokse, film og spil? FlatpanelsDK giver et indblik i Ultra HD, der handler om meget mere end antallet af pixels. Ultra HD er fremtiden.
Vi kan afsløre deres nye 2013 LED og plasma-tv, samt de nye Ultra HD-tv. Samsungs OLED-TV forventes også lanceret i 2013. I 2013 handler det først og fremmest om Smart TV og nye funktioner, men Samsung lover også flere forbedringer på billedkvalitet.
Smart TV-funktionerne kan findes i flere tv end nogensinde og LG vil også lancere deres første OLED-TV og Ultra HD-tv, sammen med nye LED og plasma-modeller. Blandt Smart TV-nyhederne finder man Miracast og NFC, og Cinema 3D er også integreret i de fleste tv.
Nu med mediebokse. Se vores liste over officielle anbefalinger af både TV og monitors. Listen opdateres løbende. Opdateret: 8. marts 2013.
Du har Netflix, YouBio, Viaplay og måske HBO. Men vidste du, at forskellige bokse giver forskellige billedkvalitet? Hvilke bokse har hvilke streamingtjenester? Hvad med strømforbrug? FlatpanelsDK kigger på de bedste løsninger til streaming. Opdateret
Spar penge når lagrene skal tømmes: Der sælges lige nu ud af 2012-fladskærme for at gøre plads på lagrene til 2013-fladskærmene. Derfor er det et godt tidspunkt at købe tv på. Vi giver et overblik i Tilbudsjagten.
FlatpanelsHD
Her er du: Startside - Nyheder


CES 2009: Samsung viser 2009 plasma-TV


Af Rasmus Larsen (@flatpanelsdk)
13 Jan 2009

Spring til Kommentarer

CES 2009 er en af verdens største elektronikmesser. Den afholdes i Las Vegas og Flatpanels.dk følger i disse dage messen for at fortælle om nyheder indenfor produkter, teknologier og trends.
Flatpanels har derfor oprettet en separat CES 2009 temaside, hvor vi bringer alle nyhederne fra den gigantiske Las Vegas messe. Find temasiden her: CES 2009 temaside


Samsung har ladet os smugkigge på deres 2009 plasma-Tv. Det er modelserierne 6 og 8, som lanceres med Full HD opløsning, lavere strømforbrug, dybere sortniveau og et nyt design.

- “Samsung is taking bold steps forward with its 2009 plasma line-up,” siger Steve Panosian fra Samsung.
“By combining superior picture quality, energy efficiency and networking options with the latest audio-visual technologies, the Series 8 and 6 plasmas are sure to become the model of excellence in plasma HDTVs.”

Samsung 8 plasma-serie
Samsung 8 plasma-serie


Luksuriøst design
Samsungs nye top-serie af plasmaskærme hedder 8 serien og med en dybde på kun 1 tomme eller hvad der svarer til 2,5 cm, har den en ultra-tynd profil.

Skærmen bruger et nyt Krystal design, som også er filosofien bag flere af Samsungs nuværende Tv. En krom-lignende, halvgennemsigtig overflade fremhæver skærmens kant. Yderkanten er desuden udført i glas, som en form for prisme, der kaster lyset forskelligt efter vinklen den betragtes fra.

Samsung 8 plasma-serie
Samsung 8 plasma-serie


6 serien bruger det velkendte Krystal design, som også en del af Samsungs nuværende LCD-TV serier benytter. Toppen og bunden af skærmens yderkant præges af en rød nuance.

Foden på de to nye skærmserier er lavet af forstærket glas.

Forbedret billedkvalitet
På trods af den tynde profil, har Samsung strukket sig ud i fuld længde for at forbedre billedkvaliteten på de nye skærme – og ifølge Samsung selv har det betydet et væsentligt løft i forhold til de nuværende modeller. Med et filter har man også været i stand til at sænke gengivelsen af sort med 50 % i forhold til nuværende modeller.

En farveprocessor kaldet Wide Color Enhancer 3 vil i øvrigt styre farverne for HD og SD signaler, og Samsung nævner, at skærmen dækker 110 % af HD farvespektret. Begge serier er Full HD serier.

Multimedia og netværksfunktionalitet
Både 8 og 6 serierne er udstyret med Samsung og Yahoos Internet@Tv, som vi tidligere har omtalt.

Samsung 6 plasma-serie
Samsung 6 plasma-serie


Internet@TV giver brugeren mulighed for at tilslutte Tv’et til internettet og tilgå en række forskellige tjenester, herunder blandt andet YouTube. Man kan også få live-opdateringer af vejr, nyheder, aktiekurser mm.

Af andre trådløse systemer, understøtter de to kommende plasmaserier også DLNA teknologien, der lader brugeren modtage billeder, musik og film trådløst fra en computer eller et mediecenter i huset. Alt hvad der kræves er en trådløs router, som Tv’et kan tilslutte sig til.

De grønneste plasma-Tv hidtil
Samsung har endeligt været i stand til at sænke strømforbruget på de to nye 6 og 8 serier. Det gør blandt andet, at de overholder de strenge krav for Energy Star 3.0 specifikationen.
Samsung nævner også, at man ikke har anvendt bly i konstruktionen.

Der nævnes hverken lanceringsdato eller priser for Samsungs nye 6 og 8 plasma-serier.





Afstemning



Tilmeld dig nyhedsbrevet herunder




Annoncer





Populære
artikler