Hvad betyder Ultra HD og 4K rent faktisk for vores tv-skærme, afspillerbokse, film og spil? FlatpanelsDK giver et indblik i Ultra HD, der handler om meget mere end antallet af pixels. Ultra HD er fremtiden.
Vi kan afsløre deres nye 2013 LED og plasma-tv, samt de nye Ultra HD-tv. Samsungs OLED-TV forventes også lanceret i 2013. I 2013 handler det først og fremmest om Smart TV og nye funktioner, men Samsung lover også flere forbedringer på billedkvalitet.
Smart TV-funktionerne kan findes i flere tv end nogensinde og LG vil også lancere deres første OLED-TV og Ultra HD-tv, sammen med nye LED og plasma-modeller. Blandt Smart TV-nyhederne finder man Miracast og NFC, og Cinema 3D er også integreret i de fleste tv.
Nu med mediebokse. Se vores liste over officielle anbefalinger af både TV og monitors. Listen opdateres løbende. Opdateret: 8. marts 2013.
Du har Netflix, YouBio, Viaplay og måske HBO. Men vidste du, at forskellige bokse giver forskellige billedkvalitet? Hvilke bokse har hvilke streamingtjenester? Hvad med strømforbrug? FlatpanelsDK kigger på de bedste løsninger til streaming. Opdateret
Spar penge når lagrene skal tømmes: Der sælges lige nu ud af 2012-fladskærme for at gøre plads på lagrene til 2013-fladskærmene. Derfor er det et godt tidspunkt at købe tv på. Vi giver et overblik i Tilbudsjagten.
FlatpanelsHD
Her er du: Startside - Nyheder


IFA 2008: LED-backlight i Samsungs nye 9-serie


Af Rasmus Larsen (@flatpanelsdk)
05 Sep 2008

Spring til Kommentarer

IFA 2008 er en af verdens største elektronikmesser og Flatpanels er i disse dage taget til Berlin, Tyskland, for at følge IFA messen på tæt hold. IFA messen benyttes blandt andet til at præsentere og lancere nyheder indenfor produkter, teknologier, trends mm.
Flatpanels har derfor oprettet en separat IFA temaside, hvor vi bringer alle nyhederne fra den gigantiske Berlin messe. Find temasiden her: IFA 2008 tema


Samsungs nye absolutte topserie er på trapperne. Det er LCD-TV’ene med navnet 9-serien, der anvender det Samsung kalder anden generation af deres LED local dimming backlight teknologi.

Samsungs nye 9-serie byder på features og design, som nok vil tiltale mange Samsung-tilhængere. Designet er en del af ”Touch of Color” linjen. Højttalerne er desuden skjulte.

Samsung 9 series
Samsung 9-serie


9-serien gør også brug en LED (diode) backlight. Det gør blandt andet skærmen tynd og elegant, men har også kastet et local dimming system af sig. Udtrykt i korte vendinger, kan systemet styres lokalt i et antal ”zoner” på skærmens panel. Er en del af billedet på skærmens således sort og en anden del hvid, kan man i de mørke områder sænke baggrundsbelysningen og i de lyse områder, hæve baggrundsbelysning for at skabe et billede med bedre kontrast.
Samsung giver ikke uddybende detaljer om deres nye local dimming system. Første generation af systemet havde problemer med ”glorier” omkring objekter, f.eks. hvide stjerne på en sort nattehimmel.

Af andre specifikationer nævner Samsung et Full HD panel med den såkaldte Ultra Clear Panel blanke overflade, et 100 Hz system, 4 ms responstid, samt et dynamisk kontrastforhold, som Samsung oplyser til at være 2.000.000:1.

Samsung 9 series
Samsung 9-serie


9-serien understøtter 1080p24 signaler og har desuden Samsungs billedkredsløb DNIe Pro. Skærmene er udstyret med 4 HDMI indgange, USB indgang samt en række andre inputs.

En smart ny feature er internetopkoblingen, som giver mulighed for f.eks. at tjekke nyheder og vejret. Dette kan gøres vha. RSS feeds, så man kan samle nyheder fra alle sine yndlingssider direkte ind på skærmens panel. RSS feeds kan f.eks. hentes herfra Flatpanels.dk, med alle nyhedsoverskifter og anmeldelsesoverskrifter.

Samsung 9 series
Samsung 9-serie


9-serien har også DLNA, så du kan streame musik, film og billeder trådløst ind på skærmen fra en anden PC eller bærbar i hjemmet. Alt det kræver, er trådløst netværk i hjemmet og et program på PC’en (f.eks. TVersity).

Den nye topserie fra Samsung lanceres i 46 og 55 tommer med de respektive modelbetegnelser LE-46A956D og LE-55A956D. Der er endnu ingen endelig bekræftelse på lanceringstidspunktet, ligesom priserne endnu ikke er offentliggjort for det danske marked.





Afstemning



Tilmeld dig nyhedsbrevet herunder




Annoncer





Populære
artikler