Dithering & FRC - FlatpanelsDK
 
Samsung præsenterer S'UHD og nye, billigere Ultra HD-tv. S'UHD tager skridtet videre fra Ultra HD-opløsning. Der er en helt ny Smart TV-platform baseret på Tizen, som Samsung tror på er fremtiden. Og så er der flere buede tv end sidste år. Fuldt overblik her.
De store temaer for Sony i 2015 er Ultra HD samt Android TV, der vil erstatte den nuværende tv-platform. Sony lancerer også nye Full HD-modeller med Android TV og senere på året begynder de så småt på HDR (high dynamic range). Her er et fuldt overblik over Sony’s 2015-skærme.
webOS i næsten alle modeller. Ultra HD findes fra 6-serien og op, mens Full HD så småt er ved at forsvinde. LG er stadig eneste med OLED og i år tager LG OLED til næste niveau ved at lancere Ultra HD OLED-TV. FlatpanelsDK bringeret fuldt overblik over LG’s 2015-tv - inklusiv danske priser.
Philips har afsløret deres nye fladskærme. Det første store tema i 2015 er Ultra HD, som vil være at finde i flere modeller end nogensinde. Det andet store tema er Android TV, som Philips vil omfavne fuldt ud. FlatpanelsDK bringer her et fuldt overblik over de nye 2015-skærm.
Opdateres løbende. Tilbudsjagten er et simpelt koncept. Hver uge finder vi de bedste tilbud på fladskærms-tv og tilbehør i samarbejde med jer brugere. Alle tilbuddene samles her i Tilbudsjagten. Vær med!
Panasonic har præsenteret 2015-skærmene, og FlatpanelsDK bringer et fuldt overblik. Der er fuld fokus pæ Ultra HD og kun fæ Full HD-tv. I high-end tilføjes HDR og bredere farverum. Panasonic lancerer ogsæ deres første buede tv-skærme i 2015.
FlatpanelsHD
Her er du: Startside - Nyheder


Dithering & FRC


Af Rasmus Larsen (@flatpanelsdk)
03 Apr 2006

Spring til Kommentarer

Dithering:

Et af de ældste tricks i historien af farvegenerering er dithering begrebet. Dithering er en metode der benyttes til at snyde øjet til at tro den ser en given farve på trods af at farven ikke er omfattet af farvepaletten. Du har uden tvivl set dette fænomen før for det bruges overalt - så snart der indgås et kompromis med farver i et billede, benyttes mere eller mindre avancerede algoritmer til at udregne hvordan man kan danne den ønskede (ikke understøttede) farve ud fra andre tilgængelige farver. Dette gøres ved at vise et skaklignende mønster bestående af understøttede farver, der ligger tæt på den ønskede farve, hvorved øjet snydes til at tro at den ser den rigtige farve.
Så længe der er tale om små pixels (som det jo er med f.eks. en fladskærm) kan dette gøres med et nogenlunde overbevisende resultat. På 18 bit paneler, som f.eks. TN og visse typer VA, mangler der et stort antal farver i at kunne opnå ægte 24 bit understøttelse og her kan producenten vælge at benytte dithering metoden til at vise de manglende farver. Figuren herunder viser et ægte gradient og en gradient fabrikeret med et reduceret antal farver - herved opstår dithering. Man kan tydeligt se prikkerne i den sidste gradient. I praksis vil et dithering mønster på en skærm dog ikke være så synligt som dette eksempel.


En gradient med gengivet med og uden hjælp fra dithering.

Dithering tilbyder altså en hurtig løsning på problemet med farveunderstøttelse, men er ikke en særlig elegant løsning, hvorfor den ofte kombineres med Frame Rate Control (FRC) teknologien, hvilket er et stærkt værktøj (se næste afsnit).

Det er vigtigt at understrege at selvom et panel har en teoretisk farveunderstøttelse på 24 bit, såsom VA panelerne, så er det desværre ikke altid at producenterne gør brug af det. Således er der ofte ofret farver til fordel for hastighed (responstid) på f.eks. MVA og PVA panelerne og især sidstnævnte gør kraftigt brug af dithering, hvilket er en skam idet netop farveunderstøttelsen (og kontrastforholdet) burde være det der hæver VA over TN teknologien.

FRC (Frame Rate Control)



Ud over dithering metoden, som blev beskrevet ovenfor, er Frame Rate Control (FRC) en anden nyere metode der også har til formål at snyde øjet til at tro den ser en farve skærmen slet ikke kan vise. I praksis kan man godt kalde FRC for en avanceret dithering metode.FRC fungerer ved en række forudbestemte algoritmer, der bruges til at udregne en ny farve ud fra to allerede gunstige.

Eksempel:
Panelet er i stand til at tegne farven 158;158;158 og 160;160;160, men der skal bruges 159;159;159. FRC kan nu tegne sidstnævnte ved at blande de to første. Det sker ved at der bliver opdateret skiftevist imellem de to farver, så man derved snyder øjets visuelle oplevelse af farver. Du kan også se en illustration herunder, hvor spændingen V1 resulterer i den første farve imens spændingen V2 resulterer i den anden.



Processen sker det ved, at FRC'en opdaterer en pixel synkront med refreshraten (altså imellem V1 og V2) for en given pixel og derved udglatter overgangen, hvilket snyder øjet til at tro (øjet opfatter ikke flimmer ved 60 Hz. CRT er noget andet, da der sker et konstant fald i farver grundet det phosphorlag, som der tegnes på), at der rent faktisk vises den farve, som det er hensigten at vise.

Mange mener, at man kan udtrykke responstiden for et TN panel ved at sige 2 * responstiden grundet denne metode, men det er såmænd ikke korrekt. FRC skifter mellem to farver, men det betyder ikke, at det tager dobbelt så lang tid at gøre det i optændingsfasen (rise) for en pixel - blot at der i det statiske billede konstant opdateres mellem to nuancer for at skabe en tredje.

I praksis fungerer det udmærket og f.eks. TN paneler har generelt set gode nok farver til at tilfredsstille størstedelen af de almindelige brugere, på trods af at de kun er 18 bit. TN panelerne kan, af teknologiske årsager, ikke gengive lige så præcise farver, som de bedste VA og IPS paneler, men farvegengivelsen er langt mere end acceptabel. Som nævnt ovenfor er mange producenter af VA paneler dog gået på kompromis med farvegengivelsen for at få hurtigere paneler, hvorfor de også benytter 6 bit pr. subpixel plus en FRC og en dithering algoritme. Normalvis behandler skærmen farvedata ved en højere datarate - f.eks. 9 bit - men heraf bruges f.eks. de 3 bit til FRC algoritmen og de 6 bit til at ramme farven, så selvom producenten påstår at han kan vise de fulde 24 bit, er det dog en sandhed med visse forbehold rent praktisk.

En af de hyppigst omtalte bivirkninger af FRC teknologien er en glitrende effekt. Det kan f.eks. opstå ved filmfremvisning, idet der tegnes så mange forskellige billeder og FRC kredsløbet derfor hele tiden skal springe mellem nye farver. I populær tale kaldes denne type støj i billedet for video noise.

Afsnittet er også tilføjet til sektionen om monitor teknologier her: http://www.flatpanels.dk/monitorteknologi.php







Afstemning






Annoncer





Populære
artikler