| Spring til | Kommentarer |
| INDHOLDSFORTEGNELSE | Specifikationer | De første indtryk | Strømforbrug | Forud for testen| Billedkvalitet | Responstid og spil | Betragtningsvinkler | Konklusion |
Så kom skærmen, som mange har talt om i månedsvis, endelig til det danske marked. Det var måske også på høje tid idet rygterne svirrer omkring udskiftning af 193p Plus med en nyere model med endnu lavere responstid - den tid den sorg (eller glæde). Samsungs sidste skud på stammen af hurtige 19" skærme er baseret på deres velkendte og ofte roste PVA panel, men med det lille twist at der er inkluderet Samsungs egen form for overdrive - MagicSpeed. Dette skulle ifølge producenten resultere i en responstid på sølle 8 ms, men som mange måske husker, så har TN panelerne længe annonceret om sådanne responstider uden at der har været reelt hold i det. 193p Plus er den direkte konkurrent til Viewsonics tidligere model VP191p som ligeledes fremviste 8 ms MVA paneler med overdrive (15 ms reel responstid med en meget homogon fordeling) og denne gang var der rent faktisk hold i rygterne - 15 ms overall. Kan denne nye model leve op til forventningerne eller er der ingen anden udvej end at købe en Viewsonic?
Denne test vil derfor være fokuseret på om det virkeligt er muligt at få en TFT skærm der kan leve op til en CRT skærm der understøtter sRGB-farvespektret (NEC FP955) og som selvsagt er værd at spille på. Let the fight begin!

| Panelstørrelse: | 19" |
| Opløsning: | 1280x1024 |
| Responstid: | 8 ms (g2g) |
| Overdrive: | ![]() |
| Kontrastforhold: | 1000:1 |
| Lysstyrke: | 250 cd/m² |
| Farveunderstøttelse: | 16.7 Millioner farver |
| Signal processering: | 6 bit per farve + FRC + Dithering |
| Betragtningsvinkler (H/V): | 178°/178° |
| Dotpitch: | 0.294 mm |
| Panelnummer (Type): | LTM190E4-L02 (PVA) |
| Strømforbrug: | 40W |
| Vægmontering: | (Vesa 75) |
| Størrelse (HxBxD): | 42.4cm x 23.6cm x 41.4cm |
| Vægt | 7.1 kg. |
| Justeringsmuligheder |
|
| · Tilt | (>120°) |
| · Swivel | ![]() |
| · Højde | (7 cm) |
| · Pivot | (180°) |
| Indbyggede højttalere: | ![]() |
| Indgange | |
| · VGA | ![]() |
| · DVI | ![]() |
| · Audio (type) | ![]() |
| · SCART | ![]() |
| · S-VHS | ![]() |
| · HDMI | ![]() |
| · Andet | |
| Medfølgende kabler | |
| · strøm | ![]() |
| · VGA | ![]() |
| · DVI | ![]() |
| · Audio (phono) | ![]() |
| · USB upstream | ![]() |
| · S-VHS | ![]() |
| · HDMI | ![]() |
| Medfølgende software: | Driver CD, MagicTune |
| Pixelgaranti: | Zero Bright Pixel (3 år) |
| Diverse: | Vægbeslag |
Skærmen overholder VESA 75mm standarden, så det er muligt at købe et lidt mere fleksibelt vægbeslag end det der medfølger, som kun tillader, at man sætter skærmen helt op ad en flad væg (som det var tilfældet med 173p).
Skærmen her en ekstern strømforsyning hvilket mindsker behovet for varmetransport fra skærmen (hvilket er grunden til at den kan gøres så tætlukket i bagpartiet) og stikkene sættes direkte i foden. Der er indgange til D-SUB og DVI.
Alle knapper på frontpanelet er fjernet bortset fra tænd/sluk knappen. Tænd/sluk knappen er berøringsfølsom, men alle indstillingsknapperne er væk, så nu skal indstillingen ske vha. det medfølgende MagicTune program. Skærmen autojusterer dog stadog sig selv når man tænder den.
Til sidst et lille stemningsbillede. Godt nok er NEC'en en shortneck skærm, men alt dette blegner når man stiller dem op i en modekonkurrence ved siden af hinanden. Den gigantiske bagdel på NEC'en afslører hvorfor mange skifter til flade fotomodeller i stedet for solide volumiøse matroner...
Skærmen vil blive testet med diverse monitor-testprogrammer bla. mit eget hjælpeværktøj her fra siden. Herefter testes den i praksis i fps-spil (CS og HL2) med både mørke og lyse sekvenser.
I alle tests vil resultaterne blive sammenlignet med CRT skærmen on-the-fly.

Jeg har tidligere haft adgang til Samsungs PVA paneler i form af den alrende 191T model, der havde et rødligt skær over sig. Til dagligt benytter jeg min FP955 CRT skærm som kan dække sRGB farvespektret og er derfor vandt til at få den farve jeg beder om. Idet den nye clone-mode toner frem er det tydeligt at lysstyrken i 193p Plus er langt større end CRT skærmen. Der er simpelthen bare mere smæk for skillingen og selv i dagslys er der ingen problemer med læsbarheden på skærmen. Farverne står klare og med god kontrast. I dagligt brug vil disse livlige farver bringe langt større lykke end de noget mere afdæmpede farver på NEC'en. Tekst er selvsagt skarp og alt virker en anelse grumset når man skeler tilbage til CRT-klodsen ved siden af - ingen konkurrence der.
Jeg opsummerer hvordan man skal forholde sig til farvegrafen: Det første tal ud fra hver linje i venstre side angiver det man kalder delta værdien. Hvis du ikke kan huske hvad det er fra din fysikundervisning på gymnasiet eller folkeskolen, så er delta en forskel mellem to ting. Delta i dette tilfælde er altså forskellen mellem den viste farve på skærmen og den ønskede farve på skærmen (fra grafikkortet eller anden kilde).
Kontrasten blev der ikke rykket ved - den stod på 50. Der blev ikke rørt ved den røde farve idet det ikke gav nogen synlig ændring, derimod blev grøn sænket til 37 og blå til 40. Deltaværdierne er ikke helt perfekte især på den sorte farve, men justeringerne hjalp synligt på farvegengivelsen.
Herunder ses kontrastforholdet før og efter indstilling:
| Ved egen indstilling | Efter kalibrering | |
| Sortniveau | 0,2 cd/m2 | 0,2 cd/m2 |
| Brightness (lysstyrke) | 187 cd/m2 | 167 cd/m2 |
| Kontrastforhold | 935:1 | 835:1 |
En ting man lægger mærke til med det samme, er den lidt matte coating der er på skærmen. Der er stort set ingen relektion fra skærmen når den viser en sort baggrund og især gamere vil finde dette anvendeligt da vi vel alle kender problemerne med den skarpe sommersol lige når kill-streaken er på sit højeste. At lyse på skærmene med en lommelygte gav næsten ingen reflektion (eller oplysning af skærmen om man vil) ift. CRT skærmens blanke glas front, så selvom mange CRT monitorer har en speciel antireflektiv coating (trinitron monitorer har i hvert fald) så kan de ikke matche dette.
Jeg er egentlig lidt skuffet over fremvisningen af tætliggende farvenuancer i hjælpeværktøjet. I de yderligt liggende nuancer er det ikke muligt at skelne mellem 2% skridt i skemaet. Man skal helt op til 7% før skridt af 2% kan detekteres med øjet. I den anden ende (de hvide farver) kan der skelnes mellem 95% og 100% men heller ikke mere. Her skal man ligeledes længere ned i skalaen før man kan se forskelle på tættereliggende nuancer. Flydende farveovergange er gode om end man tydeligt kan se forskel når NEC'en sRGB egenskaber står ved siden af. Der er en anelse hakken (color banding) i overgangene, hvilket dog ikke er nok til at kunne fanges på kamera. Der er stadig langt mere liv i farverne på Samsungs model uden af farverne af den grund afviger fra NEC'en.
Det er en utaknemmelig opgave at tage billeder af en CRT skærm med et digital kamera, pga. opdateringsfrekvensen, så sammenligningsgrundlaget på disse billeder er lidt svagt. I virkeligheden er der dog næsten ingen forskel på farverne, med undtagelse af at de er skarpere på Samsungs model, men med en anelse hakken i overgangen.
Lysfordelingen på skærmen er god om end ikke perfekt. Der slipper en anelse lys igennem i hjørnerne og men det er kun synligt på helt sorte baggrunde - det høje kontrastforhold gør desuden at sort virkelig er dybt sort. Billedet herunder yder det desværre ikke retfærdighed idet der hænger en gadelygte lige udenfor mit vindue som ødelægger lysforholdene og får skærmen til at se lysere ud.
Der er en anelse konvergensfejl på den lilla farve. Dette ses som en blå kant ved stærke lilla farver, men det kan sikkert justeres væk med MagicTune (dette er ikke installeret af hensyn til clone-mode testen). Den noget høje dot-pitch gør desuden at man er noget mere bevidst om hver pixel end det er tilfældet ved CRT skærmen - dette er dog prisen man må betale for at vælge en 19" TFT skærm med 1280x1024 opløsning.
Den lidt høje dot-pitch gør at interpolering ikke er en ubetinget nydelse. Godt nok kan det lade sig gøre, men jeg ville begrænse brugen af opløsninger anderledes end 1280x1024 til spil hvor pixelpræcision ikke er nødvendig.
Panelet har ingen pixelfejl. Der ydes desuden 3 års garanti på lysende pixels, men idet dette er et PVA panel, så vil en helt død pixel (altså alle 3 subpixels på een gang) ikke lyse - den vil blive sort. Det kan selvfølgelig diskuteres om dette er en fordel eller ej. Før de tre år er det vel en ulempe og efter de tre år vil man nok glæde sig over at en død pixel i det mindste ikke bliver hvid (som på TN paneler).
Og så til det som I sikkert alle sammen er sprunget frem til uden at læse alle de andre geniale kommentarer (tsk tsk). FPS-spil! Jeg er selv en ihærdig CS-gamer og har indtil nu svoret til CRT skærme (måske med undtagelse af min brors 172X fra Samsung). Som det oftest er tilfældet kræver det lidt tilvænning at gå fra en CRT til en TFT og dette var ingen undtagelse - jeg lagde med det samme mærke til at alt havde fået en svag motion-blur effekt, men havde jeg ikke haft min superhurtige CRT i clone-mode ved siden af, havde dette indtryk kun varet et minut. For den er hurtig! En bane som dust2 der både rummer mørke gange og lyse arenaer kører utroligt godt. Det omtalte fænomen med overdrive trailing er dog en anelse tydeligt i de mørke områder, men man når næsten ikke at lægge mærke til det.
Skærmen lider desværre af et vist overshoot i overdrive enheden, især i de grå nuancer (dvs. halvmørke farver i hele spektrret). På billedet ses et våben der ligger på en grå baggrund og jeg har selv indtegnet fænomenet som det nogenlunde ser ud. Når man panorerer rundt trækker våbenet en hvid aftegning bagefter sig i visse halvmørke områder (kraftigt overdimensioneret på billedet) og det giver en slags glødende effekt. Det er egentlig lidt frustrerende idet det er meget tydeligt når det fremkommer og ikke som med alm. trailing der jo typisk har samme nuance som resten af skærmen.
Jeg har indtil videre kun observeret overdrive trailing i meget få helt specifikke situationer når farverne er halvmørke, og afhængigt af hvilket spil man spiller, vil dette fænomen være mere eller mindre tydeligt.
Halflife 2 opfører sig på præcis samme måde og er særdeles spilbar, men stadig med en hvis tendens til overdrive trailing. En del af æren for disse oplevelser skal helt klart findes i at rise og fall tiderne er meget ens. Alt i alt er det en meget værdig afløser mht. spil.
Afstemning |
|
Tilmeld dig nyhedsbrevet herunder |
| Annoncer |
Kontakt os | Copyright | Annoncering | Presse | FlatpanelsHD.com |
RSS feed |
twitter |
Facebook
Kopiering af tekst eller materiale fra siden må kun ske ved sidens retmæssige ejers samtykke - All Rights Reserved 2006-2013 - FlatpanelsDK - Cookies bruges til statistisk dataindsamling