En ting man lægger mærke til med det samme, er den lidt matte coating der er på skærmen. Der er stort set ingen relektion fra skærmen når den viser en sort baggrund og især gamere vil finde dette anvendeligt da vi vel alle kender problemerne med den skarpe sommersol lige når kill-streaken er på sit højeste. At lyse på skærmene med en lommelygte gav næsten ingen reflektion (eller oplysning af skærmen om man vil) ift. CRT skærmens blanke glas front, så selvom mange CRT monitorer har en speciel antireflektiv coating (trinitron monitorer har i hvert fald) så kan de ikke matche dette.

Jeg er egentlig lidt skuffet over fremvisningen af tætliggende farvenuancer i hjælpeværktøjet. I de yderligt liggende nuancer er det ikke muligt at skelne mellem 2% skridt i skemaet. Man skal helt op til 7% før skridt af 2% kan detekteres med øjet. I den anden ende (de hvide farver) kan der skelnes mellem 95% og 100% men heller ikke mere. Her skal man ligeledes længere ned i skalaen før man kan se forskelle på tættereliggende nuancer. Flydende farveovergange er gode om end man tydeligt kan se forskel når NEC'en sRGB egenskaber står ved siden af. Der er en anelse hakken (color banding) i overgangene, hvilket dog ikke er nok til at kunne fanges på kamera. Der er stadig langt mere liv i farverne på Samsungs model uden af farverne af den grund afviger fra NEC'en.

Det er en utaknemmelig opgave at tage billeder af en CRT skærm med et digital kamera, pga. opdateringsfrekvensen, så sammenligningsgrundlaget på disse billeder er lidt svagt. I virkeligheden er der dog næsten ingen forskel på farverne, med undtagelse af at de er skarpere på Samsungs model, men med en anelse hakken i overgangen.

Lysfordelingen på skærmen er god om end ikke perfekt. Der slipper en anelse lys igennem i hjørnerne og men det er kun synligt på helt sorte baggrunde - det høje kontrastforhold gør desuden at sort virkelig er dybt sort. Billedet herunder yder det desværre ikke retfærdighed idet der hænger en gadelygte lige udenfor mit vindue som ødelægger lysforholdene og får skærmen til at se lysere ud.

Der er en anelse konvergensfejl på den lilla farve. Dette ses som en blå kant ved stærke lilla farver, men det kan sikkert justeres væk med MagicTune (dette er ikke installeret af hensyn til clone-mode testen). Den noget høje dot-pitch gør desuden at man er noget mere bevidst om hver pixel end det er tilfældet ved CRT skærmen - dette er dog prisen man må betale for at vælge en 19" TFT skærm med 1280x1024 opløsning.

Den lidt høje dot-pitch gør at interpolering ikke er en ubetinget nydelse. Godt nok kan det lade sig gøre, men jeg ville begrænse brugen af opløsninger anderledes end 1280x1024 til spil hvor pixelpræcision ikke er nødvendig.

Panelet har ingen pixelfejl. Der ydes desuden 3 års garanti på lysende pixels, men idet dette er et PVA panel, så vil en helt død pixel (altså alle 3 subpixels på een gang) ikke lyse - den vil blive sort. Det kan selvfølgelig diskuteres om dette er en fordel eller ej. Før de tre år er det vel en ulempe og efter de tre år vil man nok glæde sig over at en død pixel i det mindste ikke bliver hvid (som på TN paneler).

Responstid:

Og så til det som I sikkert alle sammen er sprunget frem til uden at læse alle de andre geniale kommentarer (tsk tsk). FPS-spil! Jeg er selv en ihærdig CS-gamer og har indtil nu svoret til CRT skærme (måske med undtagelse af min brors 172X fra Samsung). Som det oftest er tilfældet kræver det lidt tilvænning at gå fra en CRT til en TFT og dette var ingen undtagelse - jeg lagde med det samme mærke til at alt havde fået en svag motion-blur effekt, men havde jeg ikke haft min superhurtige CRT i clone-mode ved siden af, havde dette indtryk kun varet et minut. For den er hurtig! En bane som dust2 der både rummer mørke gange og lyse arenaer kører utroligt godt. Det omtalte fænomen med overdrive trailing er dog en anelse tydeligt i de mørke områder, men man når næsten ikke at lægge mærke til det.

Skærmen lider desværre af et vist overshoot i overdrive enheden, især i de grå nuancer (dvs. halvmørke farver i hele spektrret). På billedet ses et våben der ligger på en grå baggrund og jeg har selv indtegnet fænomenet som det nogenlunde ser ud. Når man panorerer rundt trækker våbenet en hvid aftegning bagefter sig i visse halvmørke områder (kraftigt overdimensioneret på billedet) og det giver en slags glødende effekt. Det er egentlig lidt frustrerende idet det er meget tydeligt når det fremkommer og ikke som med alm. trailing der jo typisk har samme nuance som resten af skærmen.

Jeg har indtil videre kun observeret overdrive trailing i meget få helt specifikke situationer når farverne er halvmørke, og afhængigt af hvilket spil man spiller, vil dette fænomen være mere eller mindre tydeligt.

Halflife 2 opfører sig på præcis samme måde og er særdeles spilbar, men stadig med en hvis tendens til overdrive trailing. En del af æren for disse oplevelser skal helt klart findes i at rise og fall tiderne er meget ens. Alt i alt er det en meget værdig afløser mht. spil.

Film (og betragtningsvinkel):

Konklusion: