Der findes forskellige teknologier, som alle bygger på LC (Liquid Crystals). Blandt de største er IPS, TN og VA. Under hver af de tre findes der videreudviklinger, som f.eks. PVA, MVA, S-IPS, S-PVA etc. Disse kaldes paneler, og det er her de flydende krystaller (LC) ligger. De forskellige paneler har fordele og ulemper og de forskellige faktorer, som lysstyrke, kontrast, responstid osv. er indbyrdes afhængige af hinanden, men binder sig til panelet.
Panelet er grundstenen for en LCD skærm og de karakteristiske træk kan groft forudsiges, hvis man kender til paneltypen. Man må dog ofte gå på kompromis og hvis man skal have en meget hurtig skærm (responstid) kan det være på bekostning af betragtningsvinklen. Hvordan fladskærme er opbygget kan du læse under Generel opbygning af fladskærm afsnittet og hvad de forskellige begreber, som responstid, kontrast osv. betyder, kan du finde under Forklaring af specifikationer.

Når man skal købe en skærm er det vigtigt, at den passer de individuelle behov og krav. Øjne er forskellige og folk opfatter ikke altid en given skærm på samme måde. Herunder forklarer jeg nogle af de grundlæggende ting, som man senere kan bruge til at vurdere ud fra.
Dette afsnit tager udgangspunkt i anvendelsen af en skærm og anbefaler derudfra. Hvis du vil læse mere om de forskellige paneltyper og hvilke karakteristiske træk de har, henvises der til afsnittet Panelteknologier

Når man går på udkig efter en skærm, har man nogle krav, som skærmen skal opfylde. Hvis skærmen opfylder disse krav, så kan det være ligegyldigt om skærmen er bygget over den ene eller anden panelteknologi, men at bringe det i kontekst med dette kan nu alligevel vise sig at være en fordel. Hvert panel (og videreudviklinger) har deres fordele og ulemper, ligesom selve producentens garanti, andre komponenter, design mm. også har betydning.
Hvis man således har brug for en skærm til billedredigering, vil det ikke være oplagt at vælge en skærm, som er rettet mod spil, mest af alt af billedekvalitetsmæssige årsager. Markedet er således segmenteret ligesom alle andre aspekter af elektronikverdenen. Man må tage hensyn til sine egne behov i stedet for hvad folk siger. Hvis man stiller et standard spørgsmål på et forum, vil man i langt de fleste tilfælde få samme tilbagemelding, som de første 10 andre har fået, selvom de ikke har samme krav, som en selv. Du bør derfor altid overveje hvad dine behov er, før du bevæger dig ud i at spørge til konkrete bud på skærme.

Noget af det første man bør tage stilling til er, hvilken størrelse skærmen skal have og hvad man skal bruge den til. Er skærmen stor nok til den afstand man betragter den fra? Og er det vigtigt, at den har gode højttalere, hvis man alligevel benytter sig af lyden på sit anlæg? Det vigtigste er ofte, at man ser skærmen i praksis, da det ofte er svært at forholde sig til hvad folk helt præcis siger.

Hvis det er en skærm, som skal bruges til mange programmer af gangen, vil det være mest hensigtsmæssigt at vælge en stor skærm eller måske to skærme?

Kunsten er, at kunne sortere og vurdere kilder. En anmeldelse kan have ulogiske argumenter, hvis den er for subjektiv, men kan også være for tendentiøs, hvis personen bag ikke er kompetent nok, til at sætte sig ind i en målgruppes krav og skærmens teknologiske principper. En anbefaling på et forum kan være præget af personlige holdninger; ingen personer har været hele markedet rundt og sådan er det bare. Tilfældet er ofte, at en person har stiret sig blind på sin egen skærms egenskaber, dels da ingen referencer til andre skærme er til stede, dels at brugeren føler skærmen dækker alt hvad der kræves af den.

Lad os derfor prøve at afgrænse udbudet ved at opstille nogle kriterier. Prisen er selvfølgelig den afgørende faktor for langt de fleste, så derfor kan man også kigge på, hvad prisrammen kan give. Læs mere i næste afsnit.

Start således din søgen efter ny skærm ved at afgrænse markedet ved at opstille nogle krav:

Det ovenstående er blot en guideline, som man kan følge. Der er naturligvis andre ting, som spiller ind for det enkelte individ. Anvendelsen er dog vigtig og nedenfor prøver jeg kort at beskrive dette fordelt på forskellige persongrupper.

Til en grafiker vil det aldrig være oplagt at vælge en skærm, som bygger på TN panelteknologien. Farvegengivelsen begrænses teoretisk idet der kun kan vises 6 bit farver, og selvom der kompenseres for de resterende, vil det aldrig fungere lige så godt til farvekorrektion, prints og lignende. Det er desværre svært at give konkrete forslag da markedet hele tiden ændrer sig og panelers dårlige sider bliver forbedret. Til en grafiker vil det dog være oplagt at vælge enten en stor skærm eller en skærm med præcis farvegengivelse, alt efter hvilken typoe grafisk arbejde man udfører. Eizo og LaCie retter f.eks. flere af deres skærme mod grafikere, og Eizo har en decideret grafikkerserie kaldet CGxxx.

Som grafiker er det ofte vigtigt at få en skærm med en korrekt farvegengivelse, samtidig med, at farverne er mangfoldige. På nuværende tidspunkt vil både gode S-IPS, PVA og MVA rette sig mod amatørgrafikere. Til professionelle kræves specielle skærme, som f.eks. en skærm fra den Eizo serie nævnt ovenfor eller skærme fra LaCie. De rigtige grafikerskærme er typisk baseret på NECs SA-SFT panel eller Hitachis S-IPS paneler.
Spørg eventuelt i forum for mere konkrete bud.

Til en "gamer" vil de billigere skærme egne sig bedre. Denne ønsker at kunne spille uden slør, men mener ikke at farvegengivelsen nødvendigvis skal være på højde med, hvad en grafiker forventer. Da målgruppen også typisk er yngre eller middelaldrende brugere, er producenten villig til at lave middelmådige skærme, som dog kan dække disse behov. Det er typisk også disse skærme, som er tilstrækkelige til den almindelige familie, som bruger skærmen til tekstbehandling og Internet surfing. Langt de fleste populære skærme på markedet er rettet mod disse målgrupper, da de fint kan dække de basale behov. Når der kommer nye modeller indenfor denne kategori på markedet, bliver de gamle typisk reguleret rent prismæssigt, så de nu henvender sig til den prisbevidste forbruger. En billig skærm behøver på den måde ikke nødvendigvis være dårlig, men kan være en ældre model, som tidligere, har været produktlinjens topmodel.

Billige skærme til gamere er typisk baseret på TN paneler og det samme gælder skærmer rettet mod almidelig brug (familiecomputer).
Lidt dyrere og bedre skærme til gamere kan være LG.Philips S-IPS baserede skærme eller de nye P-MVA og S-PVA baserede skærme, som fås i størrelser fra 17-30 tommer. Bemærk dog, at de endnu ikke er lige så hurtige, som de hurtigste TN paneler.

Til kontorbrug kan man med fordel købe MVA og PVA baserede skærme idet de har et godt kontrastforhold. Dette vil være en fordel for læsbarheden ved tekstbehandling, Internet/Ethernet brug osv. Dog kan en god TN baseret skærm også sagtens anbefales, og vil i mange tilfælde fungere, som en god allround skærm, der samtidg er billig.

De nuværende S-IPS baserede skærme kommer ikke i nærheden af de kontrastforhold, som opnås på en MVA eller PVA skærm og er ikke specielt egnet til at arbejde med sort; herunder f.eks. sorte fonte eller anden tekst.

Hvilken størrelse skærm skal man så vælge? Det er naturligvis forholdsvist subjektivt, men andre faktorer er faste. Det vil f.eks. være, at en større skærm øger din produktivitet ved f.eks. professionelt musikarbejde eller designarbejde og giver en mere behagelig form for arbejde, ligesom flere skærme også kan være ønskværdige i sådan et henseende.
Dog skal dette afsnit ikke handle om anvendelseshenseender. Der er nogle faktorer, som medvirker til, at nogle størrelser af skærme er mere oplagte end andre. En 19" skærm har eksempelvis det samme antal pixels som en 17" skærm har, hvilket betyder, at samme billede forstørres. Det hænger selvfølgelig sammen med, at jo flere pixels der er på en område desto mere detaljeret og præcist kan et billede blive.

Typisk finder man først en højere opløsning fra og med 20" LCD TFT skærme. En 19" skærm kan vise det samme billede, som en 17" skærm, men kan i nogle tilfælde vise billedet mere grovkortet. Det ses typisk ved runde objekter, f.eks. en sort ring på hvid baggrund, hvor kanterne af cirklen bliver kantede.

En anden faktor, som er vigtig ved valg af ny skærm er kompatibiliteten med andre opløsninger. En 17-19" skærm kører stort set altid i opløsningen 1280x1024 og skal helst køre i denne opløsning grundet den fysiske opbygning. Forholdet ved 1280x1024 er 5:4 og det er siderne på skærmen derfor også. Dette forhold mellem siderne er ikke det samme, som der ses ved normale fjernsyn eller en CRT monitors, som har et sideforhold på 4:3. Dette giver, logisk nok, et problem når en 17-19" LCD TFT skærm skal vise en opløsning, som ikke har forholdet 5:4. Det anbefales derfor ikke at køre i anden opløsning end den maksimale på en LCD TFT skærm og det er slet ikke fedt at køre i en opløsning, der er i et andet forhold. Det giver nedenstående situation, hvor den samme cirkel vises i to forskellige opløsninger:

Til venstre ses en cirkel i 1280x1024 (5:4) og til højre ses den samme cirkel i 1280x960 (4:3). Bemærk hvordan cirklen til højre er blevet oval.

Dette er dog ikke kun et problem for LCD TFT skærme. Det gælder naturligvis også den anden vej rundt, altså at en skærm i forholdet 4:3 ikke skal vise en opløsning som har forholdet 5:4. Det ses i praksis ved, at mange mennesker fejlagtigt kører i 1280x1024 på deres CRT skærm.
Derimod har 15" LCD TFT skærme og skærme over 20" det samme forhold mellem siderne som CRT skærme, hvilket er 4:3.

Det er altså ikke en god idé at købe en 20" LCD TFT skærm, hvis man oftest kører sine spil i en opløsning med et helt andet forhold. Lige meget hvad, anbefales det dog ikke at køre i andre opløsninger end den oprindelige, som i daglig tale har fået begrebet "native opløsning". Heller ikke hvis opløsningen har det rigtige forhold i forhold til skærmen. Det kan lade sig gøre og nogle skærme klarer bedre at vise et interpoleret billede end andre. Et interpoleret billede er når du viser et billede, som ikke kører i skærmens oprindelige opløsning. Læs mere om interpolation under afsnittet Interpolation/skalering.

Widescreen skærme har den ulempe, at visse spil ikke understøtter formatet. Det betyder, at man enten skal køre i en lavere, og derved interpoleret, opløsning eller fomindske (zomme) billedet, som nogle skærme har mulighed for, således at der ikke vises et billede på hele skærmen, men kun i de pixels, som billedet rent faktisk fylder og man derved får sorte bjælker i siderne.

Widescreen giver en ekstra dimension til spil, som understøtter det. Widescreen skærme kan ligeledes overvejes, hvis skærmen fortrinsvis bruges til film.
Du kan se en liste over de spil, der understøtter widescreen opløsninger herunder:

http://www.widescreengamingforum.com/masterlist.php

Levetiden for en LCD skærm afhænger af de CCFL (Cold Cathode Fluorescent Lamps), som er de lamper, der bruges til at oplyse et panel. Levetiden for sådanne lamper siges typisk at være mellem 40.000 og 60.000 timer.
FFL (Flat Fluorescent Light), som blev introduceret i udvalgte skærme slutningen af år 2005 har nogenlunde samme levetid.
LEDs, som er en masse små dioder, der bruges til at oplyse panelet i stedet for de fluorescerende lamper, bliver introduceret i slutningen af 2006, men bliver først almindelige senere. De vil få en levetid på mellem 100.000 - 1.000.000 timer.

Levetiden for en LCD skærm afhænger altså af baggrundsbelysningen og ikke af de forskellige parametre skærmen har. En skærm på 25 ms og en skærm på 5 ms ældes altså med samme hastihed, givet at den baggrundsbelysning anvendes.
Enkelte skærme - primært discountskærme - kan godt stå af tidligere, da komponenterne kan være fejlhæftede eller have en begrænset levetid.

Det sagt, er der naturligvis også faktorer, som adskiller skærme indenfor samme kategori. To skærme baseret på et PVA panel er naturligvis ikke ens og der kan være en række fejl, som inhomogen baggrundsbelysning, forkert farvegengivelse, ubalanceret gammaforhold, dårligt kontrastforhold, ringe betragtningsvinkler etc. Derfor må man ikke glemme anmeldelser og erfaringer. Kunsten er igen at læse om skærmene, der sigter efter de individuelle krav, og sortere kilderne.
Baggrundsbelysningen kan ingen f.eks. fortælle dig noget om blot ud fra specifikationerne og den kan være meget inhomogen. Det vil ses som at skærme f.eks. er mere lyse i kanterne. Dette er specielt irriterende i mørke og når man ser film på skærmen. Fænomenet kommer ved for hård påhæftning af panelet ved fremstilling. Se eksempel herunder:

For så lige at slå pointen i ovenstående fast: panelet er ikke alt. Det betyder meget og slutproducenten af skærmen kan ikke gøre så meget for at ødelægge et godt panel, men der kan forekomme forskelle fra én skærm til en anden pga. nogle af de andre komponenter og forudindstillinger. Producenten af slutvaren justerer eksempelvis farverne før masseproduktionen går igang og nogle gør dette med større præcision end andre.

Problematikken omkring de forskellige paneler er dog langt mere kompleks og her er den kun gennemgået kort, selvom det måske synes langt. Dette, som et supplement til resten af indholdet på siden, sammen med praktiske erfaringer, som du bl.a. finder i forummet, kan gøre dig klar til at vælge den helt rigtige skærm, som passer til dine behov.

En ting som du nok er faldet over lige fra starten af, er hvor meget fokus der er på responstiden i butikker og nyheder. En mere teknisk gennemgang af responstiden kan du finde under Responstid afsnittet. Fokus på responstiden stammer fra LCD skærmes tidlige dage,hvor responstiderne var langsomme og ikke optimale til mange henseender. Det er noget som i langt større omfang har spotlyset på sig, fordi Hr. og Fru Jensen ikke bemærker, at kontrasten måske er elendig eller at farverne er helt ved siden af. Dette indså producenterne hurtigt og det viste sig, at skærmene kunne sælges på en lav responstid.
Erkendt, det var et stort problem dengang, men det har for meget fokus nu og hvad mange ikke forstår er, at responstiden er meget forskellig fra panel til panel og ofte langt højere end den opgivne. Den opgivne er i en overgang fra hvid-sort-hvid, men ved gråtoner er responstiden ofte en del højere. At producenten sælger på en parameter kommer nok ikke som en overraskelse, da det altid har været sådan. Lydindustrien, specielt lavpris mærker, sælger stadig på Watt opgivelsen, og CPU producenter sælger på Mhz opgivelsen. Folk som sætter sig ind i en branche lærer at gennemskue det, men tilgangen til informationerne er ofte svær tilgængelig. Teknisk set snyder producenterne af skærmene ikke nogen, for der findes en ISO standard som præcis siger, at sådan angives responstiden, så det er ISO standarden, som er misvisende. Det eneste producenterne kan opnå ved at angive den mere præcis i forhold til farveovergange, er kompetente brugeres opmærksomhed, men så længe der ikke bliver opstillet en ny ISO standard, snyder de blot sig selv for en kæmpe markedsandel og kæmpe omsætning, hvilket jo naturligvis ikke er i deres interesse.

Først om fremmest, skal man helst undgå at pege direkte på skærmen og presse på panelet. Hvis skærmen har en glasplade foran, betyder det heller ikke nødvendigvis at der er taget højde for pilfingre og alskens hård behandling. Det er vigtigt ikke at bruge en grov klud; man skal i stedet bruge en fin klud (ikke karklud) til at tørre glasset af med. Den skal ikke være for kold og heller ikke være revet op i alkohol eller amoniakbaseret rensevæske. På sigt ødelægger det nemlig den anti-reflektive coating på panelet.

Ved en almindelig LCD TFT skærm uden glasfront skal man være mere skånsom. Noget af det bedste er simpelt destilleret vand som kan sprøjtes på skærmen - dog ikke for kraftigt. Vær dog opmærksom på, at vandet ikke løbet ned i skærmens bund og trænger ind bag panelet.
Brug aldrig papir, da det igen vil ødelægge coatingen på selve panelet. Brug i stedet en fin klud eller køb nogle af de mikrofiber klude, som de fleste supermarkeder eller elektronikforhandlere fører.

Jeg håber du nu ser, hvor vigtigt det er at kende til en skærms egenskaber før køb, da man næppe kan udelukke alt blot ved at betragte en skærm i en butik. De fleste opdager først om de rent faktisk bryder sig om en skærm eller ej, når de kommer hjem og sidder foran den.
Der tilstræbes at gøre de forskellige tests på siden, så objektive som muligt, men også give brugeren et grundlag for selv at vurdere skærmen ved at vise praktiske eksempler, f.eks. billeder og give utendentiøse beskrivelser af skærmen.

Når du har opstillet dine krav, evt. med hjælp fra ovenstående, så kan du udelukke mange skærme. Hvis du har besluttet dig for at få dig en skærm baseret på TN panelet, så tager du blot de potentielle skærme og lader dem gå igennem en søgning her på sidens panelsøgningsfunktion. På den måde kan du hurtigt se om skærmen bygger over den ene eller anden panelteknologi: Panelsøgning