Første køber af LGs wallpaper OLED har ikke ejet TV i 10 år - FlatpanelsDK
LG W7 wallpaper OLED

Første køber af LGs wallpaper OLED har ikke ejet TV i 10 år

04 Mar 2017 | Rasmus Larsen (@flatpanelsdk) |

LGs wallpaper OLED er blot få millimeter tykt. Den første danske køber var så imponereret, at vedkommende slog til ved første blik. Kunden havde forinden ikke ejet en tv-skærm i de sidste 10 år, lyder det fra Elgiganten og LG.

Salget er skudt i gang

LG indledte det nordiske salg af det unikke wallpaper OLED-tv i forbindelse med åbningen af Elgigantens nye flagskibsbutik på Strøget i København her til morgen. Den unikke skærm, der måler sølle 2,57 millimeter i tykkelsen, skal repræsentere fremtidens tv-skærm bygget på OLED-teknologi, siger LG.

Det første eksemplar på dansk – og nordisk – grund nu er solgt. Kunden forelskede sig ved første blik og købte det 65” store W7 wallpaper OLED til 49.999 kroner, som var et særligt introduktionstilbud fra LG og Elgiganten. Skærmen leveres dog først i slutningen af april.

- “Historien er skæg, for kunden har faktisk ikke ejet et tv de sidste 10 år, men blev simpelthen solgt, da de så det fantastiske LG W7 Wallpaper TV. Vi glæder os til at levere og montere verdens tyndeste TV i deres stue så hurtigt vi kan. Man må sige, at de træder ind i fladskærms-alderen med stil. Det er et fantastisk tv som de har fået sig til en rigtig god pris,” siger Glenn Manson, salgschef, Elgiganten.




LG W7 er en del af LGs 2017-program indenfor OLED-skærme. W7 tilbyder bl.a. 4K-opløsning, HDR, Dolby Vision og Dolby Atmos-lyd i den medfølgende soundbar, hvori elektronikken også er gemt for at holde skærmen så tynd som mulig. OLED-skærme er af natur ekstremt tynde. Det går ikke ud over billedkvaliteten.

FlatpanelsDK så første gang skærmen på CES 2017 og delte vores indtryk her.

Kundens navn er hemmeligholdt, men vedkommende kan se frem til markedets mest unikke skærm, der giver os andre en idé om, hvordan fremtidens skærme kommer til at se ud. Du kan selv undersøge skærmen nærmere i Elgiganten på Strøget i København fra i dag. De har også åbningstilbud på en række andre OLED-tv, Beoplay-produkter, spilkonsoller mm.



Del på:


Flere fokusartikler

Sony X800 UHD Blu-ray

En status på UHD Blu-ray: Afspillere, film, Hollywood & formater

09 Jun 2017 | Rasmus Larsen |
YouSee 2017

Interview: YouSee om fremtiden, tv-oplevelsen, 4K, eksklusivt indhold & platforme

02 Jun 2017 | Rasmus Larsen |
Viaplay 4K sport

Viaplay streamer nu sport i krystalklar 4K-kvalitet

03 May 2017 | Rasmus Larsen |
Sport i TV

Pristjek: Her får du mest sport for pengene

02 Apr 2017 | Samlino |
Multi HDR

Nævn ikke formatkrigen

27 Mar 2017 | Yoeri Geutskens |
Viaplay

Viaplay: Mere originalt indhold, men 4K ikke klar endnu

23 Feb 2017 | Tommy Lindegaard |
Panasonic EZ1000

Første indtryk af Panasonics EZ1000 OLED

13 Feb 2017 | Rasmus Larsen |
Geoblokering

Nye EU-regler for geoblokering: Reaktioner fra de danske aktører

10 Feb 2017 | Rasmus Larsen |