Monitor købsguide - FlatpanelsDK

Panelteknologier
Monitor købsguide

31 May 2011 | Torben Rasmussen (@flatpanelsdk) |

INDHOLDSFORTEGNELSE   Introduktion | Generel vejledning | Kriterieopstilling for skærmerhvervelse | Grafisk brug | Spil og familiebrug | Kontorbrug | Størrelse | Levetid | Tilføjelser | Vedligehold | Slutord

Introduktion

Der findes forskellige teknologier, som alle bygger på LC (Liquid Crystals). Blandt de største er IPS, TN og VA. Under hver af de tre findes der videreudviklinger, som f.eks. PVA, MVA, S-IPS, S-PVA etc. Disse kaldes paneler, og det er her de flydende krystaller (LC) ligger. De forskellige paneler har fordele og ulemper og de forskellige faktorer, som lysstyrke, kontrast, responstid osv. er indbyrdes afhængige af hinanden, men binder sig til panelet.
Panelet er grundstenen for en LCD skærm og de karakteristiske træk kan groft forudsiges, hvis man kender til paneltypen. Man må dog ofte gå på kompromis og hvis man skal have en meget hurtig skærm (responstid) kan det være på bekostning af betragtningsvinklen. Hvordan fladskærme er opbygget kan du læse under Generelle information om fladskærme og hvad de forskellige begreber, som responstid, kontrast osv. betyder, kan du finde under Forklaring af teknikken i en monitor.

Når man skal købe en skærm er det vigtigt, at den passer de individuelle behov og krav. Øjne er forskellige og folk opfatter ikke altid en given skærm på samme måde. Herunder forklares nogle af de grundlæggende ting, som man senere kan bruge til at vurdere ud fra.
Dette afsnit tager udgangspunkt i anvendelsen af en skærm og anbefaler derudfra. Hvis du vil læse mere om de forskellige paneltyper og hvilke karakteristiske træk de har, henvises der til afsnittet Panelteknologier

Generel vejledning

Når man går på udkig efter en skærm, har man nogle krav, som skærmen skal opfylde. Hvis skærmen opfylder disse krav, så kan det være ligegyldigt om skærmen er bygget over den ene eller anden panelteknologi, men at bringe det i kontekst med dette kan nu alligevel vise sig at være en fordel. Hvert panel (og videreudviklinger) har deres fordele og ulemper, ligesom selve producentens garanti, andre komponenter, design mm. også har betydning.
Hvis man således har brug for en skærm til billedredigering, vil det ikke være oplagt at vælge en skærm, som er rettet mod spil, mest af alt af billedekvalitetsmæssige årsager. Markedet er således segmenteret ligesom alle andre aspekter af elektronikverdenen. Man må tage hensyn til sine egne behov i stedet for hvad folk siger. Hvis man stiller et standard spørgsmål på et forum, vil man i langt de fleste tilfælde få samme tilbagemelding, som de første 10 andre har fået, selvom de ikke har samme krav, som en selv. Du bør derfor altid overveje hvad dine behov er, før du bevæger dig ud i at spørge til konkrete bud på skærme.

Noget af det første man bør tage stilling til er, hvilken størrelse skærmen skal have og hvad man skal bruge den til. Er skærmen stor nok til den afstand man betragter den fra? Og er det vigtigt, at den har gode højttalere, hvis man alligevel benytter sig af lyden på sit anlæg? Det vigtigste er ofte, at man ser skærmen i praksis, da det ofte er svært at forholde sig til hvad folk helt præcis siger.

Hvis det er en skærm, som skal bruges til mange programmer af gangen, vil det være mest hensigtsmæssigt at vælge en stor skærm eller måske to skærme?

Kunsten er, at kunne sortere og vurdere kilder. En anmeldelse kan have ulogiske argumenter, hvis den er for subjektiv, men kan også være for tendentiøs, hvis personen bag ikke er kompetent nok, til at sætte sig ind i en målgruppes krav og skærmens teknologiske principper. En anbefaling på et forum kan være præget af personlige holdninger; ingen personer har været hele markedet rundt og sådan er det bare. Tilfældet er ofte, at en person har stiret sig blind på sin egen skærms egenskaber, dels da ingen referencer til andre skærme er til stede, dels at brugeren føler skærmen dækker alt hvad der kræves af den.

Kriterieopstilling for skærmerhvervelse

Start din søgen efter ny skærm ved at afgrænse markedet ved at opstille nogle krav:

  • Prisramme? - Er du meget prisbevidst? Er prisen underordnet i forhold til kvaliteten af skærmen? etc.
  • Størrelse? - Ved størrelse bør man også overveje skærmens opløsning.
  • Anvendelse? - TV, computer, spilkonsol, eller måske alle tingene.
  • Ergonomi? - Vil du have mulighed for at variere arbejdsformer?
  • Design? - Placeringen i hjemmet. En skærm kan faktisk fås i meget prangende udgaver, og kan fint passe til indretningen i en stue, hvis det er en vigtig faktor.

    Det ovenstående er blot en guideline, som man kan følge. Der er naturligvis andre ting, som spiller ind for det enkelte individ. Anvendelsen er dog vigtig og nedenfor finder du en kort at beskrivelse af dette fordelt på forskellige persongrupper.

    Grafisk brug

    Til en grafiker vil det aldrig være oplagt at vælge en skærm, som bygger på TN panelteknologien. Farvegengivelsen begrænses teoretisk idet der kun kan vises 6 bit farver, og selvom der kompenseres for de resterende, vil det aldrig fungere lige så godt til farvekorrektion, prints og lignende. Det er desværre svært at give konkrete forslag da markedet hele tiden ændrer sig og panelers dårlige sider bliver forbedret. Til en grafiker vil det dog være oplagt at vælge enten en stor skærm eller en skærm med præcis farvegengivelse, alt efter hvilken typoe grafisk arbejde man udfører. Eizo og LaCie retter f.eks. flere af deres skærme mod grafikere, og Eizo har en decideret grafikkerserie kaldet CGxxx.

    Som grafiker er det ofte vigtigt at få en skærm med en korrekt farvegengivelse, samtidig med, at farverne er mangfoldige. På nuværende tidspunkt vil både gode S-IPS, PVA og MVA rette sig mod amatørgrafikere. Til professionelle kræves specielle skærme, som f.eks. en skærm fra den Eizo serie nævnt ovenfor eller skærme fra LaCie. De rigtige grafikerskærme er typisk baseret på NECs SA-SFT panel eller Hitachis S-IPS paneler. Senest er flere producenter begyndt at sende skærme på markedet som er prækalibrerede fra fabrikkens side, og derfor egner sig godt til grafisk brug"out of the box".
    Spørg eventuelt i forum for mere konkrete bud.

    Spil og familiebrug

    Til en "gamer" vil de billigere skærme egne sig bedre. Denne ønsker at kunne spille uden slør, men mener ikke at farvegengivelsen nødvendigvis skal være på højde med, hvad en grafiker forventer. Da målgruppen også typisk er yngre brugere, er producenten villig til at lave middelmådige skærme, som dog kan dække disse behov. Det er typisk også disse skærme, som er tilstrækkelige til den almindelige familie, som bruger skærmen til tekstbehandling og Internet surfing. Langt de fleste populære skærme på markedet er rettet mod disse målgrupper, da de fint kan dække de basale behov. Når der kommer nye modeller indenfor denne kategori på markedet, bliver de gamle typisk reguleret rent prismæssigt, så de nu henvender sig til den prisbevidste forbruger. En billig skærm behøver på den måde ikke nødvendigvis være dårlig, men kan være en ældre model, som tidligere, har været produktlinjens topmodel.

    Billige skærme til gamere er typisk baseret på TN paneler og det samme gælder skærmer rettet mod almidelig brug (familiecomputer).
    Lidt dyrere og bedre skærme til gamere kan være LG.Philips S-IPS baserede skærme eller de nye P-MVA og S-PVA baserede skærme, som fås i størrelser fra 17-30 tommer. Bemærk dog, at de endnu ikke er lige så hurtige, som de hurtigste TN paneler.

    De hurtigste skærme til spilbrug benytter sig af 120 Hz opdatering, hvilket uden tvivl giver bedst føling med hurtige action-spil. Desværre er udvalget relativt begrænset, hvilket kan gøre det vanskeligt at få opfyldt eksempelvis ønsker til designet.

    Kontorbrug

    Til kontorbrug kan man med fordel købe MVA og PVA baserede skærme idet de har et godt kontrastforhold. Dette vil være en fordel for læsbarheden ved tekstbehandling, Internet/Ethernet brug osv. Dog kan en god TN baseret skærm også sagtens anbefales, og vil i mange tilfælde fungere, som en god allround skærm, der samtidg er billig.

    De nuværende S-IPS baserede skærme kommer ikke i nærheden af de kontrastforhold, som opnås på en MVA eller PVA skærm og er ikke specielt egnet til at arbejde med sort; herunder f.eks. sorte fonte eller anden tekst. Ofte er IPS-baserede skærme også forsynet med en lettere grynet overflade, som kan være distraherende at se på når der ikke spilles eller arbejdes med grafik.

    Størrelse

    Hvilken størrelse skærm skal man så vælge? Det er naturligvis forholdsvist subjektivt, men andre faktorer er faste. Det vil f.eks. være, at en større skærm øger din produktivitet ved f.eks. professionelt musikarbejde eller designarbejde og giver en mere behagelig form for arbejde, ligesom flere skærme også kan være ønskværdige i sådan et henseende.

    Der er nogle faktorer, som medvirker til, at nogle størrelser af skærme er mere oplagte end andre. En 22" skærm har eksempelvis det samme antal pixels som en 20" skærm har, hvilket betyder, at samme billede forstørres. Det hænger selvfølgelig sammen med, at jo flere pixels der er på en område desto mere detaljeret og præcist kan et billede blive. Termet for hvor mange pixels man kan klemme ind pr. skærmareal hedder"dotpitch" og betegner afstanden mellem centrum på to nabopixels. En høj dotpitch betyder et mere grovkornet billede. Det er værd at gøre sig klart, at en høj dotpitch (ækvivalent med en lav opløsning på en stor skærm) kan give et utilfredsstillende billede. Dette er især blevet relevant med introduktionen af"fuld HD" begrebet i monitor-verdenen, hvor selv store 27" udstyres med kun 1920x1080 pixels.

    Det er samtidigt værd at bemærke, at man ikke bør benytte andre opløsninger på skærmen end den oprindelige, som i daglig tale har fået begrebet"native opløsning". Heller ikke hvis opløsningen har det rigtige forhold i forhold til skærmen. Det kan lade sig gøre og nogle skærme klarer bedre at vise et interpoleret billede end andre. Et interpoleret billede er når du viser et billede, som ikke kører i skærmens oprindelige opløsning. Læs mere om interpolation under afsnittet Interpolation/skalering.

    Levetid

    Levetiden for en LCD skærm afhænger af de CCFL (Cold Cathode Fluorescent Lamps), som er de lamper, der bruges til at oplyse et panel. Levetiden for sådanne lamper siges typisk at være mellem 40.000 og 60.000 timer.
    FFL (Flat Fluorescent Light), som blev introduceret i udvalgte skærme slutningen af år 2005 har nogenlunde samme levetid.
    LEDs, som er en masse små dioder, der bruges til at oplyse panelet i stedet for de fluorescerende lamper, blev introduceret i slutningen af 2006, men blev først almindelige senere. Deres levetid er på mellem 100.000 - 1.000.000 timer.

    Levetiden for en LCD skærm afhænger altså af baggrundsbelysningen og ikke af de forskellige parametre skærmen har. En skærm på 25 ms og en skærm på 5 ms ældes altså med samme hastihed, givet at den baggrundsbelysning anvendes.
    Enkelte skærme - primært discountskærme - kan godt stå af tidligere, da komponenterne kan være fejlhæftede eller underdimensionerede.

    Tilføjelser

    Der er naturligvis faktorer, som adskiller skærme indenfor samme kategori. To skærme baseret på et PVA panel er naturligvis ikke ens og der kan være en række fejl, som inhomogen baggrundsbelysning, forkert farvegengivelse, ubalanceret gammaforhold, dårligt kontrastforhold, ringe betragtningsvinkler etc. Derfor må man ikke glemme anmeldelser og erfaringer. Kunsten er igen at læse om skærmene, der sigter efter de individuelle krav, og sortere kilderne.
    Baggrundsbelysningen kan ingen f.eks. fortælle dig noget om blot ud fra specifikationerne og den kan være meget inhomogen. Det vil ses som at skærme f.eks. er mere lyse i kanterne. Dette er specielt irriterende i mørke og når man ser film på skærmen. Fænomenet kommer ved for hård påhæftning af panelet ved fremstilling. Se eksempel herunder:

    For så lige at slå pointen i ovenstående fast: panelet er ikke alt. Det betyder meget og slutproducenten af skærmen kan ikke gøre så meget for at ødelægge et godt panel, men der kan forekomme forskelle fra én skærm til en anden pga. nogle af de andre komponenter og forudindstillinger. Producenten af slutvaren justerer eksempelvis farverne før masseproduktionen går igang og nogle gør dette med større præcision end andre.

    Problematikken omkring de forskellige paneler er dog langt mere kompleks og her er den kun gennemgået kort, selvom det måske synes langt. Dette, som et supplement til resten af indholdet på siden, sammen med praktiske erfaringer, som du bl.a. finder i forummet, kan gøre dig klar til at vælge den helt rigtige skærm, som passer til dine behov.

    En ting som du nok er faldet over lige fra starten af, er hvor meget fokus der er på responstiden og kontrastforholdet i butikker og nyheder. En mere teknisk gennemgang af responstiden kan du finde i vores artikil om Responstid eller vores artikel om kontrastforhold. Begge tal kan manipuleres af producenten, så de fremstår overlegne, men desværre siger opgivelserne meget lidt om en skærms kunnen. Målingen af responstiden tillader for stort spillerum for producenten og kontrastopgivelserne boostes af brugen af"dynamisk kontrast". Pas på med at lade dig styre af disse tal.

    Vedligeholdelse og Rengøring

    Når du så har købt en skærm, hvordan tager du hånd om den?

    Først om fremmest, skal man helst undgå at pege direkte på skærmen og presse på panelet. Hvis skærmen har en glasplade foran, betyder det heller ikke nødvendigvis at der er taget højde for pilfingre og alskens hård behandling. Det er vigtigt ikke at bruge en grov klud; man skal i stedet bruge en fin klud (ikke karklud) til at tørre glasset af med. Den skal ikke være for kold og heller ikke være revet op i alkohol eller amoniakbaseret rensevæske. På sigt ødelægger det nemlig den anti-reflektive coating på panelet.

    Ved en almindelig LCD TFT skærm uden glasfront skal man være mere skånsom. Noget af det bedste er simpelt destilleret vand som kan sprøjtes på skærmen - dog ikke for kraftigt. Vær dog opmærksom på, at vandet ikke løber ned i skærmens bund og trænger ind bag panelet.

    En mikrofiberklud er generelt god til aftørring.

    Slutord

    De fleste opdager først om de rent faktisk bryder sig om en skærm eller ej, når de kommer hjem og sidder foran den, hvilket gør det svært at danne sig et meningsfyldt indtryk i en butiksudstilling. Der tilstræbes at gøre de forskellige tests på siden, så objektive som muligt, men også give brugeren et grundlag for selv at vurdere skærmen ved at vise praktiske eksempler, f.eks. billeder og give utendentiøse beskrivelser af skærmen.

    Når du har opstillet dine krav, evt. med hjælp fra ovenstående, så kan du udelukke mange skærme. Hvis du har besluttet dig for at få dig en skærm baseret på TN panelet, så tager du blot de potentielle skærme og lader dem gå igennem en søgning her på sidens panelsøgningsfunktion. På den måde kan du hurtigt se om skærmen bygger over den ene eller anden panelteknologi: Panelsøgning




  • Del på:


    Flere fokusartikler

    Viaplay 4K sport

    Viaplay streamer nu sport i krystalklar 4K-kvalitet

    03 May 2017 | Rasmus Larsen |
    Sport i TV

    Pristjek: Her får du mest sport for pengene

    02 Apr 2017 | Samlino |
    Multi HDR

    Nævn ikke formatkrigen

    27 Mar 2017 | Yoeri Geutskens |
    Viaplay

    Viaplay: Mere originalt indhold, men 4K ikke klar endnu

    23 Feb 2017 | Tommy Lindegaard |
    Panasonic EZ1000

    Første indtryk af Panasonics EZ1000 OLED

    13 Feb 2017 | Rasmus Larsen |
    Geoblokering

    Nye EU-regler for geoblokering: Reaktioner fra de danske aktører

    10 Feb 2017 | Rasmus Larsen |
    Smart TV

    CES 2017 trends: Hvad skal der ske med "Smart TV"?

    10 Feb 2017 | Rasmus Larsen |
    Sony 2017 event

    Et nærmere kig på Sonys 2017 tv-skærme

    06 Feb 2017 | Tommy Lindegaard |