Opdateringsfrekvens og signalbehandling
Et af de emner der ofte er kilde til megen misforståelse er hvordan opdateringsfrekvens spiller ind i fladskærmssammenhænge. Den vågne læser har sikkert opdaget at man ikke ser samme frekvensangivelser for fladskærme, som man har været vandt til for CRT skærme og konklusionen er derfor ofte at billedet på en fladskærm ikke er roligt at se på og dette er forkert.
Først skal man huske på hvad det egentlig er opdateringsfrekvensen angiver. Fra grafikkortet sendes der en mængde data der fortæller skærmen hvilken farve hver enkelt pixel skal have og på en CRT skærm er det nødvendigt at gøre forholdsvist mange gange i sekundet idet gløden fra fosforen ikke kan holdes tændt i ret lang tid. For at man ikke opfatter et CRT billede som blinkende, skal hver pixel altså opdateres ca. 85 gange i sekundet hvilket kræver en datastrøm ved 85 Hz. Opdateringsfrekvensen angiver altså hvor mange gange skærmen modtager oplysninger om alle pixels på skærmen pr. sekund.
Med en LCD TFT skærm derimod er der ikke nogen fosfor der skal holdes liv i idet hver subpixel konstant belyses bagfra og idet farverne jo genereres vha. flydende krystaller der drejes til en given position. Grafikkortet sender stadig data med en vis frekvens til skærmen, men DVI standarden dikterer at dette bør ske ved 60 Hz og det er her frekvensen kommer ind i billedet. Den interne elektronik, der adresserer hver pixel på skærmen, opererer ved 60 Hz uanset hvilken frekvens skærmen modtager via dens indgange - også selvom du tvinger den til at køre ved 75 Hz over DVI eller VGA porten. Skærmen gentegner altså ikke nødvendigvis billedet 60 gange i sekundet, den får blot at vide hvordan billedet på skærmen ser ud (præcis som definitionen dikterer ovenfor) og hvis der er ændringer fra forrige billede, så drejer den de påvirkede krystaller.
Gamere har altid stræbt efter det højeste antal frames pr. sekund i et givent spil og vil man undgå tearing af billedet (som er et fænomen skabt af asynkrone buffer lagringer i grafikkortet) aktiverer man den vertikale synkronisering (V-Sync), som sikrer at der altid sendes et færdigt renderet billede til skærmen. Desværre begrænser man herved sin billedhastighed til heltalsdivisioner af opdateringsfrekvensen og på en fladskærm er opdateringsfrekvensen jo som nævnt altid 60 Hz, dvs. man begrænses til at få vist 60 fps i alle spil med V-sync aktiveret. Man kan altså have et nok så kraftigt grafikkort, som er i stand til at levere 400 fps, men idet skærmen kun kan modtage 60 fps ”spilder” man altså 340 fps og det er der desværre ikke noget at gøre ved. De 60 fps er, hvad enten V-sync er til eller ej, maks. opdateringsfrekvensen, men værre er det at idet der altid regnes i heltalsdivisioner med V-sync og double-buffering (DirectX spil), så vil man øjeblikkeligt få halveret sine fps hvis dit grafikkort ikke kan trække 60 fps eller derover - dvs. trækker du f.eks. 45 fps, vil V-sync cutte det af til 30 fps.
Det kan lade sig gøre at sende data ved andre frekvenser end 60 Hz, men da skærmen, som nævnt, ikke kan sende disse data videre til hver pixel med mere end 60 Hz, får du altså ikke nogen praktisk glæde af en højere frekvens og samtidigt skal skærmen bruge tid på at omdanne den skæve frekvens til 60 Hz, hvilket kan ske mere eller mindre succesfuldt.
Man bør altså huske at opdateringsfrekvensen i selve panelet er fast. Uanset hvor mange fps et spil fortæller der vises, så er dette tal baseret på hvor meget grafikkortet leverer og ikke hvor meget der rent faktisk vises på skærmen. Programmer som FRAPS mv. kan ikke kommunikere med pixeladresseringen i skærmen, ligesom OSD i skærmen kun angiver hvilken frekvens den modtager data fra grafikkortet ved.
For dig som forbruger har det ovenstående altså følgende konsekvens:
Dette afsnit er også tilføjet til Flatpanels.dk her: Opdateringsfrekvens og signalbehandling