Hvis du har testet eller kort afprøvet en skærm og du ønsker at dele dine erfaringer med andre.

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

Brugeravatar
Af David Munch
#134571
Ja, så blev det endeligt min tur til at købe nyt TV.. :) Jeg er ikke en HIFI nørd på nogen måder, men dog yderst teknisk anlagt, så jeg forventer bare at have noget som virker med forbehold for et kritisk øje. Jeg ved hvornår noget er dårligt, men jeg er ikke ekspert på nogen måder.

Jeg er gået fra et 28" widescreen CRT, så det er noget af et hop.. Købt et LG 50" PK950 hos Merlin til 7.200,- og det stod i min dagligstue to dage efter. Har fulgt prisen på det over nogle måneder, og efter at være faldet 400,- på to uger, så slog jeg til. Kassen er enorm, og TV't lige så enormt, og jeg havde enda været en del rundt og kigge.. Men mon ikke at vi vænner os til det i længden? :p Det skal nævnes at vi sidder 4 meter fra TV't.

Første indtryk var ikke så positivt. Fulgte pakkens udpakningsinstruktioner til punkt og prikke, men alligevel formåede flamingoen som skulle holde TV't, så snart man hev selve kassen væk, at brække med det samme så TV't begyndte at vælge forover! Lun et par hurtige reaktioner fra min ven og jeg, resulterede i at vi begge fik smidt et ben ind under TV'ets glasfront så det ikke knallede ned i gulvet. Han fik en ordentlig hudafskrabning, men heldigvis holdt TV'et da.. Men det betyder også at jeg ikke kunne sende det tilbage såfremt jeg ville fortryde købet.

Nåh, det var lidt galde..

TV'et blev nemt samlet og smidt på plads, og der blev fyret op for det. SD kvaliteten synes jeg selv er overraskende god, taget i betragtning af hvad jeg har set på venners og mormors forskellige fladskærms TV. Jeg var bange for at det ville være fyldt med små firkanter og dårlige farveovergange, men det viste dette TV sig heldigvis at klare til UG. At det så er en pænt del uskarpt, det er jo så hvad det er, men det er jo ikke TV'ets skyld at antenne signalet er så dårligt. Kort og godt, der er jeg rigtigt tilfreds.

Af HD materiale har jeg kun DR HD og SVT1 HD at kigge på endnu, men der var jeg også ganske positivt overrasket. Det står dejligt skarpt, sort er virkelig sort, og billedet er helt roligt og behageligt at se på. Glæder mig utroligt meget til at jeg skal have mig et medie center op og køre inden for den nærmeste fremtid! (Mac Mini 2011 med Plex til de nysgerrige) Men det betyder ihvertfald at når der kommer noget ordentligt 1080p materiale på den, så kan jeg kun gå hen og blive positivt overrasket.

Kæresten er ikke ret kritisk. Hun bemærkede dog hurtigt at kanalerne var ret uskarpe, men hun godtog hurtigt min forklaring om SD signalet, og at hun skulle forestille sig samme billede som på vores 30" TV, bare skaleret op til 50". Og så snart hun så DR HD, så blev hun jo straks fortaler for at vi skulle have flere af dem.. ;)

Skærmen har ingen manglende pixels, eller ujævn belysning så vidt jeg kan se, så det er jo bare positivt. Billedet er altid roligt, og jeg må indrømme at TV't rent billedmæssigt lever op til mine forventinger.

Har egentligt kun to negative punkter (Udover kasse indpakningen!):
Manualen som følger med er elendig. Den ligger på en medfølgende CD, men udover at forklare hvor knapperne sidder på TV't og på remoterne (Der følger to med, stor og lille), så er der ikke meget at komme efter. Jeg så gerne en god gennemgang af menuerne på TV't, samt gode råd til generel brug, men det er vidst ikke det de har brugt pengene på. CD'n er iøvrigt beregnet til at man bruger den på Windows, så hvis man ikke kører med det, så skal man grave lidt i disken for at finde manualen. Min mor var ihvertfald stået af hvis det var hende som skulle finde den.. :p
Og buzz... Ja.. Der er buzz. Og der er jeg ret nysgerrig for at høre hvormeget man egentligt kan forvente? Det skal siges med det samme at jeg er støjsensitiv og med god hørelse. Når vi sidder i sofaen 4 meter fra TV't, så kan kæresten intet høre, men hun er også halvdøv skulle jeg mene.. Går man hen til TV'ets bagside, så er det meget tydeligt at det buzzer. Sidder jeg i sofaen og har lyden slået fra, så kan jeg høre det meget svagt. Jeg synes det falder og stiger alt efter hvad der er på skærmen, men at det ikke har en sammenhæng med om det er et lyst eller mørkt billede. Er der forskel på buzzen alt efter hvilken farve-tilstand man bruger? For så vil jeg da lege lidt med det. Jeg *tror* og håber på at det er noget jeg kan vænne mig til da det ikke er så prominent, men jeg er da sikker på at jeg aldrig vil have det kørende på lydløs i baggrunden pga. buzzen, men så sparer jeg da den strøm.. :P
Af selliah
#134596
Tillykke med skærmen :)
Jeg modtog selv min LG PX950N dog i 60" for nogle dage siden :) Med hensyn til buzz bemærkede jeg i starten at det faktisk mest var de 5 første minutter efter tv'et havde været slukket længe at jeg kunne høre det, ellers er der intet at høre heller ikke hvis jeg dæmper lyden :) Jeg sidder lige omkring 2.5m væk, men nu efter godt 5 dages tid og tv'et har kørt lidt er farverne for det første blevet bedre men også buzz lyden er forsvundet helt. Jeg havde en lyd på et tidspunkt men fandt ud af at det bare var min eksterne hdd :P Men jeg er yderst tilfreds med billedet som du også nævner både SD og HD. Det eneste problem jeg har med min PX er dog 3D kvaliteten som jeg ikke helt synes lever op til mine forventninger !:(